Month: September, 2014

Så færdig med 30’erne

Jeg synes sgu jeg er lidt hårdt ramt for tiden. Min far er syg, mit ben stod af og lige som det lysnede, så får jeg er nerve i klemme i ryggen og det gør så ondt. Jeg har hovedpine fordi jeg ikke kan slappe af i ryggen, jeg har ondt i ryggen fordi nerven klemmes og jeg er træt, fordi begge dele holder mig vågen.
Nu glæder jeg mig til snart at komme i et nyt årti.
39 er overvurderet.

Write a Comment

*

*


− two = 3

Et ganske særligt øjeblik

Her til morgen, da jeg skulle igang med de daglige hestepligter, blev jeg mødt af Godadis på marken. Det sker af og til, at hun beslutter sig for at tilkendegive, at vi er ejet af hende – men det sker ikke hver dag. Godadis er lidt egn. Hun er god som dagen er lang størstedel af tiden, men hun kan have sin unoder når man håndterer hende fra jorden. Ikke voldsomme unoder, bare et skub i ny og næ og ting i den dur.
Godadis kommer en sjælden gang travende op til os når vi kommer, men hun er ikke hesten der glad og fro altid kommer en i møde. Så når hun gør det, bliver man glad og beæret. Hun er meget sin egen og ret reserveret.

I dag kom hun mig i møde med ørene helt fremme. Hun stillede sig ved siden af mig og snusede til min lomme. Der var ingen godbid. Jeg kælede lidt med hende og tænkte at nu skrider hun snart igen. Det gjorde hun ikke. Hun lænede sig stille ind til mig, lagde sit store hoved på min skulder og kiggede bare på mig. Hun blev ved i 5 minutter. Flyttede sig lidt og kom tilbage og gned sig stille op af min arm, flyttede hovedet helt op til min skulder og hang bare ud. Det var ikke tiggeri og jeg var ikke en kløpind, det var hygge og nus.
Og jeg stod der på marken og fik helt kriller i maven og blev helt rørt. Jeg lod hende helt selv bestemme hvornår min kvote var opbrugt og lod hende gå. Men resten af tiden fulgte hun mig med øjnene meget af tiden, ørene helt fremme og med et særdeles kærligt blik.
Hold kæft det var stort!

Og nogen gange har jeg da lidt misundeligt kigget på andre heste, som er mere sociale og mere opsøgende og ønsket, at sådan var hun også. I dag tænkte jeg , at det kan godt være at det ikke sker tit, men når hun så beriger os med sin sparsomme kærlige adfærd, så er det lige ved at slå en af benene af bare benovelse. En ting er sikkert, man glemmer det ikke og den her følelse jeg fik i morges, sammen med min hest, har jeg båret med mig hele dagen.

Write a Comment

*

*


six × = 24

Nachos og rødvin

Kom hjem lidt i 8 efter super dejlig fotografering. Perfekt timing for Iben havde lavet Nachos og så kom jeg tilmed i tanke om, at jeg jo havde to flasker vin, som jeg for nylig har fået. Nu er den ene åbnet og den smager godt 🙂
Så nu har jeg plantet mig solidt i sofaen og selv om jeg havde planer om noget vasketøj, så tror jeg ikke det bliver til noget. Og sådan er det bare.

Liv1blog

kursuscollage

One Comment