Bar rumpe og løbesko

Og der stod hun så og sendte mig afsted på, hvad endte med at være en 10 km løbetur. Og jeg kan ikke stå for hende, min lille pige der er 4 år en dag mere. Hun smilede som en flækket træsko mens hun stod der i mine aflagte løbesko i en alt for kort blue og med rumpen bar.

Dagen har været god. Alle får rent sengetøj på, der er luft tørret. Hesten er vasket – men det kan man ikke se da hun,ligesom alle andre kræ, med det samme ruller sig. Men hun dufter mindre af våd karklud nu end hun gjorde i morges. Og jeg har bagt kage til imorgen og lavet dej til boller og her har væltet rundt med børn i alle aldre, på et tidspunkt var her 10 børn i baghaven, Lindknuds måske mindste baghave? Jeg tror der må have været mindst en håndfuld andre børn igennem huset tidligere på dagen.
Og solen har skinnet og livet været godt. Og imorgen holder vi før fødselsdags fest nr. 2 – inden den rigtige dag skal fejres på mandag.

P.s jeg er officielt blevet bedre til minecraft og har næsten fået helte status hos Sønnich.

Write a Comment

*

*


× nine = 36