Month: April, 2015

Underskud

I går blev jeg ringet hjem fordi Liv var syg, idag har jeg måttet bruge dagen sammen med en mega syg Iben. Heldigvis fulgte jeg min mavefornemmelse og forlangte at en læge så hende idag. Sekretæren forsøgte ellers at spise mig af med, at mange jo er syge og ” du har jo en vis erfaring”. Jep og netop den erfaring gør, at jeg insisterede på en tid.
Iben pjevser ikke. Iben pjevser virkeligt ikke. Hun var syg tre dage i sidste uge, gav udtryk for at have det dårligt flere gange i løbet af weekenden og i går eftermiddags gik hun så ned med et brag. 40 i feber hele natten, opkast og ondt i hovedet og i maven.
Og efter læge besøg og blodprøver, viser det sig også, at hende infektionstal var tårnhøje. Som lægen sagde med meget hævede øjenbryn – hun har overraksende høje infektionstal. Måske en halsbetændelse – måske noget andet – men noget bakterielt giver hende høj feber. Hun ser frygtelig ud.
Så nu sat på antibiotika og jeg håber, at min store pige har det meget bedre imorgen – meget ringere kan hun ikke få det.

Og en dag efter en nat med opkast, skift af sengetøj, host og hark og hvad der ellers hører til børnefamiliernes lyksalighed, så takkede jeg guderne for en godt sortiment af makeup. Hold nu kæft jeg så træt ud i morges. Forkert hud farve, hævede øjne, røde øjne og træt træt træt. Men meget kan reddes med gult det ene sted, hudfarvet et andet sted, eyeliner og mascara.
Imorgen kommer bedstemor susende ind fra højre igen, som en redende engel – så jeg kan komme på arbejde mere end en halv dag. Yeah….

Underskud · 22:05 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


− two = 7

Stille

Jeg har haft skrevet gud ved hvor mange, halvfærdige indlæg. Jeg trykker bare ikke send.
Nu er det tre måneder siden min far trak vejret for sidste gang. Underligt. Det føles som var det igår og alligevel så uendeligt lang tid siden.
Da jeg slog øjnene op igår morges, kunne jeg stadig se mit fars smilende og raske ansigt for mig. Jeg havde en drøm, som jeg tror var stykket sammen af , tja drøm – og så en tur op af strandvejen da Iben blot var en baby. I drømmen sad min far og læste avis i en strandstol og han kigger op som vi kommer gående imod ham og hans ansigt flækker i et stor smil. Sådan var min far. Smilet var altid allerstørst når det var et af børnebørnene han fik øje på.
Iben var første barnebarn og min far ville altid gerne tage æren for, at hun er blevet så usandsynligt vellykket. Faktisk har det altid været en lille on-going joke om det var hans gener eller Brendans og mine, der skabte det perfekte lille væsen.
Jeg gad selvsagt ikke rigtigt vågne igår, drømmen medmin far var dejlig og så virkelig og simpel.

Jeg får ikke taget mange billeder rent privat lige nu, det er som om jeg stadig venter på, at min trang til kreativitet skal komme tilbage. Jeg tager til gengæld mange billeder for kunder i disse dage, så mange at jeg nu faktisk må melde udsolgt indtil august. Og det er jo fantastisk!

Iben og jeg bruger meget tid sammen med Godadis i disse dage. Hun har endeligt, efter 6 uger, igen fået sko på. Så nu skal hun genoptrænes, for hun er kommet noget så vanvittigt ud af form. Jeg kan ikke få tvunget mig selv ud på løbeture, gider det ikke,magter det ikke og jeg rider derfor hovedsageligt. Jeg er ikke der endnu, hvor jeg tvinger mig selv til alt for meget, prøver at være god ved mig selv.

Min baby er startet i SFO. Hvad sker der for det? Og hun tager det i stiv arm og synes det er sjovt og virker til, at hun føler sig fint tryg i de nye rammer. Alligevel reflekterer hun tilbage til børnehaven, og siger “mor nu leger de udenfor i børnehaven”, eller ” tror du at de er ovre i solstrålen nu?”
I dag startede hun for første gang med nyt tøj og ny skoletaske, det sidste er så stort at vi næsten ikke kan få armene ned. Og her til aften puttede hun mig, efter at have læst en historie for mig. Som jeg så bagefter alligevel godt måtte læse for hende.

Stille · 21:52 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


four × = 12