Month: October, 2013

Pandekager

Sønnich og jeg var alene hjemme idag. Og jeg havde brudt min hjerne med, hvad hulen jeg skulle finde på til aftensmad. Og så spurgte jeg Sønnich og han sagde uden tøven – pandekager. Jeg begriber ikke at jeg ikke havde den på rygraden. Måske jeg i virkeligheden har for meget om ørene?

Og resten af dagen har jeg brugt på vasketøj, rydde køkken op og gemme mig – bare en lille smule. Mine svigerforældre har ungerne i sommerhuset og de nyder det, så jeg behøver ikke have dårlig samvittighed over, ikke at være social. Brændeovnen er tændt, tæppet er varm, kaffe fantastisk og forude venter en forlænget weekend. Måske jeg endda for taget et billede eller to.

Pandekager · 21:03 · Personlig

Write a Comment

*

*


3 × seven =

Jeg venter på storm

Jeg elsker storm. Jeg elsker efterårets rusk og bragen i og omkring huset. Jeg elsker tæpper og brændeovn og en lovlig undskyldning til, at ligge mig tæt op af børn og mand på sofaen. Jeg elsker regn der pisker ned på vinduerne og blade der hvirvler rundt og små bølger i vandpytter.
Og min far har det på samme måde.
Idag på arbejdet fik jeg en sms fra min mor der sagde : din far er sær, han vil ud at sejle nu.
Og jeg måtte bare ringe til hende med det samme. Og jeg sagde til hende, at jeg ville ønske jeg kunne komme med, at jeg overvejer at tage til Rømø for at opleve stormen på tæt hold. Og min mor fniste og sagde at min far havde sagt netop det. At lige nu ville Kris komme herned hvis det var muligt, at jeg helst ville være midt i stormen.
Og også på det punkt er vi meget ens, min far og jeg.

Og jeg fik storm, næsten rigtig storm. Køreturen hjem bød på flere forhindringer. Ville på motorvejen for at undgå træer på vejbanen, men det belv ironisk nok forhindret af et væltet træ der spærrede for Fredericiavej. Så jeg begav med af bagvejen hjem, som jeg normalt gør. Og hvor var jeg glad for at jeg ikke kørte Berlingo i dag men tilgengæld en godt tung stationcar der ikke rager op i vejret, for det var tryk på. Det gik ok næsten helt ned til Bække og så tog fanden ved stormen. Jeg zig zaggede imellem store grene og små træer, spande og andet affald. Og stormen piskede blade op og det så virkeligt helt vildt ud. Halvvejs ned af Bækkevej måtte jeg vende om pga. store væltede træer og jeg måtter forsøge en alternativ rute til Linknud. Godt at alle veje fører hertil – eller at mange gør. Og da jeg endelig kommer til Lindknud bliver jeg mødt af store metal tagplader der ligger på jorden og flapper faretruende op og ned – nogle kom endda flyvende ned fra taget da jeg var kørt forbi.

Og der er sket skade. Vores hegn har ødelagt naboens dør og vores sølle carport har mistet sit ellers nye tag. Og alligevel føler jeg mig snydt, for jeg nåede ikke ud til havet – det eneste rigtige sted at opleve en storm.
Næste gang – der vil jeg være på første række.

2 Comments

  • hella · Posted 28. Oct 2013 at 20:46 · Link

    du er altid velkommen på rømø. her rigtig mange væltede træer huse der er ødelagte og høj vandstand i havnen

  • Hanne · Posted 30. Oct 2013 at 22:35 · Link

    Jeg kender fornemmelsen. Jeg havde et ærinde midt på eftermiddagen og havde et lille smil på læben mens jeg kæmpede mig af sted mod vinden. Jeg er vokset op ved Vadehavet og drømte om at stå på diget og blive blæst ordentligt igennem, i stedet for at gå på asfalten midt i trekantsområdet.

Write a Comment

*

*


seven − = 6

Det bedste kompliment

D. 23/10 var det vores bryllupsdag. 14 år er det blevet til. 14 år, 3 børn, 1 hund, 1 hus, 2 biler og dertilhørende gæld. Og jeg er lykkelig for mit liv og det tror jeg faktisk også Brendan er. Der er vel altid ting der kunne være mere optimalt. Jeg kunne godt ønske mig mindre arbejde og mere tid, mindre gæld og flere penge men faktisk – så har vi ikke noget at klage over. Jeg har de vigtigste i mit liv, mine børn, min mand og min familie – så er alt det andet jo bare glasur på kagen.

