Klik klik

Først hidkaldte jeg ungerne for at de kunne se hvordan en rigtig film ser ud. De var målløse og lidt mistroiske. Hvordan kan en rulle med noget der ligner brun plastik bliver til smukke billeder. Og hvor ser man hvordan det billede man lige tog ser ud? Og de der lithum batterier, de er da for mærkelige. Og jeg har taget nogle enkelte skud med film i dag og sikke da en fantastisk lyd – både når filmen spoler og når man tager billedet og filmen føres frem. Det er sgu næsten magisk.Jeg håber på at komme ud lidt senere i aften og tage lidt flere med Iben som model. De første par billeder jeg tog var af Liv og hver gang hun hørte lyden af filmen der rullede, kom hovedet lidt på skrå. Kort efter kom hun løbende og ville se det billede jeg lige havde taget.
Men jeg nyder at fotografere med film, ligesom jeg havde en formodning for at jeg ville. Der er noget ganske særligt højtideligt ved virkeligt at skulle gennemtænke sit billede, at skulle forestille sig resultatet, at skulle bruge sin viden om film og kamera til at få den, til ens personlige smag, korrekte eksponering. Og jeg er klar over, at jeg sikkert ikke er mega tilfreds med de første par ruller der kommer tilbage – men det er ok. Processen er sund for mig kan jeg mærke, det er som at meditere med et kamera.

Liv14

pretty dress collage

Liv19

Klik klik · 13:41 · Liv, Personlig

Write a Comment

*

*


seven × 2 =