Month: June, 2015

De små ting

Har sådan en dag hvor jeg tænker, jeg er ret så priviligeret faktisk.
Har fået nyt tørre stativ og kan ikke få armene ned over, at jeg nu kan tørre sengetøj til 5 personer.
Fik et knus i brugsen i dag. Hvor heldig er man så. Kom som så ofte før rendende lidt hovedløst ind efter et eller andet og fik det dejligste “HEJ” som jeg stormede ind. Det fik smilet frem. Især fordi jeg så ofte bliver mødt med, om jeg er sur, når jeg sådan styrter rundt i min egen lille verden. Jeg er sjældent sur og da slet ikke på tilfældige medhandlende i brugsen :)
Og så fik jeg lige en snak hen over købmandsdisken, et kram og et ønske om en god weekend.
Ungerne har støvsuget og gjort rent. Jamen hold nu op da, det er jo den rene lykke.
Og det hjælper alt sammen en lille smule, oven på en dag, hvor vi fejrede min mor for første gang uden min far. Han er altid savnet men lige nu er der bare så mange “første gange uden far” og de er alt andet lige, lidt svære at have med at gøre.

Og så har jeg altid synes rynker er smukke. Og nu er mine kragetæer omkring øjnene så fine, dem er jeg faktisk slet ikke ked af.

Write a Comment

*

*


five × = 45