Month: August, 2013

Hjemvendt barn og havfrue svømning

Iben er tilbage igen. Nu er vi alle samlet og sådan har jeg det bedst. Jeg tvivler ikke på at hun ikke har det godt. Jeg er ikke bange for at hendes lærere og skolekammerater ikke passer på hende – men hun mangler ligesom her. Selv med to børn i huset er her for stille når Iben mangler. Vi er bare ikke hele.
Og på trods af at Iben havde været oppe ekstremt tidligt og rejst langt i dag, ville hun gerne til svømning alligevel. Så jeg tog tre unger med til svømning og på trods af forskudte tider og what not, så gik det bare fint.
Og Liv det stædige bæst, hun vil bare ikke være inde i svømmehallen uden at jeg er der og der måtte snedighed og nødløgne til, før hun til sidste gjorde det. Og hun havde det sjovt, jeg kunne jo se hende hoppe rundt og pjatte derinde og faktisk køre sit ganske eget program.

Og da jeg så kommer inde for at være der de sidste 5 minutter sammen med Liv – som jeg havde lovet, vil hun vise mig hvor dygtig hun er. Og nu er jeg hendes mor, så selv om hendes havefrue svømning i mistænkelig grad lignede en rejes dødskramper, var jeg selvfølgeligt behørigt fuld af imponade.

Og nu er weekenden skudt igang for min families vedkommende – jeg snupper lige lidt arbejde imorgen før jeg kan kalde det weekend.

Write a Comment

*

*


seven + 1 =

Kerfuffle

Kerfuffle · 22:32 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


1 + = seven

Perfekt!

Dagens billede er et mobil billede.
Perfekt har beskrevet dagen. Ungerne var søde, min mor og far glade over at være sammen med ungerne og vi, nød at kunne have en fridag sammen som en familie. Og Djurs Sommerland viste sig atter engang fra deres bedste side. Smilende og søde ansatte i hele parken, absolut ingen undtagelser. Legoland kunne sgu godt lære lidt der. I bund og grund betyder det bare at vi fravælger Legoland som næsten ligger i baghaven, og tager til Djurs sommerland og lægger vores penge. Bedre park, bedre familievenlige faciliteter og sødere personale.

Og Liv, hun fik en gang ansigtsmaling af bedstefar, der vist ikke helt vidste hvor meget det betyder for Liv. Liv elsker ansigtsmaling. Hun elsker ansigtsmaling så meget, at hvis hun fik valget imellem samtlige karusseller +is eller ansigtsmaling, så vandt ansigtsmaling. Det er så fascinerende at observere. Hun sætter sig hen og hun nyder hvert sekund det tager at blive forvandlet til en sommerfugl ( for hun SKAL være en sommerfugl) og bagefter, jamen hun har verden i sin hule hånd. Hun er bare det smukkeste i verden og intet kan komme i vejen for hende. Og selv om hun elsker det så meget som hun gør, så brokker hun sig ikke over at det skal af igen – så ansigtsmaling er noget vi alle nyder. Hun er bare helt specielt glad og tilfreds som sommerfugl. Det er et af hendes mange sjove og finurlige kendetegn.

Og de store unger har hygget sig og prøvet det vildeste forlystelser og fik endda BEGGE bedsteforældre med i Piraten – det bliver ikke bedre.
Og imorgen sender jeg så min første baby Iben alene til udlandet. Og hun glæder sig, og hun bekymrer sig og jeg får en klump i halsen bare ved tanken. Jeg ved hun vil få en fantastisk tur, jeg ved hun vil få dejlige oplevelser og gode minder. Men jeg glæder mig nu mest til hun kommer hjem igen på fredag.

Sønnich og Liv skal lige krammes lidt ekstra i de næste mange dage. Det må de sgu bare leve med.

Perfekt! · 22:11 · Liv, Uncategorized

Write a Comment

*

*


6 − = one

Sensommer lyset

summergirls

runcollage

Hvor jeg heldig! De tre lækreste unger i verden og tid til at læne mig tilbage og nyde dem og aftenlyset.
Hos mig er det ikke “stop and smell the roses” men nærmere ” tag tid til at nyde det smukke lys”. Farve tonerne er ved at skifte, himlen har en anden blå og selv om det er varmt udenfor, kan man mærke at efteråret lurer om hjørnet.

Write a Comment

*

*


two × = 10

Stædighed lønner sig

Og stædig er jeg. To gange i denne uge har jeg været ude på en 7.2 km løbe/gåtur efter kyndig vejledning fra min mand. Det hænder faktisk af og til at jeg hører efter hvad han siger. Og det er gået godt og min ben har haft det bedre end i lang tid. Det er skønt. Psykologisk er det fantastisk at kunne tage en lidt længere tur – også selv om 2 km pt. er i gå tempo. Jeg komme rundt, kan vælge en rute – det er fedt. Og ingen smerter bagefter. Dobbelt fedt.

Stædighed (og panodil) fik mig også udenfor idag. Ungerne skulle til svømning og efter en dag på divaneseren samlede jeg mig sammen og hjalp Brendan med at få alle tre unger til svømning. Kabalen går dårligt op med tre unger der skal svømme i overlap og af blandede køn. Og det gik ok. Synes jeg har det bedre her til aften og det har haft en god indvirkning på humøret. I dag da jeg måtte ringe og melde mig syg, så jeg i min gru, at vi måtte aflyse den planlagte tur til Djurs Sommerland, men da det først er søndag, tror jeg ikke det bliver nødvendigt. Feber er væk og maven relativ ok – kvalmen er her stadig.

Og på grund af min stædighed fik jeg et billede i det smukke aftenlys. Af min usandsynligt smukke datter Iben.

Iben1

Write a Comment

*

*


+ 1 = four