Teori og virkelighed

Jamen hvor jeg ikke kan det med at efterlade min familie i mere end en forlænget arbejdsdag.  Jeg hader det virkeligt. Og det bunder slet ikke i at jeg ikke tror at min gode mand kan klare det alene eller at ungerne bliver traumatiserede, det bunder ene og alene i mig.  Jeg kan bedst verden indenfor familiens rammer,  det et ligesom der jeg hører til.  Idag er jeg taget ud i den store verden, jeg er i Maastricht. 
Og det er en fanatisk mulighed for at blive bedre til mit arbejde og jeg ved at jeg bringer mere brugbar viden med hjem, jeg kan netværke og alt det som et godt. Og jeg vil det også gerne.   Allerhelst ville jeg dog til Maastricht fra klokken 8-16 og så hjem og spiser spaghetti og kødsovs sammen med ungerne.  Jeg var ikke kommet længere end til Egtved før jeg tænkte,  at den her tur er en særdeles dårlig ide. Og det sneede og det gik langsomt og jeg havde alt for meget tid,  til at tænke over det.
Da jeg var barn ville jeg være sælger, ligesom min far.  Jeg syntes han havde et spændende liv med mange ture til eksotiske lande;  det måtte være lykken.  Min far var ikke altid super begejstret og det forstod jeg slet ikke.  Jeg er rejst afsted med min fars kuffert idag og jeg sendte ham en kærlig tanke,  for det må til tider have været  rædselsfuldt. Der er en grund til at jeg ikke blev sælger eller professor I EU ret.

Men nu er jeg i Maastricht og efter en gang skype med Brendan og ungerne har jeg det bedre.  Aftenen har været hyggelig og det lidt jeg har set af Maastricht har overrasket meget positivt og jeg ser meget frem til de næste to dage. Og indtil jeg er hjemme har jeg selskab af denne eksotiske fyr som er en del af pakken her på Devlon hotellet. Det er da lidt sjovt 🙂 Gad vide om min far nogensinde har været på et hotel med complimentary rubber duck?
image

Write a Comment

*

*


six × 2 =