38 år

Så blev jeg 38 år. Sønnich kommenterede det med et stort smil og sagde ” så bliver du jo snart 40 år”. I hans verden er det vist bare ret sejt at tallet bliver større og 40 – det er jo stort. Og Sønnich og jeg er ikke langt fra hinanden i den betragtning. Hvor er det fedt at jeg nu er 38 år! Hvor jeg bare svine heldig at være blevet 38 år, have tre raske børn, en sød og dejlig mand som jeg ikke kan forestille mig at ville udskifte nogensinde, et godt job, et dejligt hus, et godt helbred, en dejlig familie og gode venner. Det er sgu da ret svært at finde noget at klage over, eller hvad?

Det første jeg oplevede i morges var et vådt kys på munden og et” tillykke fødselsdag mor”, ganske kort tid efter havde de to store også fundet vej ind i sengen, hvor vi snakkede og lyttede til regnen på vinduet. Det regner altid på min fødselsdag og det er bare tradition.
Efter morgenmad fik jeg sang og 37 gang kort hurra og 1 langt.
På arbejde blevet jeg mødt med lykønskninger, knus og sang – det er da fantastisk. Selv på så stor en arbejdsplads som Region Syddanmark, er de kommet fra andre afdelinger og har ønsket mig tillykke.

Da jeg kom hjem, i silende regnvejr, havde min store dejlige Iben dekoreret hele huset med hjmmelavede bannere, hjemmelavede balloner ( hun kunne ingen finde så hun brugte fryserposer som hun har pyntet) og snydepakker.
38 år er faktisk ret fedt – kan kun anbefale det.

Liv46

Liv43

38 år · 20:08 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


4 × two =