Endnu en dag er pist væk

Jeg får udnyttet hvert ledigt minut max. for tiden. Op og ud af sengen, skynde på tre børn konstance – de er såååå langsomme. Hvad sker der for unger når man siger : Nu skal I skynde jer! Mine unger gør alt andet. En beslutter sig for at sætte håret på søsteren, en anden fortolker det som om, at tiden bedst bruges ved at spille på sin tab. Når vi så alle står og er klar, efter at undertegnende har vrisset af dem med 20 sekunders interval – så står Sønnich og har glemt at tage strømper på.
Og så kører vi derud af. Kort stop ved Brugsen for at købe fødselsdagkort og hæve penge til den fødselar der har inviteret på brunch. Vi når Ribe hvor Iben så kaster op i hele bilen og ned af sig selv.
Vi ringer og beder fødselsdagsselskabet om starte uden os, vi må lige lavet et pit stop og købe noget benklædeagtigt. Og det når vi også. Og vi får vasket Iben (elller min mor gjorde) og jeg vasket bilen ren for opkast…. yum yum. Og vi når også at have nogle hyggelige timer med godt selskab og en overflod af god mad.
Og sørme om ikke vejrguderne igen var med os. Vi skyndte os hjem og vi var noget trætte af, at det regnede. Men vi fik hentet hesten og mens vi stod og overvejede om vi skulle blive eller tage hjem, stoppede regnen. Og så kunne vi ikke finde sadlen frem hurtigt nok. Og inden vi fik set os om, havde vi også fået skønt selskab af Julie, som gerne ville med på tur.
Og alle tre unger var før og flamme. Det er faktisk næsten det værste. Tre børn og en hest og en mor. Det kræver at man trækker på nogle godt gemte pædagogiske evner.
Vi endte med at have den skønneste ridetur. 4 km og stille og rolig skridt. Skiftevis Iben og Sønnich og Liv med som anden pilot. Og alle hyggede sig. Snakken gik og Iben var så stolt, for jeg lod hende ride uden at jeg havde træktovet i.
Og vi nåede tilbage og havde faktisk dagslys nok til, at ungerne kunne forsætte deres ridning en halv times tid. Alle inklusive hesten nød det og da Daddy kom og så på, konkurrede Sønnich og Iben om, hvem der kunne imponere mest.

Og selv om jeg var træt da jeg kom hjem, fik jeg alligevel slæbt mig selv afsted til en lunte tur på små 5 km. Og hold da kage hvor kan jeg mærke at jeg nu bruger nogle muskler som i lang tid ikke har været brugt. Hold da helt kaje den løbetur idag var hård. Ben og bagdel var så ømme og det tog evigheder før jeg varm nok til, at det ikke generede mig mere. Men jeg gjorde det.

Og fordi jeg ikke tager kamera ud med hesten, endnu et dårligt mobil billede. Liv sidder bagved Sønnich og den stolte storesøster trækker.

Write a Comment

*

*


× nine = 36