Month: November, 2015

Forandringer

Så blev det sidste dag som Patientvejleder. Gu er det da vemodigt. Jeg havde verdens bedste kollegaer, sjove og inspirerende piger, som altid kom med konstruktiv kritik og opbakning, når man havde haft en idiot i telefonen. Damerne i Patientkontoret er bare fantastiske. Vi har udvekslet opskrifter og erfaringer, skønhedstips og sjove historier. Jeg kunne ikke have ønsket et bedre team, ikke i mine vildeste drømme.
Men jeg har fået nok. Nok af triste skæbner, nok af sure mennesker der mener sig berettiget til at skælde mig ud, bare fordi jeg tog telefonen. Jeg er træt af den egocentriske kultur vi har i Danmark, hvor alle mener at være det centrum som verden roterer om. Jeg er træt træt træt af brok. Jeg kan slet ikke komme over hvor træt jeg er af brok.
Så i dag sagde jeg farvel til et job, som jeg har været virkelig glad for i tæt på 8 år.
Jeg har i den seneste tid indset, at jeg ikke magter mere negativitet, mere brok over som regel ganske små ting. Det slider så uendeligt meget at være i modtager enden af en evig brok smøre.

Af samme grund skiller jeg mig af med Slyngebarn.

Det har aldrig været en let tjans at eje et forum, med så mange kvindelige brugere men i mange år tog jeg det på mig, fordi jeg brændte for det. Alt er ligesom lettere at leve med, når man virkeligt brænder for det. Efterhånden skiftede det karakter, jeg stod for den daglige drift at Slyngebarn, besvare emails, tage imod klager over brugere fra andre brugere, folk der ville sagsøge MIG, fordi en bruger havde skrevet noget grimt om deres butik/produkt/service. Og det er begyndt at tynge mig. Jeg orker det ikke mere.
Interessen for Slyngebarn er bare dalet, men arbejdsbyrden var der stadig. Hvad hulen gør man lige når man pludseligt er blevet ansvarlige for 15.000 brugere? På den ene side har jeg i lang tid kunnet mærke, at jeg har brug for at distancere mig fra brok og egocentrisk adfærd, på den anden side er Slyngebarn WWW hjem til en fantastisk skare mennesker – altså virkeligt søde, kloge og omsorgsfulde brugere. At lukke Slyngebarn ville være at give en kollektiv skideballe, fordi nogle enkelte brugere opførte sig urimeligt – og jeg er ikke fan at kollektive skideballer.

Den sidste uge har godt nok været træls, på godt jysk. Hold nu op hvor har det været nærmest surrealistisk at observere, hvor egoistiske brugere kan være. Hvordan nogle få højtråbende individer på den måde har forpestet mig uge og indre zen og egentlig på mange måde forsætter derud af, i et eller andet desperat forsøg på at være vigtig. Ret beset ved jeg jo ikke hvad der driver dem og det er fordi, jeg slet ikke kan forholde mig til deres adfærd, den er bare så langt væk fra mit verdensbillede.

Jeg vedtog for mig selv, for et stykke tid siden, at ting skulle være anderledes. At jeg ikke længere ville bruge tid og slide på mit helbred ved hele tiden at være den folk brokker sig til eller over, for selvom jeg faktisk er ret teflon belagt, så slider det, det sætter spor.

Så jeg håber på at få landet Slyngebarn godt, hos nogle der gider det, har redskaberne til at håndtere den daglige drift og ikke mindst, ved hvad det kræver at køre et forum som Slyngebarn.
Så jeg forsætter med at planlægge en overdragelse og håber på, at jeg i 2016 kan se tilbage på 10 blandede år som forumejer og samtidigt nyde, et Slyngebarn der forsætter med nye kræfter bag sig.

Write a Comment

*

*


nine + = 11

Trist

Jeg glæder mig til at det bliver mandag. Weekenden var ellers tiltrængt og jeg havde glædet mig til at bruge de sidste par dage sammen med Brendans forældre, men det var der ikke meget tid til.

Og nu sidder jeg her og er gået noget så eftertrykkeligt i tænkemode. Hvad skal jeg gøre?
Indtil nu, har jeg holdt Slyngebarn i live for brugernes skyld. Guderne skal vide at jeg i lang lang tid ikke har gidet det bøvl og arbejde der følger med, men der har hele tiden været en følelse af forpligtigelse overfor brugerne. Den er der sådan set stadigt. Men efter en weekend som denne, og med enormt hadske bemærkninger og mange smålige emails, har jeg besluttet mig for, i samråd med min søde mand og gode venner, at mærke efter hvad JEG vil.
Det burde jeg måske ret beset have gjort for lang tid siden, men sådan har livet bare ikke flasket sig.

Så nu tænker jeg. For og imod. Skal jeg påtage mig hjernedødt arbejde for at tilfredsstille en flok mennesker, der af forskellige årsager pludseligt har besluttet sig for, at de ting som de har lagt ud i det offentlige, velvidende at det var offentligt tilgængeligt, nu vil have mig til at rydde op for sig? Gider jeg bruger uger og måneder på noget, som jeg faktisk ikke engang gad, da folk trods alt kun brokkede sig sporadisk?
Gider jeg skrive mails til Datatilsynet for at finde ud af, hvorfor de nu pludseligt pålægger en forumejer et så stort arbejde, når de før har haft en anden mening. Vil jeg i virkeligheden bede frivillige admins og brugere, gøre et kæmpe stykke arbejde, som vi ikke engang helt kan gennemskue størrelsen af?
Jeg ved det virkeligt ikke.Pengene er ikke nogen motivation overhovedet, beløbet er så forsvindende lille at jeg ikke engang vil kunne tjene noget der ligner en 13 årigs løn, ved at påtage mig arbejdet.

Det ene øjeblik tænker jeg, nu er det nok, jeg trækker stikket, men så kom den skide engle på den ene skulder frem , som appellerer for alle de mange virkeligt søde damer der er at finde på Slyngebarn. Og der er jo faktisk flere søde brugere end det modsatte.

Og da jeg luftede mine tanker kunne jeg også høre, at dem for hvem Slyngebarn betyder en masse, dem der på den eller anden måde har investeret en masse arbejdstid eller fritid i Slyngebarn, bliver lige så triste ved tanken om, bare at slette hele molevittten som jeg gør.

Så nu tænker jeg, prøver at mærke efter, hvor jeg er i alt det her.

Mine planer for december måned var, for en gang skyld at være sammen med mine børn når jeg har fri. Vi skulle pynte til jul, holde Sønnichs fødselsdag, bage julebag og hygge. Det har jeg faktisk lovet dem og jeg har arbejdet benhårdt på at få afviklet al fotografering og andre forpligtelser, for at få tid til det. Skal jeg igen skyde en hvid pind efter familietid?

Jeg har sjældent været så meget i tvivl om noget, som jeg er lige nu og jeg vil ønske at en eller anden tog beslutningen for mig. Måske har nogen i virkeligheden faktisk taget beslutningen for mig.

Trist · 17:33 · Personlig, Slyngebarn

13 Comments