Month: November, 2014

Så landede han

Nu er min far hjemme.
Underlig følelse, egentligt. Stå der i døren og se to Falck mænd bringe ens far ind på en båre.
7 minutter senere indfinder der sig en mandlig sosu, som med det samme var irriteret over, at vi ikke har sterile handsker.
Jeg leder nærmest ledt febrilsk i den pose sygehuset har udstyret os med. Jeg finder bleer, kateterposer, medicin og protein drikke – men ingen handsker. han var tydeligvis irriteret.
Jeg forsøger sådan lidt halv munter at minde ham om, at vi faktisk er ret nye i det her og at han lige er kommet ind af døren. Der var ikke megen forståelse.
Næste problem er så mangel på en kolbe.
Kors da også, det skal bare ikke være let.

Og far, han vil bare dø. Kan du ikke forstå det, siger han og tager blidt fat i mig. Jeg kan jo mærke det, kan du ikke forstå det.
Og jo, far det kan jeg godt forstå, jeg tror du mærker ting, som vi andre ikke har noget begreb om.

Og jeg famler lidt i det her, er lidt forvirret over hvad jeg føler og tænker, ved ikke helt hvor jeg er henne fra et minut til det næste.
Vi må bare følge med, han leder slagets gang.

4 Comments

  • Kristina · Posted 27. Nov 2014 at 21:27 · Link

    Kram

  • Christina · Posted 27. Nov 2014 at 22:13 · Link

    Det er en hård hård tid, mistede jo selv min mor for 4 år siden, hun havde 1 år fra vi fandt ud af hun havde kræft. Sender masser af styrke og energi til dig. Det er en smuk handling du har gjort.
    Knus og tanker Christina – Andemosc

  • Lene · Posted 29. Nov 2014 at 10:18 · Link

    Kram

  • Hanne · Posted 03. Dec 2014 at 11:20 · Link

    Tanker

Write a Comment

*

*


six − 1 =

Slidt

Vi ligner 7 dages regnevejr. Tre dage på OUH med en far der bare virker så forpint, sætter sine spor.
Idag var vi der alle tre, min søster, mor og jeg. Der er stor spredning i forhold til for bare tre uger siden, flere centrale dele af hjernen er ramt, der i blandt frontallappen. Den sødeste unge læge kiggede på os og sagde stille ” husk at ham i kender, er der inde et eller andet sted”. SUK. Det er så hårdt at have ham liggende lige der og så alligevel slet ikke.
Lægen var et “kendt” ansigt og en vi havde mødt før, det var så rart. Da vi understregede at far jo ikke normalt er grov i munden og sur og vred sagde han, at det var de sørme godt klar over, han havde jo mødt ham for ikke lang tid siden og da var han en helt anden mand.
Det er så vigtigt for os at vi føler at læger og sygeplejersker ikke bare ser ham, som den han er nu. Det er os magtpåliggende at de forstår at inden i ham der ligger i sengen, uden tale og mulighed for at kommunikere andet end med usammenhængende sætninger og eder, er en rar og omsorgsfuld og meget elsket person. Og vi bliver mødt med forståelse, omsorg og min far med al mulig respekt og det gør, at vi trygt kunne vende næsen hjemad efter 8 timer i Odense.

Det er frygteligt at være vidne til og vi håber og beder til, at den behandling de idag har iværksat, kan give ham lidt værdigt liv tilbage. Og vi ved jo godt at livet rinder ud, som lægen så pænt formulerede det, vi kan jo se det ske lige der, for øjnene af os.
Vi ved det godt, men vi er bare slet ikke klar til det.
Bliver man nogensinde det??

Liv_bedstefar

Iben-bedstefar

Iben_bestefar

Slidt · 19:48 · Uncategorized

4 Comments

  • Rikke · Posted 20. Nov 2014 at 19:58 · Link

    Nej, det bli’r man aldrig klar til :’(
    1000 kram

  • Kristina · Posted 20. Nov 2014 at 20:03 · Link

    Nej❤️

  • Ditte · Posted 20. Nov 2014 at 22:26 · Link

    Måske – måske bliver man klar, når man tydeligt kan se at alternativet til døden er værre.. Men man bliver aldrig klar til at sige farvel til sin far <3 Jeg tænker så meget på dig og din familie i disse dage og uger.

  • Heidi Klug Pedersen · Posted 21. Nov 2014 at 08:45 · Link

    Som de andre siger, Nej man bliver aldrig klar :-( Har selv mistet både en bror og en far og det er mega hårdt, på hver sin måde :-( Kæmpe knus herfra <3

Write a Comment

*

*


seven − 6 =

Voksen ansvarlig efterlyses

I går aftes, da jeg stod i døren med en grædende far, selv stor tudende og med ungerne rendende rundt i en stor forvirring, manglede der en voksen ansvarlig.
Jeg stod virkeligt der et sekund og tænkte, så kom dog voksen ansvarlig og få styr på det her.
For jeg er ikke voksen nok til at have en døende far, en træt og brugt mor, tre børn, 2 jobs og alt det der i øvrig følger med livet.

