I hjørnet af stuen

Jeg gemmer mig lidt lige nu. Er så træt at jeg knapt han holde øjnene åbne, men jeg hverken kan eller gider sove om dagen. Her i mit hjørne er det nogenlunde ro. Og i teorien ville jeg kunne se brændeovnen, men udsigten er spærret at bjerge af indpakningspapir og kasser, klar til at blive kørt på lossepladsen. Og normalt ville det ærgre mig at de stod der, men lige føler jeg at jeg kan gemme mig bag det.

Igår var skøn. Ungerne var så søde og de tog uendeligt lang tid om at få pakket deres gaver op. Det var overraskende faktisk. Liv blev så glad for nogle bøger om Winx ( serien hvoraf vores alternative navne kommer) og ville bare sidde og læse med Brendan. Hun skulle faktisk overtales til at fortsættte med at pakke gaver op.
Sønnich plejer at være umulig, men det var han slet ikke og da han fik sig en tablet, gik han helt i stå. Men det blev glade for alt hvad de fik, både hårde og bløde gaver.
Og vi voksne blev da også eftertrykkeligt forkælet og mest af alle nok mig.
I 10 år har jeg ønsket mig en Kenwood køkkenmaskine. Jeg elsker at bage og gør det gerne ofte og jeg vil gerne kunne fylde fryseren op med gode sunde alternativer til madpakken – men jeg kan ikke bage store nok portioner og skal jeg bage dobbelt og tredobbelt, får jeg det ikke gjort. Jeg har simpelthen ikke tid. Nu kan jeg og i dag har jeg bagt sunde pølsehorn og ungerne har godkendt dem. Senere i aften skal jeg lige smække en kage sammen, for imorgen får vi besøg. Jeg elsker den allerede og det var præcis den jeg altid havde drømt om.
Og jeg fik dejligt nyt tøj og vinterløbetøj og kompressionstrømper og en olielampe til udendørs og fantastisk hjemmelavede ting fra ungerne. Jeg føler mig røvforkælet.

Og vi fik spist og sunget og jeg blev voldsom forædt – hvilket kan ses af billederne fordi de er taget fra sofaen af – kendt som den dovne vinkel. Og det blev sent før vi kom i seng, rigtig sent.

Og dagen idag startede med fantastisk forvirring, hvor jeg endte med at lave rod i Ibens kor tider, så hun missede tjansen i den ene kirke. Og mor og jeg hørte Iben synge i kirken, og det lød smukt. Og bagefter hilste mor og far på Godadis. Og så blev der leget med perler og lavet candyfloss og overført kontakter til nye mobiler og installeret apps på nye tablets og vasket tøj og læste bøger og og og.
Det har kort sagt være en fantastisk 25. december.

Og nu, efter en endnu en tur over til hesten, har jeg ladet mig selv flade lidt ud på divaneseren,mens jeg tænker på, hvad jeg kan bage til min søster og følge til imorgen.
Aftensmad bliver leftovers og til Bridget Jones’s dagbog skal jeg indtage en voldsom overdreven mængde ris ala mande med kirsebærsovs. Jeg skal løbe langt i morgen!
Ungerne sover, hunden pruttter og julefreden har sænket sig atter engang.

x-mas1

x-mas2

x-mas3

x-mas4

x-mas5

Ejnar

x-mas6

Og bare for en god ordens skyld. Min far er ikke død på billedet, han snupper sig bare en vefortjent morfar. For Bedstefar har lidt den tort at måtte skifte navn som alle vi andre, han hedder nu Walter med tryk på TER.
Og billederne er taget ved ISO meget højt og er derfor farvet underligt efter stearinlysenes skær og der er meget støj på dem. Men i sådanne situationer er jeg ligelad. Med erfaring og selvtillid kommer evnen til at give slip og sende en pytmand efter korrekt og flot. Juleaften vil jeg fange stemning og følelser og minder. Jeg gider ikke skulle finde flash frem og eksponere korrekt – for sådan var min aften faktisk heller ikke. Min aften var perfekt i sin uperfekthed, lidt mørk og grumset og fuld af hygge og kærlighed. Og sådan er billederne også.

Write a Comment

*

*


4 × four =