Da vi var kommet hjem fra skole, arbejde, møde i Købehavn og efter at have hentet mine svigerforældre i lufthavnen kigger Brendan på mig i lang tid. Og så siger han at faktisk meget bedre kan lide mit ansigt nu, en dengang for 14 år siden hvor huden nok var mere stram og der ingen rynker var. Han sagde når han kiggede på mit ansigt og de tilkomne rynker så så han tre graviditeter og fødsler, søvnløse nætter med syge unger, omsorg for andre på bekostning af mig selv, hård arbejde og erfaring og visdom – og det faktisk var tiltrækkende.
Og min mand smider ikke om sig med komplimenter. Men når det kommer, så mener han det faktisk.

brendan

Og jeg har det på samme måde. Han er mere tiltrækkende nu end dengang og derudover en meget mere spændende person. Og vi har ikke de store problemer med hinanden. Vi kan begge være stjerne tosset på hinanden – men det går over og som regel ganske hurtigt. Som altovervejende hovedregel er vi bare hinandens bedste venner – og gode kærester. Og han forstår mig 100%. Det er de små ting som vi ikke behøver at tale om som gør den store forskel. Som i disse dage hvor vi har huset fuld af gæster, Brendans forældre. Og jeg er ikke god til det, jeg brænder ud som et lys der er tændt i begge ender. Mit arbejde kræver endeløse samtaler og forholden sig til og relatere til. Mit job som fotograf kræver jeg er på og vågen og når jeg har så også har været sammen med ungerne, så er jeg brugt. Og Brendan ved det. Han giver mig kram og smil og ved, at det ikke er fordi jeg ikke gider hans forældre men alene fordi jeg simpelthen ikke altid kan opdrive mere overskud.
Og jeg tror ikke man kan ønske sig meget mere end et liv med den man elsker og jeg håber vi får virkeligt mange flere.

One Comment

  • brendan daley · Posted 27. Oct 2013 at 19:30 · Link

Write a Comment

*

*


three + = 11

Berlin med børn????

Vi har overlevet det og det har været en succes. En virkelig stor og fantastisk succes.
Vi startede udenfor Hamburg i Wittenbrug Alpinecenter hvor vi stod på ski. Ok, jeg gjorde nogle spæde forsøg men det gik faktisk ok. Jeg røg ikke på røven, brækkede ingen ben og synes det var sjovt. Jeg var voksen dronning af børne bakken. Desværre er der ingen lift op til børnebakken og mit knæ protesterede højlydt, så jeg tog det med ro. Tre dages gå tur i Berlin ventede forude.
Ting vi fandt ud af i Wittenburg. All inclusive er ikke alt inkluderet. Man har sjovt nok valgt at varm kakao ikke hører med – gad vide om det er fordi ungerne jo allerehelst vi have netop det, når de voksne luner sig med en kop kaffe. All inklusive udstyr betyder alt bortset fra hjelm. Og da de fleste voksne jo gerne vil have at deres unger ikke får en hjerneskade, så betaler man selvfølgeligt også for det. Maden i tilbuddet var jævnt kedeligt men som en endags løsning var det faktisk ok.

Berlin er fantastisk og det siger ikke så lidt, eftersom mine forventninger var ret høje før vi ankom. Vi havde nedprioriteret hotel udgift ( læs vi er fattigrøve af første format) og taget noget billigt nær Tiergarten. Og det var fint. Morgenmad var inkluderet og den var lige hvad man havde behov for.
Vores unger viste sig at være at sejeste beskaffenhed og tilbagelagde 38,2 km til fods på under 3 dage og ingen peb.

