Smukt og koldt

Jeg elsker efteråret, når jeg først har accepteret at sommeren endegyldigt er væk. Lige nu er det så smukt som det bliver. Kørte hjem i dag, solbriller på, blå himmel og vejen ud af Vejle er et virvar af smukke farver. Gul. brun, rød, grøn og alle nuancer derimellem.
Men det var koldt. Og jeg skulle have været ud at løbe. Så kom jeg i tanke om, at det kunne jeg slet ikke, for Brendan er jo til gymnastik med Sønnich og så var jeg faktisk lidt lettet. Ingen løbetur, men ikke min skyld. Win-win.
Istedet for tændte jeg op for brændeovnen, smed mig på sofaen under et tppe med Liv. Hun så fjernsyn, jeg lå og kiggede ud på efteråret, regnen  var startet og jeg  tænkte at nu er virkeligt ikke lang tid til, at jeg har fødselsdag. For som vejret var i dag, er det altid på min fødselsdag.
Og jeg har det fint med blive ældre, ingen klynken over det fra mig.

Vekomst til mørket
Så gæster vi igen det mørke halvår.
Vi tar den dybe bue nedenom.
Lyst var det i sommerhvælv hvorfra vi kom.
Nu venter mørkets fred og kuldens alvor.
Ja, mørket efter 6 og inden 18.
som skyller sammen om den korte dag!-
En stor sort slåbrok, svøbt i bløde lag
omkring en ryg – rn flig af julenatten.
Vort livsløb går i bølger som en plantes
Nu stilner vi igen i kuldeår.
Velkommen vinter! Og velkommen , vår!
Var lyset lyst, om mørket ikke fandtes?
(Piet Hein)

Write a Comment

*

*


six × = 12