Month: April, 2014

Iben & Godadis {børnefotograf Kristina Daley}

Jeg så den her mark for en uges tid siden og jeg måtte bare spørge om lov til at låne den. Og jeg sendte en mail til Debelgaard og fik svar inden for timer. Ja, vi måtte gerne bruge marken, hvis det kunne gøres skånsomt.
Så Iben og jeg drog afsted igår aftes omkring klokken 20. Og jeg havde lidt forregnet mig, mælkebøtterne lukkede sig i lidt tidligere end jeg havde beregnet.
Alligevel er jeg ganske tilfreds. Vi hyggede os, tog den med ro.

Og når jeg skal fotografere heste, så nytter ikke noget at jappe afsted. Det at lave hest og rytter portrætter kræver tid, for hestene gør præcist som de vil og sådan er det bare. Og jeg kan rigtigt godt lide de her portrætter der viser et forhold, ikke bare ride billeder. Billeder af rytter på sin hest har helt sikkert sin berigtigelse og ser smukt ud, men forholdet fanges bedst, når rytter er på jorden.

Iben_Godadis18

Iben_Godadis17

Iben_Godadis16

Iben_Godadis15

Iben_Godadis14

Iben_Godadis13

Iben_Godadis12

Iben_Godadis9

Iben_Godadis11

Iben_godadis10

Iben_Godadis8

Og så lige to fra sidste weekends kompostion/børnefotograferings kursus. Jeg har lige et hængeparti omkring at få sendt noget materiale ud og invitereret til en Facebook gruppe – som er oprettet. Lige om lidt, så kommer der mails, det lover jeg.

Iben7

Iben3

Write a Comment

*

*


8 + = nine

Udenfor er nogen gange bedst!

Jeg har været til møde i børnehaven. Børnehaven som vi er så glade for, fyldt med dejligt personale som vi værdsætter uendeligt højt og som min datter holder virkeligt meget af.

Og man går igennem dagsorden, punkt for punkt. Og så pludseligt hører man om mistrivsel, sladder, ond snak og utilfredshed. Og det er ikke første gang jeg har hørt at det foregår, men jeg bor jo her, helt ovre i Lindknud og hører det ikke, og er ikke en del af det.

Nu har jeg for lang tid siden opgivet illusionen om at være hende den tjekkede forældre, jeg magter det ikke, kan ikke leve op til det. Så jeg erkendte blankt at jeg ikke anede hvad der blev talt om – fordi det er lidt er en tilbagevendende problematik. Der foregår ting i Hovborg, som jeg ikke aner noget om som bosiddende i Lindknud. Og jeg følte at jeg blev nødt til at oplyse forsamlingen om, at det nogen gange bliver meget indforstået, snakken. Jeg er 100% sikker på at INGEN har til hensigt at “holde os udenfor”, man glemmer bare at ikke alle har samme forståelses ramme at arbejde ud fra. Kender vi det ikke alle, er vi ikke alle selv skyldige i gøre det samme, når man er omgivet af folk man kender og ofte ser. Så glemmer jeg selv af og til, at andre ikke har været en del af samme fællesskab og jeg ender med at være indforstået og ikke forklarende.

Og snakken gik og lidt opklaring kom der også. Og så kom der pause og kaffe. Og der vender en anden lokal kvinde mod mig og udtrykker glæde over, at jeg havde tilkendegivet at være helt uforstående overfor problematikken, for det var hun også. Og hun sagde noget meget klogt, nemlig at det måske i bund og grund var godt nok, at vi ikke viste noget, fordi vi så følger mavefornemmelsen.
Og det tænkte jeg over i bilen og ja, i det her tilfælde, er udenfor faktisk ganske godt.
Jeg har altid trygt afleveret mit barn i institutionen. Jeg har altid haft en god dialog med personalet og jeg kan høre og føle, at Liv virkeligt holder af dem, sådan dybtfølt og at hun er tryg og glad. Og det har givet mig en god mavefornemmelse, som måske kunne være blevet ødelagt, havde jeg af flere veje hørt om problemer.

Og pointen her er ikke, at strudseteknikken er den rigtige løsning,for jeg tror på at problemer skal adresseres og håndteres, men nogen gangen kan “sladder” måske sløre mavefornemmelsen og skabe utryghed – og den har jeg været forskånet for. Hurra for det.

Og nu da jeg er blevet informeret om, at der har været mistrivsel, så vil jeg da gerne være med til at arbejde på, at det ikke skal være sådan mere. Forældrene i den her institution er søde og rare, ungerne er fantastiske og jeg tror helt og holdent på, at alle vil det bedste for både samfundet, institutionen og ikke mindst ungerne, så mon ikke der findes en løsning, hvis vi alle arbejder på det? Jeg tror slet ikke at nogen bevidst forsøger at skabe mistillid, men kommunikation er bare svært og de fleste af os, bryder os ikke om at konfrontere problemer og så fortæller man sin frustration over en situation, som så videre fortælles og så har vi “balladen”. Vi er små samfund, på godt og ondt. Mest godt!