Det viste sig at netop i uge 42 afvikler man lightfestival i Berlin og derfor var jeg så heldig at få nogle billeder af showet.
Mit og alles fokus har været tid til hinanden og jeg har taget forbløffende få billeder og ikke fordi Berlin ikke er interessant. Det er noget nær en drømme by for mig, fordi den er grin og smuk og funky og klassisk og rodet og pæn og oplyst og mørk – alt på en gang. Og jeg har ikke kun taget pæne billeder, for i realiteten er de jo de mest uinteressante. Billederne er min fortolkning af Berlin.
Og vi har har på vores ferie gjort flere gode opdagelser. Vi kan alle godt lide Bretzel, Joyes pizza er bare fint, Starbucks gør voksne glade ( og børn fordi man skal bruger hemmelige koder for at bruge toiletterne) og tysk er sjovt og også lidt svært. Og mind the gap betyder faktisk mind the gap og før man ved af det, er ens unge faldet ned imellem tog og perron. Ingen kom til skade.

berlin collage

Vi besøgte DDR museet og det var en blandet fornøjelse. Fedt med et hands on museum, hvor man røre og gå ind i udstillingerne. Ungerne gloede noget da jeg fortalte dem, at jeg faktisk har set de tv shows som de viste – Derrick og mainzelmännchen. Problemet er stedets popularitet og der var alt alt for mange mennesker. Vi var ved at omkomme af varme, man kunne ikke bevæge sig nogen steder og ungerne ( eller jeg) havde ikke tålmodighed til at vente i minutter af gangen for at få lov at lukke en låge eller et skab op.

Og så drog vi til Museum für Fotografie. På plus siden er børn gratis. Personalet man køber billetter hos var søde og smilende, det samme galt garderobe personalet. Og så gik det jævnt nedad. Helmut Newton udstillingen var fantastisk og inspirerende og havde jeg ikke haft familien med, havde jeg brugt timer i underetagen. Overetagen var så inspirerende og på et helt andet plan end Helmut Newton samlingen, men det blev en træls affære. Custoderne var så børne hadske at det halve havde været frygteligt. Og ungerne opførte sig eksemplarisk og gik stille rundt og kiggede på de forskellige fotografier. Men Iben kom til at sætte en hånd på væggen – ja væggen og med det samme komme den mest sure mand hen og satte hende på plads og så blev det hans mission at følge os rundt overalt. Brendan fik også en røffel fordi han tog Liv på skulderne, i et forsøg på at forhindre at hun blev urolig – men det måtte man ikke for så kunne man komme til at slå barnets hoved mod dørkarmen på vej ud. Dørkarmen var i 3 meters højde og Brendan er, tja ikke i nærheden af at være høj nok til at begå den udåd. Så hvis du elsker fotografi, så tag derhen alene og spar ungerne for en træls oplevelse.

I det hele taget har Berlin bare alt. God mad, god kaffe, smukke bygninger, tusindevis af oplevelser af både gratis og købe karakter. Der er dejlige legepladser over det hele og byen er så smuk og grøn, at man bliver helt glad i låget.

Brendan og jeg ville gerne have shoppet mere og gerne have spist bedre og gået på flere museer, så vi overvejer at tage afsted selv engang. Men jeg vil slet ikke udelukke en anden storbysferie med ungerne igen – men så skal vi have flere dage, for 4 var slet ikke nok.

Og selv om kameraet slet ikke har været indstillet på ” menneske” programmet, så fik jeg et par enkelte alligevel.

Sonnich

Liv1

IMG_2712

ibncollage

One Comment

  • Jeanette Wacher · Posted 20. Oct 2013 at 22:49 · Link

    Berlin er fed og et lille insider tip er husk regionens lejligheder, de ligger centralt og er ret godt indrettede til en god pris. Et andet tip er at satste på uge 7 som jo ikke er skoleferie i halvdelen af regionen, da fynboerne har ferie i uge 7. Ulempen ved uge 7 er, at Berlin kan være kold men vi havde bare skiundertøjet på inderst og skibukserne yderst og da vi havde den store lejlighed i en hel uge. Jeg lavede vi en aftale med min lillesøster om pasning de første 3 dage og derefter
    transport med toget til Berlin medbringende de 3 børn mod at vi betalte lejligheden for os alle sammen. Lodtrækningen koster ikke noget.

Write a Comment

*

*


× 3 = fifteen

Pif paf puf

forest3

Forest2

forest

Berries

Sådan en uge med tid, tid og mere tid forsvinder bare alt alt for hurtigt.

Pif paf puf · 19:55 · Personlig

Write a Comment

*

*


six − 3 =