Month: August, 2014

Få nu taget de billeder!

Jeg tager billeder af alt. Lige fra første skoledag til at en af mine børn spiser frokost på en helt almindelig onsdag. Jeg tager billeder af min mand, min hest og heldigvis havde jeg også taget mange billeder af Trunte, vores elskede hund som ikke er blandt os mere.

Der findes en million undskyldninger for ikke at være med på et billede og ikke en af dem er god nok.
Jeg ligger selv under for det, eller gjorde – for nu er jeg igen blevet mindet om, at man skal have tage de (satans) billeder. Pludseligt en dag er det for sent, det kan komme som lynet fra en klar himmel.

Og derfor fik jeg og min søster med lynets hast trommet ungerne sammen til nogle billeder sammen med bedstefar. Bedstefar som han ser ud lige nu, den bedstefar vi elsker. Og når han begynder at ændre udseende forsætter jeg med at tage billeder. Billeder af bedstefar der taler med børn, bedstefar der drikker kaffe, der ryger, der går og står. Og jeg har aldrig fortrudt et eneste billede jeg har taget, kun dem jeg ikke fik taget
og vejret var frygteligt, det regnede helt vildt og lyset var dårligt. Men der er bare ingen tid at spilde, så ud i regnen på golfbanen, som min far elsker så meget, og så fik vi taget billeder.

2blog

Ungerne elsker os som vi er, med grå hår, fedt på maven og for tykke lår. Og det er jo faktisk sådan vi ser ud,så hvorfor må vi ikke se sådan ud på billeder?

Og det her er ikke en opfordring til at hyre mig eller en hvilken som helst fotograf. Nej det er en opfordring til at få dit eget kamera frem, eller din mobil hvis det er hvad du har at gøre med. Få nu bare taget billeder, også i hverdagen for det er sådan set hverdagens der udgør største delen af vores liv.
Så tag kameraet ud af tasken, læg det frem og vær klar til at få taget de billeder som du med garanti vil elske resten af livet!

Write a Comment

*

*


− 7 = one

Grine eller græde?

Jamen for fanden osse. Nu ligger jeg her med panodil og Ipren og vrider mig i smerte.
Havde ellers den skønneste eftermiddag med Godadis, som vi nu har papir på er ejet 100% af mig :)
Godadis var i hopla og ville gerne have selskab og kom selv ned til mig på marken, og ventede tålmodigt mens jeg snakkede med Julie og Kristina.
Og vi fik hygget i laden og jeg vaklede imellem at ride en tur eller longere og lave jordarbejde. Fordi det regnede så meget som det gjorde valgte jeg longering. Og hun arbejdede så flot Godadis. Hun var opmærksom og lydhør og arbejdsom. Og da vi var startet på galop gav det et smæld i mit ben og det gjorde så vanvittigt ondt, at jeg næsten ikke kunne stå op.
Og Godadis det gode væsen stoppede op og kom over og stod ved siden af mig, med et noget forvirret udtryk. Og jeg fik humpet hende ned på marken og fik humpet hjem og nu ligger jeg så her. Jeg er viklet ind i kinesiotape, med is på og godt dopet på smertestillende. Jeg kan slet ikke støtte på benet.
Og jeg kan ikke overskue det. Løb og ridning er to ting der holder mig fra at gå helt fra snøvsen i disse dage. De to ting gør at jeg trods alt holder skruen i vandet. Og nu kan der gå uger, måske endda måneder før jeg kan løbe igen. JEG. MAGTER. DET. IKKE.

For at det hele ikke bare skal være klynk, så vil jeg lige vise smukkeste Vigga frem. Mage til charmetrold skal man lede længe efter.

Vigga2

Vigga1

Write a Comment

*

*


6 − four =

Kamera tik

Liv og jeg opfandt en ny leg i dag. Kamera tik. Prøv at tage et billede af mig mor! og så løb hun omkring.
Regnvejret svigtede, men paraplyen fik vi da brugt alligevel.

Livcollage_august14

Write a Comment

*

*


five − = 2

Alene

Ingen er hjemme. Jeg er helt alene. Som i absolut alene. Trunte ligger begravet i baghaven, hende måtte vi sige farvel til i tirsdags og jeg kan slet ikke kommer over det. Jeg savner hende så afsindigt meget. Og der sidder garanteret en katteperson derude, måske en der slet ikke kan lide dyr og tænker ” så tag dig sammen, det var bare en hund”. Og ja hun var “bare” en hund. En hund som jeg er stået op med hver dag i små 15 år. sagt godnat til i samme periode. Hun har været der da barn nummer 1 kom og vogtet over hende, det samme gjorde hun med de efterfølgende børn. Hun har skabt glæde og hygge og tryghed til os alle og elsket os alle betingelsesløst lige gyldigt hvad fanden der skete.
Og når jeg kigger ud i haven, så mangler Trunte. Hundekurven er tom og urørt, der er ingen mad eller vand i skålen. Jeg hører ingen små travle hundeskridt på gulvet og om natten mangler jeg lyden af hunden der tøffer rundt, for at finde et bedre sted at ligge.

Og afskeden var smuk og så fandens sørgelig. Alle fem var opløst i tårer, jeg troede aldrig ungerne skulle stoppe med at græde. Og nu ligger hun i haven, hvor hun hører til. Liv siger godnat til hende hver aften og der er et stort drama hvis ikke det bliver lige i det øjeblik, hvor Liv har behov for det.

Jeg er overbevist om at Trunte fandt os, dengang for mange år siden. Og selv om jeg lige i dette øjeblik slet ikke vil have en anden hund, så håber jeg at hun finder os. Tæven med det blide sind, den bløde pelse, den rigtige størrelse og smukke øjne. Og jeg tror hun finder os før eller siden. Jeg længes efter hunde logren og gå ture i skoven og som Liv sagde ” et dyr er ikke nok, Godadis er ikke en hund”. Liv har ret.

Truntecollage

Alene · 18:41 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


2 × = eighteen

Jeg gider ikke

Jeg gider ikke være voksen.
Jeg gider ikke være hende hvis far er uhelbredelig syg.
Jeg gider ikke skulle aflive min skønne hund igennem 14 år i morgen.
Jeg gider ikke skulle holde facaden, jeg gider ikke tale om det, jeg gider ikke være i det.

Write a Comment

*

*


4 + five =