Forårskådhed

Lørdag.
Hele dagen til vores rådighed. Rundstykker og latte. Frisør klokken 10, som bare var så tiltrængt. Og det var en fornøjelse at se Iben bliver klippet af en, der rent faktisk er rigtig god til det. Hendes hår falder nu så smukt om hovedet på hende, no more playmobil look. Og jeg selv, har igen et hoved fuldt af krøller som jo bare pibler frem når dygtige mennesker klipper i mit hår.
Iben og jeg vendte kort snuden hjem igen omkring middag, bare for at samle Liv op og køre til Blue Hors for at deltage i deres åbent hus arrangement
Hold da op, sikke en oplevelse. Smukke smukke heste, i stort format og vanvittigt smukke omgivelser. Jeg elsker at betragte de her kæmpe dyr, men jeg er sikker på, at jeg aldrig skal ride dem igen. Og så mødte jeg Julie. Vi er stødt på hinanden af og til med års mellemrum, og hver gang går jeg derfra og tænker, at hun er præcist som dengang i 8 klasse. Sådan har jeg det ikke med alle. Nogle mennesker forandrer sig meget, af forskellige grunde, men Julie er Julie som jeg husker hende fra mine teenage år, både fra klassen og som med rytter. Og unger blev udstyret med plakater og bøger om hingestene og de har hygget sig med dem. Iben løb over til genboen med noget af det, hun er så god til at dele.

Og efter endt hesteshow og hygge snak med Julie, romkugler på et tæppe ved Engelsholm slot.
Solen skinnede, pigerne hyggede sig og jeg blev glad helt ind i sjælen af at se de to forårskåde tøser. Og der blev løbet og leget hest, med Ibens hatte pels som hale.

Og vel hjemme igen, så var min nye løbesko ankommet. Bestilte dem torsdag aften sent og idag ankom det så – det er da fantastisk. og Iben og jeg fik løbet en lille tur ved solnedgang og da vi kom tilbage, måtte jeg tage en ekstra omgang med Liv.
God aftensmad, god latte og det halve af Brendans romkugle. Mit liv er perfekt.

pigerne2-marts2014

Liv4-marts14

Liv1-marts12

Iben8-marts14

Iben7-marts14

Iben5-marts14

Iben4-marts14

Iben3-marts14

Iben2-marts14

Iben1-marts14

Engelsholm3

Engelsholm2

Engelsholm1

Iben6-marts14

Liv5-marts14

Write a Comment

*

*


6 − five =

«

»