Dags tur

Det går bedre, det gør det. Nakken føltes meget bedre her til morgen og jeg havde sovet godt. Vågnede ikke hvert kvarter fordi jeg ikke kunne finde en behagelig stillig at have hovedet i, og sammenhængende søvn gør meget for ens velbefindende.
Og det er blevet til lidt vasketøj og lidt oprydning, bare lidt og i mit eget tempo. Og så kom solen frem, og Iben ville gerne ride en tur. Og jeg trængte til luft og motion. Så vi drog afsted, jeg på cykel og Iben til hest. Og undervejs red vi forbi en skolekammerats hus og de stak hovedet ud igennem hækken og bød os indenfor til pandekager og græs. Panderkager til os og græs til Godadis. Og det var smadder hyggeligt, sådan noget som jeg husker fra min barndom. Spontant og hyggeligt, noget der bare løfter en op.
Og mens vi spiste lækre pandekager med fyld, græssede Godadis i haven. Lam og børn og hunde og bolde for rundt i en dejlig pærevælling, men heste var fuldstændig ligeglad. Iben tog tøjlerne af hende og lod hende bare gå rundt og spise – og det var intet problem. Det var så skønt.
Og på vej hjem sagde Iben ” mor selv om vi bare har reddet en tur, har det føltes som en dejlig heldagstur.

Nakken trænger nu til ro, cykling var vist ikke det bedste for den. Men det var det hele værd.

Dags tur · 22:34 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


4 + = twelve