Fordi livet lige nu er lort med lort på, slår jeg aldrig helt til. Når jeg er på arbejde, føler jeg at jeg svigter min forældre, er jeg hos min forældre, svigter jeg mine børn og er jeg med børnene, tja……
Jeg synes det er rocker hårdt, jeg gider sgu ikke engang forsøge at være overskudsagtig og up beat – for det stinker.
og jeg vil det hele, og jeg bliver bedre og bedre til at prioritere og skære fra, hvad der ikke er vigtigt. Nogle ting kan ikke gøres om, nogle ting her i livet får man ikke endnu en chance til – så de får første prioritet.
Og da jeg lå ved siden af min far sidst på aftenen og holdt ham i hånden, efter at have sendt stor tudende Liv hjem til Lindknud uden sin mor, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg. Og min mand, han er en ener. Der er ingen dybe suk, ingen bebrejdelser, ingen sure miner – kun støtte og forståelse.

Og tidligt i morges da jeg kom hjem efter en lang nat på Rømø, hvor ingen af os har sovet, blev jeg mødt med et krav om, at jeg tog hesten ud på en lang tur alene.
Vejret var perfekt og passede lige til mit trætte og kede sind, det blæste og småregnede og alt var gråt i gråt. Og vi red derude, Godadis og jeg og jeg fik tænkt store alvorlige tanker og måske også tudet lidt. Og efter mange km blev mine fødder kolde og Godadis var træt af at bære mig, så jeg sprang af. De sidste 3 km gik vi side om side i vejkanten, til store forundring for mange mennesker – der med garanti troede jeg var faldet af. Og det var skønt at gå der, ved siden af sin hest. Der sker noget med forbindelsen imellem os, når vi begge er på jorden side om side.
Og tingene var bedre da jeg kom hjem. Intet er fikset, men jeg tror jeg kan klare en uge til som voksen ansvarlig i det her, til tider, lidt for virkelige liv.

Grey and rainy afternoon ride

One Comment

  • Dawn · Posted 17. Nov 2014 at 12:55 · Link

    Knus til dig! Det er så hårdt at skulle igennem – og nogen gange er det ikke engang nok at vide at man også kommer igennem denne gang… Det er bare lort, plain and simple.

Write a Comment

*

*


+ five = 14

Her er mit liv

november2014

Fyldt med modsætninger. Starten og enden på et liv. Glæde og sorg.
Taknemmelighed for den tid vi har. Ben hårde prioriteringer.
Det kan bare ikke være anderledes lige nu – det skal ikke være anderledes lige nu.

Her er mit liv · 22:34 · Familier

Write a Comment

*

*


− 2 = one

Alvorlig

Jeg er synes ikke selv jeg er sådan en, der taget alting alvorligt. Nogen gange kan jeg næsten blive lidt forskrækket over, hvor let jeg efterhånden kan tage ting. Men de seneste måneder, men en uhelbredelig syg forældre, har ændret mange ting. Jeg kan stadig grine og leve livet, det skylder jeg både min far, mig selv og ikke mindst min egen lille familie, men alvoren kommer hurtigere op til overfladen.
Jeg har sporadisk nævnt, at ingen nogensinde tager billeder af mig. Som i ingen. Og det er jo 99% min egen skyld, for jeg er faktisk ikke ret vild med det.
Der er en grund til, at det er mig bag kameraet.
Men billeder er så vigtige, for ingen af os er her for evigt. Og jeg synes faktisk det er en frygtelig tanke, at der ikke findes andet end gangske få billeder af mig og børnene, i de snart 12 år jeg har været mor.
Og jeg har bragt det op nogen gange, at det ville være fint med mig, om min kære mand overtog kameraet og tog bare et enkelt billede i ny og næ – men det sker ikke.
Jeg kan vælge at blive sur og vred over det, skuffet måske endda – men det får jeg ikke en skid ud af. Og vil man have noget gjort, så må man gøre det selv.
Som sagt, så gjort.
Så her er jeg, 40 år gammel, en smule overvægtig, masser af smile rynker og i dagens anledning, halv fedtet hår. Men mine unger er skide ligeglade, de synes jeg er toppen af poppen og den bedste mor i verden.
Så resten af mine mor dage med små børn, vil jeg selv sørge for at tage billeder af mig og mine unger. Sådan.

Alvorlig · 22:12 · Uncategorized

One Comment

  • Kristina · Posted 03. Nov 2014 at 16:46 · Link

    Du ser super godt ud❤️

Write a Comment

*

*


six × = 12