Grove skinkeboller a la Kris

Jeg har transmogryffet en opskrift, som jeg i al beskedenhed synes er blevet ret god.

groveskinkeboller

Jeg har jo fået en ny bedste ven, Kenwood Major og den har jeg selvfølgeligt måtte teste. Og jeg har bagt grove pølsehorn og fyldt i fryseren og i dag har jeg bagt kage og så havde jeg nogle ledige minutter (og det sker ikke ofte) og så tænkte jeg, at jeg ville lave grove skineboller med ost, til madpakkerne.
Men jeg kunne ikke finde en opskrift sådan lige på et par minutter og så fandt jeg en der så ok ud. og transmogryffede den til en grovere version.

Jeg brugte 50 gr. gær
5 dl vand
2 æg
90 gram fedtstof
1 tsk. salt
50 gr. sukker
700 gram hvedemel
150 gr. grahamsmel
150 gr. rugmel
400 gram skinke i strimler
100 gram ost

Jeg blandede vand og gær og æg først, så salt og sukker og derefter mel, lidt af gangen.Til sidst smed jeg skinkestrimler og ost i.

Jeg lod det stå i ca. 4o minutter til hævning, da jeg havde fordoblet portion + tilført tungere og grovere mel men havde bibeholdt gær mængden.
Derefter satte jeg bollerne på en plade med to skeer, dejen er lidt ala klat dej.

Bollerne blev bagt ved 180 grader varmluft i 15 minutter.
Og børnene har i den grad godkendt dem, de har været flere gange nede af trappen, for at hente flere.

Jeg tænker umiddelbart at jeg næste gang vil forsøge at fjerne endnu 150 gram hvedemel og erstatte med fuldkornshvedemel – det kan de sagten holde til. Bollerne er på ingen måde bastante, de er lækre og luftige, men alligevel med bid og substans.

One Comment