Maastricht here I come

Gud hvor er jeg en hønemor. Jeg har rendt rundt nærmest hovedløs i dag og vasket tøj og lagt sammen og på plads. Gud nåde manse og unger pludseligt løber tør for undertøj mens jeg er væk. Ville de overleve??? Så nu hænger det gud ved hvor meget tøj til tørre og tre ikea poser er fordelt i respektive skabe og pulsen næsten normal.

Eftermiddagens plan var en lang løbe tur. Men da jeg nærmer mig Lindknud sender Iben er sms hvor hun spørger, om det er nu hun skal tage ridetøj på. Og så blev planen ændret. Iben til hest og jeg på gå ben 7 km i den friske vind. Og som altid var det en fornøjelse.
Det er ikke fordi jeg får reddet meget i disse dage, vejret har bare ikke været til det og bliver det endeligt weekend, synes jeg det er synd at beslaglægge hesten. Jeg glæder mig vitterlig til forår, lysere aftner og mange flere rideture – også gerne alene.

Lige om lidt vil jeg putte og det bliver nok tæt på Liv. Det lille pus rørte ved brændeovnen og brændte indersiden af hånden og fik en stor vabel. Og hun grædt og skreget og til sidst tænkte jeg, at det eneste gangbare var at give hende Panodil at sove på. Måske ikke særligt politisk korrekt, men hun sover nu og det gavner både hende og vi andre. Og jeg har puttet med alle tre unger her til aften, skulle lige have toppet mit afkom behov af.
Jeg er ikke god til ikke at være sammen med min familie.
Men det skal nok blive godt, jeg er i godt selskab og det bliver spændende at lære mere.

Write a Comment

*

*


six × = 54