Hvorfor gøre det let, når det kan gøres svært?

Altså min kære mand, han er jo sød og rar og flittig og han klynker faktisk ikke når han er syg. Det lyder perfekt, ikke? Nu er det sådan at selv samme kære mand har en tendens til at starte underlige projekter på tidspunkter, hvor man bare slet ikke skal sådan noget. For sefan det er irriterende. Altså han gør det jo i den bedste mening og så kan man faktisk ikke rigtigt tillade sig at blive sådan rigtigt mopset, vel?
Denne gang er han i et spontant anfald af hvad-ved-jeg gået i gang med skifte furer ud i badeværelset. Han annoncerede stolt i søndags – før ungerne havde fået deres bad- at nu skulle det tørre i nogle timer, så kunne man igen bruge brusekabinen.
Hvem har lige Stået med skinkerne opppe i vasken for at barbere ben?? Jeps undertegnede selv.Efter den mildest talt akrobatisk øvelse med alt for korte ben oppe en i alt for høj håndvask, kunne jeg så bagefter kravle i ungernes blå badekar og stå der, med bruseforhænget klistrende ind til kroppen *YIKES* for at få vasket hår og krop – uden at sprøjte på de fuger som for guds skyld ikke må blive våde.
Og idag har vi altså onsdag!
Og nej, det kunne ikke have ventet til en anden dag, for jeg har ambitioner om at få mig skruet ned i en festkjole i morgen, tage nylonstrømpter på og endda smøre lidt makeup i mit trætte og mega stressede fjæs. Hvis jeg skal føle mig bare nogenlunde anstændig, måtte de hår så væk. Og jo jeg bandende ham væk og så fik jeg dårlig samvittighed over at være så urimelig – så nu har jeg måttet spise en af ungernes fløde yoghurter som trøst. Fandens osse at vores unger alle er så skide tynde, at vi har sådan noget i huset.

Write a Comment

*

*


three × = 12