Så lær dog at holde kæft

Grrr Nemesis og min bare. Idag da jeg hentede Sønnich som har været til fødselsdag hos nogle kammerater, spørger jeg lige ind til den ene mors ungers helbred. Jeg havde igennem hendes mor hørt, at de havde været mega hårdt ramt og ville bare høre om de snart var oven på. Og så siger jeg de ord, som jeg jo godt ved man ikke skal sige medmindre man har salt man kan kaste over skulderen, en stige man kan vælte og en sort kat man kan sparke – eller noget i den dur. Jeg siger med lettelse at vi har været forskånet her i vinter perioden.
Vel hjemme igen og jeg hører før jeg åbner fordøren at Brendan er ved at nyse hjernen ud, Iben er hæs og jeg fryser nu mere end da jeg var på arbejde idag – og det siger ikke så lidt.

Hvorfor bliver jeg aldrig klogere, er sikker på jeg lige har fået jinxet os der.

Write a Comment

*

*


+ 1 = eight