Month: February, 2014

Mig tid

Torsdag er min heste dag. Torsdag er den dag, hvor jeg kører fra arbejdet og så snart jeg rammer hjemmeadressen, smider jeg mig i ridetøjet og drager ud på en lang tur. Det at have et par timer, bare hesten og mig er guld værd. Jeg glæder mig hele ugen og jeg nyder hvert et sekund det varer. Ingen stress, ingen patienter, ingen børn, ingen kunder, ingen mand, vasketøj,oprydning, planlægning, konflikthåndtering, lektielavning – ingenting.
Der er kun mig og hesten.

Og jo jeg mødte traktorer, lastbiler – men ikke mange og da vi ramte grusvejene, var der stort set kun Godadis og jeg. Stubmarker i kilometervis, skov og skovevej og stilhed og solksin. Lyden af hestehove der vader derud af, et lille prust i ny og næ og ellers intet.
Jeg kan slet ikke komme over hvad det gør for min mentale tilstand at jeg har den tid. Den giver mig så meget energi så jeg ikke kan finde andre steder og det skaber ro i mit , altid overfyldte og fortravlede, hoved.
Og solen gik ned mens vi stillede travede på en mark tilbage til Lindknud. Og det var sent før jeg var hjemme fordi den ene ting tager den anden, fordring af heste, fylde hø net og bære dem ned og give vand og gøre Goodi klar til marken. Men det gør ikke noget, for jeg nyder det alt sammen og jeg er bare så glad efter sådan en tur.
Lige nu har jeg svært ved at kapere at jeg har kunnet leve så mange år uden heste, og endnu sværere ved at forestille mig, at jeg kommer til at leve uden igen.

Mig tid · 20:34 · Heste, Personlig

Write a Comment

*

*


+ eight = 14

Tøsetur

Vi trængte til det, Iben og jeg. Så lørdag klokken kvalme stod vi op og klokken 7 sad vi i bilen med kurs retning lille by i Thy området.
Og det var hyggeligt. Fabiaen tøffede derudaf og vi hørte musik som Iben bestemte. Hun sang kønt og jeg sang højt.
Og vi stoppede og fik er rundstykke undervejs. Og før klokken var 10 havde vi spiste en træstamme.
Og vi fik hentet den sadel som vi havde fundet. Og vi mødte de sødeste mennesker men den mest vidunderlige dialekt jeg længe har hørt.

Og fordi vi ikke bare ville vvende om igen, og køre 3 timer hjem ad igen, besluttede vi os for at køre til Nr. Vorupør. Vesterhavet når det er bedst og smukkest. Kæmpe store bølger, mørke skyer og fiskerbåde. Både Iben og jeg nød det i fulde drag. Kors hvor hun slægter mig på, på det punkt.

Og da vi havde fået vind nok igennem håret, kørte vi hjemad. Og vi stoppede på MCDonalds og spiste skod mad og nyd det i fulde drag. Hende og jeg og tøse snak. Og hun var så spændt på om sadlen passede – og det gjorde den. Nu er den poleret op med lidt mere læderfedt og nu er det brug der skal gøre d læderet smidig.
boats

Iben2

Klitter

Klitter2

surf

Og så billeder der viser, hvor lykkelig Iben er, når hun rider. Jeg bruger timer hver dag sammen med hende og hesten – derfor heller ikke meget tid til at blogge. Men får jeg bare det udtryk i hendes ansigt at se en gang om ugen, så er jeg lykkelig.

Iben3

Iben5

Og ja det sidste billede er helt forkert. Hesten kom løbende imod mig og det her skud blev ikke et vinder billede – bortset fra den rendyrkede lykke det viser. Og derfor ligger det her. Og andre fotografer vil måske korse sig over at jeg kan finde på at vise sådan noget frem, men hey – bloggen er til mig og det måske mit personlige bedste billede i år. Hvis billedet vækker følelser i en man vil huske i al tid fremover, så skal man beholde det – også selv om alt gik galt og det teknisk set er lige til skraldespanden. Mindet er perfekt.

Tøsetur · 20:26 · Heste, Iben, Personlig

Write a Comment

*

*


− 4 = three

Vind i håret

Vind i håret.
Barne latter.
Løb i klitterne.
Løbe tur.
Hest.
Ferie.

