Topmålt hygge dag

Brendan er i København idag – eller faktisk i Sverige. Noget med ishockey. Hvem der spille mod hvem vides ikke, jeg hører bare ishockey og så siger min hjerne helt af sig selv nananananananananananaanananananannaan….. Men jeg er sikker på at han hygger sig og det er ham velundt.
Ungerne og jeg skulle til Biltema. Jep for hvor ellers har de billigt hestegrej!?
Vi manglede halv kedelige ting som bare er nødvendige, Iben ville bruge nogle lommepenge på noget strigle grej etc.
Så tre unger i fantastiske Fabia og afsted. Vi fik købt hvad vi skulle, drukket en milkshake på Burgerking, hilst på min fætter som vi mødte på parkeringspladsen og så ellers tilbage igen.
Og knapt nok inde af døren, smed vi os i ridetøjet for det regnede ikke!!!!! Vildt!
Og vi hentet en tør hest op fra marken og hun blev striglet med nye strigler og sadlet op og så fik både Iben og jeg reddet. Jeg kun ganske kort. Jeg har erkendt at jeg må snige mig derover uden børn hvis jeg skal have en kinamands chance. Og det gik så godt. Iben red og fik travet, både i longe og helt alene. Hun til tider lidt svært ved at holde Godadis igang, men det skal nok komme. Og Liv fik også en tur eller to. Hendes strategi er lidt som de folk der udøver tortur – hun udtrætter os med hyleri og vi ender med at give efter.
Vores nye strategi må være at efterlade hende hjemme og hente hende, når der er hendes tur 🙂

Og lige som vi besluttede at slutte kom Sønnich løbende. Han synes vi havde været væk frygteligt længe og hvor lang tid kan det egentlig lige tage? Og jeg tilbød ham en tur, jeg pressede ham sågar en smule og fik ham op på hesten. Og så skete det jeg jo havde forventet. Han synes det var toppen af poppen. Det her er jo sjovt mor! Må jeg ikke komme med næste gang i skal ride. Og jo, gu må han da det. Og da vi var færdige med ridning var Sønnich med det samme med på strigle og nusse, og det falder ham faktisk ret naturligt.

Aftenen har vi brugt med at se film sammen og spise hjemmelavede pizzaer og traditionen tro, sover vi alle sammen når Brendan ikke er hjemme. Der går ikke mange minuttter før jeg sniger mig op og kralver ind til mine tre guldklumper. Voldsom hyggelig dag. Vi er så gode til ferie.

Write a Comment

*

*


− one = 8