Sengetøjsdag

Jeg har vasket som en besat i dag, ikke ulig de mange andre søndage, hvor jeg har gjort det samme. Hele weekenden er afsat til at forsøge, at få indhentet de enorme mængder vasketøj der samler sig i en 5 personer familie med et stofblebarn. Søndag, ja det er så sengetøjet. Jeg hader og elsker vaske af sengetøj. Jeg har ikke noget imod at tage det af og vaske det, heller ikke at flytte det over i tørretumbleren. Sagen er helt anderledes når det kommer til at lægge det på igen. Kors i skuret hvor jeg hader det. Kors i skuret hvor jeg elsker, at kravle ned i det rene sengetøj – det er ren luksus.
Brendan og jeg talte lige om, hvor travle vi egenlig er, i løbet af sådan en weekend. Tøj skal vaskes, der skal handles ind til hele ugen, regninger betales, rengøring klares, oprydning af haven (fjernelse af hundelort) badning af ungerne og 100 andre små gøremål. Det sidste jeg lige mangler, før jeg går i seng, er at bage et rugbrød.
Hele weekenden er ikke kun gået op i praktiske gøremål. Vi nåede også at få købt ungernes kostumer til i år. Mød Tinkerbell, Heatblast og Humlebien.

IMG_8142

heatblastweb

humlebiweb

Write a Comment

*

*


seven − = 0