Kors hvor er jeg i virkeligheden mega priviligeret. Smukke hest der bare knokler løs for at gøre Iben tilpas og en lykkelig datter der bare stråler. De her 5 skønne unger, som jeg har brugt hele dagen på og to forældre der ikke tøver med at sige ” bare kom” – selv om huset allerede var fuldt.
Og solen skinnede og kinderne blev røde og håret filtret. Det var skønt.

vinterferie collage

Write a Comment

*

*


eight − = 4

Lille Liv

Hun var helt opløst i gråd, hulkende og utrøstelig. Vi kunne næsten ikke få ud af hende, hvad problemet var. Til sidst fik hun hiksende sagt ” mor du må gerne være Stella igen – for uanset hvor meget jeg drømmer det, bliver jeg aldrig en fe”. Liv bad mig bytte persona med hende for 2 dage siden, så jeg blev Techna og hun Stella – og nu måtte jeg igen være Stella.
Vi fik hende beroliget og overbevist om, at hun er lige så meget fe, som hun ønsker at være det.
Skøre lille skønne vidunderlige unge.

Iben-Liv

IbenGodadis2

Godadis3

Lille Liv · 22:40 · Heste, Iben, Liv

Write a Comment

*

*


1 × two =

Brok betaler sig!

Jeg har brokket mig, jeg har været sur og tvær og jeg har bandet hele banden til, hvor peberet gror. Og nu har jeg så lært, at det godt kan betale sig.
Problemet har været vores fritids aktiviteter og det der til medhørende udstyr. Vinterløbetøj, sommerløbetøj, ridetøj, Taekwondo Ki, svømmetøj, gymnastiktøj og zumba tøj og meget af det i flere varianter. Det fylder og det roder og jeg var ved at blive sindssyg. Jeg foldede, sorterede og lagde pænt sammen og næste gang jeg kom forbi gangen, var det hele væltet ned i en stor stak. Ikke nok med at jeg har spildt en masse arbejde, men det ser ad h til ud og jeg kunne aldrig finde det tøj, jeg netop stod og manglede.

Idag fik jeg husly af en sød nabo, da manden min var taget ind til “storbyen” for at handle og smart nok, låst Iben og mig ude. Vi havde så lige tilbagelagt en smadder hyggelig men noget våd 10 km ridetur og ville gerne ind i varmen. Godt så! Kristina forbarmede sig over os og gav os et varmt sted at være, indtil Brendan kom hjem. Tak for det!
Og som kvinder jo ofte gør, fik vi lige brokket os lidt over vores respektive mænd. og jeg bragte igen på banen alt det rod der er, med vores 500 sportstøj varianter og at jeg MINDST 1000 gange har bedt om en løsning.
Vupti så kom jeg hjem og Brendan havde købt det fineste skuffedarium med 6 kasser i, en til hver og en i overskud til hundemad og olie og hvad ved jeg. Og sørme om ikke han også havde købt to nye og meget tiltrængte bordduge og mattering til vinduerne. Vildt.

Så nu er alt tøjet sorteret og lagt på plads og min lille gang er igen til at overskue.
Og havde det ikke regnet noget så eftertrykkeligt, så skulle jeg havde fejret det med en løbetur,men for anden dag i træk pjækker jeg.Jeg orker ikke regnen. Og 10 km tilbagelagt på cykel sammen med to piger på hest, tæller vel også lidt?

Og nu her da der er ved at være mørkt udenfor hygger jeg mig overordentligt med en sofa, et varmt uldtæppe og lyden af Thor og Sønnich der griner. Senere kommer Iben hjem med en veninde som skal overnatte og i den anledning, har jeg fisket bananer op af fryseren, der skal blive til banankage efter opsrkiften fra Cute carbs – som virkeligt er den ultimativt bedste banankage opskrift.
Udsigten til ferie gør underværker ved humøret og lige nu har jeg faktisk svært ved at finde noget at være utilfreds med. Søde kunder fra morgenstuden, dejlig ridetur med pigerne, glade unger, orden i sports grejet og en hele uges ferie forude. Livet er fedt.

P.s kære krop, jeg lover at jeg imorgen både rider og løber.

Write a Comment

*

*


− 7 = two