5 år – tomboy prinsesse.

Liv9-maj14

Hun er sgu fantastisk og finurlig, hende min lille Liv. Hun er 100% prinsesse, elsker kjoler, lilla og pink og dukker og bamser. Hun elsker musik og dans, hun griner så smittende som jeg aldrig har hørt andre le og hun giver den max. gas med sin lille pige charme. Og hvem leger hun med? Drengene selvfølgeligt og kun dem – elle næsten kun dem.
Idag da vi fejrede dagen i børnehaven måtte hun kalde dem ind til spisebordet en efter en og alle drengene på nær én, blev kaldt ind først. Og spørger vi hende hvem hun har leget med i løbet af dagen, er det de samme 6 drenge navne der gentages hver gang.

Da Liv vågnede på sin fødselsdag var det første hun sagde, at hendes ben nu var meget længere end hun selv var. Og lige som de anddre unger, da de var hendes alder, måtte hun ind foran spejlet for at konstatere, at hun rent faktisk var en hel del større end dagen før. Jeg elsker den alder.

Og vi fik morgen mad og gaver. Kæphest, cykel, ur og smykkeskrin, kridt til at tegne på fliser, hula hop ring og sjippetov og en kjole og en fin samling klistermærker og hjemmelavede kort fra Iben. Jeg tror faktisk at den gave hun blev gladest for, var den tallerken som fik da hun blev fejret i børnehaven. Hun har talt om den tallerken i lang tid, hun har virkeligt glædet sig til den og glædestrålende fortalt, at hun snart fik den flotte tallerken. Og den var flot og hun blev glad. Og hun nød at kunne give sine mange venner pizza snegle og pølsehorn, som der blev spist overraskende mange af – gud ske tak og lov for, at jeg altid laver ” for meget”. Gruppen på 14 unger og et 4 voksne satte 40 pizza snegle og 32 pølsehorn og 18 frugtspyd til livs. Fantastisk at se hvor de nød maden og hyggede sig med at fejre min skønne datter. Børnehaven gjorde et fantastisk stykke arbejde i at fejre vores Liv, det var virkeligt en dejlig dag at være med til. Tak for det.

Og eftermiddagen blev brugt på cykeltur på den nye cykel. Og Liv pakkede selv en madpakke med fersken, pære, pølsehorn og chokolade og vi fandt en bænk og sad der, os to, og snakkede og lytte til Fredes sang og røde gummistøvler. Og det var helt perfekt og lidt vildt, at sidde der med en 5 årig datter.

Hun har beriget vores familie med hendes helt specielle sind, hendes glade og bestemte væsen og hendes kærlige og til tider sarte sind. Jeg nyder at jeg næsten har hende i sengen hver aften, jeg ved at bitter erfaring at det pludseligt stopper og ungerne blive for store. Hun er mit sidste ønskebarn, den sødeste 5 årige i hele verden og jeg elsker hende til månen og tilbage igen – uendeligt mange gange.

  • thumb-1
  • thumb-2
  • thumb-3
  • thumb-4
  • thumb-5
  • thumb-6
  • thumb-7
  • thumb-8
  • thumb-9
  • thumb-10

Write a Comment

*

*


5 + = fourteen