Det lugter af sommerferie allerede

Brunch på Hopballe Mølle fra morgenstunden. Den første times tid var der ikke mange mennesker og vi sad begge og nød udsigten og den gode mad og roen! Ingen der skuIlle tisse, have hjælp til at smøre sit franskbrød eller hælden op i glas. I flere timer skulle vi ikke høre mor mor mor eller Daddyyyyyyyyyyyyyyyyy. Istedet for at køre direkte fra fredfyldt brunch hjem til ungerne, valgte vi at slå vejen forbi en bil forhandler og teste nogle biler. Berlingoen klonker lystigt derud af og har jo være på værksted ca. 3 gange i sidste måned, det er bare ikke holdbart mere.
Jeg kan godt forstå det fornuftige i at kigge på biler og prøvekøre dem også. Det er trods alt ikke hver dag man går i overvejelser om at smide mange penge efter noget. Men kors i hytten hvor er det kedeligt, det er i den grad mande domæne.
Jeg fik virkeligt den der mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus oplevelse. Jeg lægger vægt på at bagsæderne er gode og at bilen ikke lugter at gammel mand eller af sur numse ( den første vi prøvrkørte igår) og om der er sædevarmer i. Jeg vil også gerne have A/C men hvis bagsædet er stort, bagagerummet kan rumme alt det man skal bruge til 5 personer – så er jeg ret glad faktisk.
Brendan går op i sådan noget som motorstørrelse og lytter til den når den kører op over ting og når den starter og når den står i tomgang. Han har læst adskillige anmeldelser af bilen og da vi så havde kørt i en som jeg kunne godkende i følge mine kriterier, afviser han blankt at der kan blive tale om den – folk giver den dårlige anmeldelser!
Og hvorfor har jeg så brugt hjernekapacitet på at vurdere sædevarmer og A/C og makeup spejl? Selv handskerumemt var virkeligt fint i den her bil og den havde, hvis jeg skal gå over i kedelige mandedetaljer, ikke engang rust nogen steder.
Om jeg begriber hvad vi skulle prøv den bil for – når “vi” tydeligvis ikke vil have den!

Jeg tager så sød hævn i de situationer og taler enten om den flashtrigger og det ND filter jeg lige har investeret i, så bliver Brendan nemlig helt blank i blikket. Bevares han forsøger at være interesseret, enddog oprigtigt – men det er vist op af bakke.
Jeg glæder mig til jeg har det, for jeg har sat mig for at give fotografering meget tid her i ferien og nu har jeg fået indkøbt de NØDVENDIGE ting til, at mine projekter kan virkeliggøres.

Fredag var jeg til udredning på Esbjerg sygehus, hvor man ville udelukke visse ting i forhold til at jeg kæmper en brav kamp med anæmi. Og jeg fejler i følge de undersøgelser heldigvis ikke noget alvorligt – hvilket jeg egenligt heller ikke troede.
Strengt taget er det vel avorligt nok aldrigt at have nok blod i systemet og at jeg svinger imellem 5.4 og 6.9 i løbet af få dage forklarer, hvorfor jeg til tider føler mig som en 90 årig. Sidst var mit jerndepot så også på under 1 – så noget skal der gøres.
Da jeg kommer ud i cafeteriet sad hele min flok der og læste bøger. Ikke at jeg normalt slæber hele min familie med, men vi havde planlagt en tur til Tyskland lige bagefter – så gav det bare mere mening.
Da jeg træder ind i cafeteriet springer Sønnich op og render ind i mine arme og råber højt ” Juhuuuu nu har de givet dig blod så du ikke længere er træt”. Hvor jeg misunder ham den tiltro at man bare lidt fikser sådanne problemer. Og ret beset, hvor svært kan det være? Har du en halv spand vand og skal bruge en hel , så fylder du jo bare på. Hvorfor skulle det være anderledes med blod?

daddy_liv

Write a Comment

*

*


+ 1 = nine