Så jeg vil gerne bidrage og være behjælpelig så vidt jeg kan og så kan jeg glæde mig over, at jeg er isoleret her i byen i min uvidenhed og har den luksus, forsat bare at lytte til min mavefornemmelse og se på mit barn og bruge det som en målestok for, om Liv trives. Og det gør hun.

Liv4-april14

mishap

Write a Comment

*

*


+ seven = 9

Portrætter af hest og rytter {Fotograf Kristina Daley}

Jeg har i de seneste par uger modtage en del henvendelser med spørgsmål om portrætter af hest og rytter. De er jeg super glad for, for det er noget der ligger mit hjerte nær og som jeg synes er virkeligt sjovt at arbejde med.
Indtil nu har jeg svaret at jeg gerne vil tage opgaverne, men er helt booket ud indtil første uge af juli måned, hvor jeg vil kunne tage en enkelt fotografering ind.
Jeg har nu besluttet at eftersom det primært har været voksne der har efterspurgt fotografering sammen med hest, at jeg kan frigøre nogle få aftner i løbet af hverdagene, til at tage sådanne opgaver.
Fotografering vil med fordel skulle foregå fra ca. klokken 19.30 eller senere, alt efter hvilken måned fotograferingen foregår, så jeg på den måde kan arbejde med aftens sol /skumring – som tager sig ganske særligt smukt ud når heste er involveret.

Ved interesse kontakt mig enten på Facebook eller via kristina.daley@gmail.com.

Jeg kører i mit sædvanlige område og prisen er den samme som for on location fotografering af børn/familie.

Iben_Godadis4

Iben_Godadis5

Iben_Godadis7

Iben-11jan

Write a Comment

*

*


five − = 2

Sønnich

Min fantastiske, omsorgsfulde, store, fantasifulde, charmerende, hurtige og meget kloge søn. Min favorit søn. Den sødeste dreng jeg nogensinde har mødt og tilmed den kønneste også. Jeg elsker den unge så uendeligt meget. Han er måske ikke de mest fotograferede af mine unger – og det går mig på men jeg elsker ham til månen og tilbage igen og mere end alle stjerner på himlen.
Og idag var det ham og mig. Vi cyklede 26.14 km sammen, vi snakkede, grinede og drak juice og danskevand og spiste kiks. Og selvfølgeligt tog vi selfies, for det skal man jo. Og selv om jeg ser slidt ud, poser under øjnene (som må være en kronisk tilstand for jeg føler mig udhvilet), så elsker jeg dem, for det er et billede af min elskede Sønnich og jeg, på en dag som var helt igennem perfekt.

Sønnich · 23:03 · Personlig, Sønnich

Write a Comment

*

*


2 + five =

Max

Jeg får virkeligt hevet max ud af den her ferie. Jeg har arbejdet i morges imens jeg slugte de to obligatoriske lattes. Næsten færdig til at overdrage galleri. Og så var der vasketøjet, noget skulle vaskes og hænges, noget lægges sammen og på plads. Og gulvet vaskes – mere end en gang.
Og Sønnich havde legekammerat på besøg, så ham mærkede vi ikke noget til.
Så Liv og jeg legede børnehave i hendes værelse, for nedrullede gardiner og i hendes seng. Og det var hyggeligt og så dejligt.
Og så ville Iben gerne ride, så det fik vi også klaret. Og vejret var blevet dårligt og koldt og regnende, og Iben sad der på hesten og sagde ” det her er den bedste rideture nogensinde”.
Og da jeg kom hjem kom Liv mig glad i møde og sagde “mor vi skal ud at løbe”. Og vi løb gjorde vi. 2.02 km i stiv kuling, jeg troede flere gange hun ville blæse væk det lille myr. Og undervejs stak hun sin lille hånd i min og sagde ” det er så dejligt mor, når det bare er dig og mig”. Og hun har ret. Jeg elsker at have børnene hver for sig, det giver noget ganske særligt.
Og Liv vil løbe med mig igen i overmorgen – så det gør vi bare.

Og pizza blev lavet og spist, bøger blev læst i Livs seng og efter en lille sammensmeltning fra Liv pga. træthed, blev der puttet.

Og jeg har stadig 4 hele dage sammen med de her mennesker som jeg elske så meget, hvorfor kan jeg ikke bare vinde millioner og droppe det der arbejde – eller bare udskyde det til ungerne er flyttet hjemmefra?

Max · 21:30 · Liv, Personlig

Write a Comment

*

*


2 + seven =