Month: July, 2015

Sommerferie som hiker

Jeg har frygtet det, som i virkeligt frygtet det. Sommerferien.
Brendan havde fået en ide om, at vi skulle til Norge og hike. Hiking delen var fin nok, det vil jeg gerne, jeg elsker storslået natur og også en god udfordring. Hvad jeg ikke elsker er ingen makeup, dage uden bad, lange hår på benene, ingen rindende vand heller ikke når skal på “toilettet”. Jeg er også åndsvagt glad for varme, en varm seng, varmt og rent tøj, en dejlig sofa med masser af tykke tæpper. Selv i de varmeste somre sover jeg med en mega vinterdyne i dobbelt størrelse, så jeg ligesom kan rulle mig ind i den som en hotdog. Jeg elsker mine daglige makeup rutiner, ansigtsmakser, hårkure og at lægge makeup.
Tanker om at skulle undvære alle de ting og en helt masse mere, var ikke noget det vakte begejstring.

Jeg var heller ikke kommet længere end til færgen i Hirtshals, før panikken spredte sig. Ingen øjenskygge i 12 dage – det er jo latterligt. Så jeg indkøbte fluks en øjenskygge som jeg har haft luret på – det er jo for hulen taxfree (og så ikke et ord om at man reelt kun sparer 6 kr). Jeg havde pakket en farvet solcreme, en mascara som jo er en nødvendighed, en brow gele og en tint som kan brugest til kinder og læber og en enkelte lille dagcreme. That’s it.
Og jeg klarede mig, sådan da.
Sidste morgen på en camping plads så jeg mig i spejlet og var forfærdet, jeg ligende en på 50. Og ikke en lækker velplejet 50 årig, men sådan en med tør hud og hævede røde øjne. YUCKKK. På færgen hjem ville jeg helst sidde ved et bord, for benene var alt andet en præsentable og jeg var overbevist om, at samtlige kvinder på båden kun har talt om de ubarberede ben. Jeg tror stadig de taler om det.

Det mest underlige ved den her ferie og det mest fantastiske var, at jeg fandt ud af, at det kan jeg godt. Jeg kan godt stå op i sne midt om natten x 3 for at tage tøj på og gå udenfor, sparke mig igennem 8 får der bræger af en, for at tisse i en hul. Jeg kan godt bruge halvanden time på at lave 12 pandekager over en primus og jeg kan faktisk overleve på Nescafe.
Og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg ret hård til hiking delen også.
Vi hikede fra Hundedalen til Blåfjellet. En tur der gik op og op og op. Ingen stiger, men kun bjergterræn, vandfald som skulle krydses i bare tæer og stejle nedstigninger på store stenblokke.
Brendan blev helt modløs ca. halvvejs første dag, fordi vi så mange gange måtte forcere ret så svært terræn og hele 5 gange få i meget meget dybt sne. Turen ind til Blåfjellet varede 5 1/2 time – men var så meget det hele værd. Udsigten fra hytten var fabelagtig, noget af det smukkeste jeg har set – og jeg har set en del. Ungerne tog det i stiv arm og der var ingen sure miner. Jeg var så stolt af dem jeg var tæt på at kaste op.
Vi havde en overnatning og så skulle vi tilbage igen. Og heller ikke her var ungerne et problem.

I løbet af de 2 dage har vi bedt dem om at præstere MEGET i de fire af dem. To dages hiking i Blåfjellet, en gang prædikestolen og en gang vandring omkring Flåm og de har elsket det.
Jeg tror roligt jeg kan indrømme i al offentlighed, at det vil jeg gerne igen.
Hvad jeg også har fundet ud af, er at jeg absolut ikke er campist. Om jeg da begriber konceptet. De sidste to dage var vi på en fem stjernet campingplads. Og der var rigtige toiletter og et stort og lækkert køkken, dejlige brusebade og internet. De burde lige være mig og så alligevel ikke.
Jeg fatter ærlig talt ikke folk orker det. Campisterne, hvad enten de ligger i campingvogn, telt eller autocampere ligger side om side. Jamen der er nogen gange mindre end 5 meter hen til de andre gæster. Der er ingen privatliv, ingen ro og fred og ingen charme. Jeg fik i den grad klaustrofobi af det og jeg har heldigvis ikke alene om det. Nej giv med en øde hytte på et fjel med storslået natur og dyreliv og ro. Så tager jeg gerne ulemperne med som at vandet skal hentet i elven og at man ikke har et toilet men et das og at fårene hver morgen forvandler sig til små psykopatiske væsner, hvis eneste mål er, at få en ud af sengen klokken 4.

Og nu her, i min sidste uge af ferien, ser jeg tilbage på det hele og glæder mig til næste gang.
Da jeg først havde fået et langt bad, en hårkur, en ansigtsmaske, en grund barbering og makeup på, følte jeg mig som et helt nyt og meget mere sejt menneske. Sådan.

P.s ingen får kom til skade.
Collagenorge

One Comment