Sendt til tælling

Hold da op vi er underdrejede her i hytten. Ugen har været uendelig at komme igennem og prognosen for næste uge, ser ikke meget lysere ud.
Mandag kastede Iben op havde feber og var skidt. Jeg blev hjemme med hende og fik det bedre. Onsdag blev hun sendt i skole og ligeså Sønnich, som godt nok havde en smule feber (skodforældre.dk) men han har pga. skoletræthed været lidt tilbøjelig til at råbe ulv og derved fået nogle hjemmedage, som ikke var helt berettiget. Han kom hjem og var skidt onsdag og torsdag aften gik han ned med høj feber. Min mor blev tilkaldt på en ” vi ringer hvis ikke vi får brug for dig basis” klokken 23 sendte jeg besked om, at nu havde Iben 40 i febeer og at Sønnich også var rigtig skidt. Jeg havde det ikke særligt godt selv, men som forældre ved man aldrig helt om det er manglende søvn eller sygdom – eller en kombi. Ungerne var så dårlige fredag. Iben lå konstant på den forkerte side at 40 grader og var bare så ked. Spise eller drikke kunne man slet ikke få dem til – det var den rene elendighed. Lørdag havde vi planlagt at mor og far skulle komme og spise og se MGP sammen med os og ungerne og det fastholdt vi, nu med 3 syge børn. Liv er bare blevet dårligere og dårligere, høj feber og opkast – det er virkeligt ikke rart. Jeg har ondt i halsen, min stemmen er næsten væk og nu til morgen står Brendan op med onst i halsen. De to store er langt fra friske, men det går trods alt i den rigtige retning.
Så hvor mange der kommer afsted i morgen, det tør jeg slet ikke tænke på. Held i uheld er, at jeg skulle have arbejdet i dag, men det blev aflyst pga, sygdom hos kunden – og det var faktisk en lettelse.

Liv før hun blev hårdt ramt.

Liv13

Liv14

Liv efter hun blev hårdt ramt

Liv15

Og blandet sygdom i forskellig sværhedsgrader.

Liv_bedstefar

Iben3

son_bren

Iben_bestefar

brendan_Liv2

Og jeg synes det er vigtigt at have billeder også når børnene ikke er i hopla. Selv om sygdom er noget hø, så får man alligevel noget ganske særligt ud af de stunder også. Hele nætter hvor jeg holder Liv i hånden, hvor de to store ligger på gulvet i soveværelset så jeg kan lytte til dem og holde øje med deres åndedrag og derved også deres temperatur. Vi bliver ligesom tvunget ned i gear, nødt til at glemme divers praktiske gøremål og bare være her for ungerne. Nødt til at håndtere feber rystelser, gråd, snotnæser, opkast og bare trøst, hold om og hold af og rumme dem.

Write a Comment

*

*


× 6 = fifty four