Lækre lørdag

Jeg elsker lørdag. Lørdag er weekend, lørdag er lækker.
Solen skinnede fra morgenstunden, så efter morgenmaden smuttede vi alle + låne barn i skoven. Vi fik formiddagens solskin udnyttet til sidste stråle.
Og mens regnen silede nede senere på dagen, fik jeg has på vasketøj, besvaret mails, bagt kage og næste uge madpakke boller.
Og solen kom frem igen. Iben og jeg smuttede over til hesten, og nu, da jeg sidder og tænker over det, griner jeg.
Det startede ud med, forbandede møg dyr, hold dog for fanden op med det og virkeligt mange, ikke pæne bandeord. Møgkræ. Møghest og nogle flere i samme dur.
Og så begyndte vi at træne agility og pludseligt hvinede vi glad “DYGGGTIG og FIIIINT”. Og hun var bare skide dygtig. Hun er bare hurtig og samarbejdsvillig og hun var sgu en drøm. Hun forcerede den ene nye forhindring efter den anden, smaskede og tænkte og lagde sig i tøjlen for at vi blev tilfredse.
Efter endt træning tænkte jeg, at jeg ville forsøge de ting vi ikke kunne inde i laden uden for og vupti vapti, hun gør det hele uden at tøve.
Så vi må indse at hun bare ikke kan lide at være inde i laden i disse dage. De skal der arbejdes med, det skal gøres positivt. Idag ville vi bare slutte mens legen var god – og det gjorde vi.
I morgen træner vi igen og næste weekend er så Ibens første stævne.

sonnich-Laura

Liv-marts14

Write a Comment

*

*


+ seven = 12