Month: October, 2013

Pandekager

Sønnich og jeg var alene hjemme idag. Og jeg havde brudt min hjerne med, hvad hulen jeg skulle finde på til aftensmad. Og så spurgte jeg Sønnich og han sagde uden tøven – pandekager. Jeg begriber ikke at jeg ikke havde den på rygraden. Måske jeg i virkeligheden har for meget om ørene?

Og resten af dagen har jeg brugt på vasketøj, rydde køkken op og gemme mig – bare en lille smule. Mine svigerforældre har ungerne i sommerhuset og de nyder det, så jeg behøver ikke have dårlig samvittighed over, ikke at være social. Brændeovnen er tændt, tæppet er varm, kaffe fantastisk og forude venter en forlænget weekend. Måske jeg endda for taget et billede eller to.

Pandekager · 21:03 · Personlig

Write a Comment

*

*


+ 3 = nine

Jeg venter på storm

Jeg elsker storm. Jeg elsker efterårets rusk og bragen i og omkring huset. Jeg elsker tæpper og brændeovn og en lovlig undskyldning til, at ligge mig tæt op af børn og mand på sofaen. Jeg elsker regn der pisker ned på vinduerne og blade der hvirvler rundt og små bølger i vandpytter.
Og min far har det på samme måde.
Idag på arbejdet fik jeg en sms fra min mor der sagde : din far er sær, han vil ud at sejle nu.
Og jeg måtte bare ringe til hende med det samme. Og jeg sagde til hende, at jeg ville ønske jeg kunne komme med, at jeg overvejer at tage til Rømø for at opleve stormen på tæt hold. Og min mor fniste og sagde at min far havde sagt netop det. At lige nu ville Kris komme herned hvis det var muligt, at jeg helst ville være midt i stormen.
Og også på det punkt er vi meget ens, min far og jeg.

Og jeg fik storm, næsten rigtig storm. Køreturen hjem bød på flere forhindringer. Ville på motorvejen for at undgå træer på vejbanen, men det belv ironisk nok forhindret af et væltet træ der spærrede for Fredericiavej. Så jeg begav med af bagvejen hjem, som jeg normalt gør. Og hvor var jeg glad for at jeg ikke kørte Berlingo i dag men tilgengæld en godt tung stationcar der ikke rager op i vejret, for det var tryk på. Det gik ok næsten helt ned til Bække og så tog fanden ved stormen. Jeg zig zaggede imellem store grene og små træer, spande og andet affald. Og stormen piskede blade op og det så virkeligt helt vildt ud. Halvvejs ned af Bækkevej måtte jeg vende om pga. store væltede træer og jeg måtter forsøge en alternativ rute til Linknud. Godt at alle veje fører hertil – eller at mange gør. Og da jeg endelig kommer til Lindknud bliver jeg mødt af store metal tagplader der ligger på jorden og flapper faretruende op og ned – nogle kom endda flyvende ned fra taget da jeg var kørt forbi.

Og der er sket skade. Vores hegn har ødelagt naboens dør og vores sølle carport har mistet sit ellers nye tag. Og alligevel føler jeg mig snydt, for jeg nåede ikke ud til havet – det eneste rigtige sted at opleve en storm.
Næste gang – der vil jeg være på første række.

2 Comments