Month: May, 2013

Minder

“What i like about photographs is that they capture a moment that’s gone forever, impossible to reproduce.”
― Karl Lagerfeld

Man kan mene hvad man vil om den kære Karl – men lige netop med det ovenstående citat har han da fat i den lange ende. Jeg er helt og aldeles enig og derfor har jeg i ti tusindevis af billeder – bare af mine egne unger.

Dagen i dag har været langsom. Jeg skulle ikke noget, havde ingen aftaler, ingen jeg skulle møde, hverken venner eller kunder. Så jeg vandrede rundt sådan lidt hvileløst faktisk. Jeg fik sat lidt vasketøj over, hængt det op og lagt på plads – og hvad så nu? Og så tog jeg mig selv i nakken og besluttede mig for, bare at nyde. Kigge, observere og være.
Og når jeg ikke forventer noget af mig selv, når alt er ok – så slapper jeg bedst af.
Og her kommer min lensbaby ind i billedet. Det finurlige lille – og ret svære at anvende objektiv. Men lensbabyen ved man aldrig helt hvad man får, hvad man ender med. Og det er ret befriende, ret kreativt stimulerende.
Og sådan som man ser verden igennem en lensbaby, er faktisk hvordan mine billeder ser ud i mit hovede det meste af tiden, så lidt hurtige og slørede og ikke altid så gennemtænkte.

son4

Soncallage

Son_livcollage

Liv4

Liv_son3

jumpcollage

Og nogle af de her billeder ved jeg allerede nu, er nogle af mine favoritter fra i år. Det er da meget godt gået når barren var sat relativt lavt.
Og mens jeg vandrede rundt i haven og kiggede på unger, drak kaffe og tog billeder – begyndte jeg virkeligt at glæde mig til at skulle til Stavanger om ikke længe.

2 Comments

  • hella · Posted 27. May 2013 at 14:17 · Link

    dejlige billeder hele familien hygger sig

  • Anne-kathrine · Posted 30. May 2013 at 19:56 · Link

    Wow er godt nok imponeret over dine billeder…

Write a Comment

*

*


× one = 5

Cykelløb

Han var der også, ham den flotte Sønnich – men han var travlt optaget af andet.
Iben cyklede som en pro. Hun styrtede med var hurtigt tilbage på cyklen igen.
Liv og jeg hyggede os i solskinnet.

Iben1

cykelløb

Liv23

Med SFo fest i går og cykelløb idag, er jeg folkeskole mættet. Ser frem til en arbejdsløs weekend og 2 timers zumba med Iben imorgen.

Cykelløb · 22:42 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


× eight = 40

Beslutninger

Nogen gange skal der træffes valg, svære valg.
Det er ikke let.
Så vi tænker og tænker og tænker.

PSYKOLOGISK HUSRÅD
Stejler man foran et vanskeligt valg
Og vil ha det afgjort prompte,
Er det et såre fornuftigt princip
At platte og krone om det.

Ikke at valget skal ske pr. hazard,
Imens man selv sidder og måber,
Men; lige når mønten er kastet til vejrs,
Så véd man præcis, hvad man håber.

Write a Comment

*

*


× eight = 40

Gud ske tak og lov

Sådan en morgen som denne, er jeg så glad for, at min Liv går i verdens bedste børnehave.
Jeg har skrevet det før og jeg står ved, at vi har været usandsynligt heldige med alle vores institutioner – på nær én.
Den institution vi ikke var glade for var en børnehave i Høje Taastrup – den var forfærdelig. Jeg tudede når jeg blev nødt til at aflevere Iben om morgenen fordi jeg ikke følte at det var et pasningstilbud med et opbevaringstilbud.
Det var ikke pædagogerne den var galt med som sådan, individuelt var de søde og rare og kompetente – men holdningen i huset generelt var ligegyldig, ingen tog ansvar og ingen engagerede sig. Og når jeg så havde afleveret min skønne næsten 3årige i den dårlige institution, kunne jeg køre videre og aflevere min søn i den dejligste vuggestue. En vuggestue med mange børn, rigtigt mange børn – men hvor jeg alligevel altid følte at mit barn blev set. I selv samme vuggestue kunne jeg gå igennem gangen for at komme ned i bunden til min søns stue, som tidligere havde været min datters stue – og blive stoppet op på vejen af en ansat, der gerne ville dele en oplevelse fra dagen med mig eller spørge til hvordan Iben trives i hendes nye instituion. En ansat fra en anden stue, en ansat som også skulle se og drage omsorg for mange andre børn og alligevel var der det overskud.
Der har været nogle institutioner efter disse to, også gode institutioner som vi var uendeligt glade for.
Og nu er Liv så sidste barn i institution og vi er så glade for den. Og en dag som i dag, en Berlingo dag, betyder det bare uendeligt meget for mig at have tillid til de personer der skal drage omsorg for mit barn.
Morgenen var bare lidt ekstra hektisk, der var bare mere tryk på end normalt – Berlingoén er nemlig på værksted – IGEN.

Og nu er det jo ikke normalt mig der henter og afleverer pga. min forholdsvise lange rejsetid til arbejde – men det skulle jeg så i dag. Og Liv havde glædet sig til at jeg skulle køre hende og hente hende – men knapt så meget til at jeg måtte forlade hende :( Så tårerne strømmede ned af kinderne på hende og jeg hader det. Mest af alt får jeg lyst til at fake en halsbetændelse og tage hende med hjem igen, hvor vi så skulle se tusindvis af afsnit af jordbær Marie, læser bøger og ligger under dynerne og fnise sammen – men det gør man jo ikke bare, vel!
Og da jeg så sad i bilen på vej til arbejde og var ked af at Liv var ked af det, så var det rart at vide – sådan helt inde i sjælen – at hun er i gode hænder. Jeg ved at det ikke har varet længe og jeg ved at personalet tager sig tid til at trøste og drage omsorg for hende og at hun hurtigt igen vil være glad og tilfreds. Hvis ikke jeg vidste det, ville min arbejdsdag have været lang – alt alt for lang.

Velkomsten da jeg kom for at hente hende var overvældende, hun hoppede lige i armene på mig, smed sin små arme om mig og sagde ” jeg har sådan savnet dig mor”. Og jeg kunne kun sige, at jeg også har savnet hende sådan hele dagen. Og det var kram og kys og dagen blev 200% bedre.
Eftermiddagen blev brugt med at lege med Barbie i Livs seng, hvor mor også kan ligge.

Write a Comment

*

*


2 + = five

4 år – uredigeret

Så stod hun op og var 4 år gammel. Hun fik en ny seng, en til store piger og hun elsker den. Og hun fik kjoler og Barbie dukker og Barbiedukke tøj. Og hun fik en ny paraply, den gamle var gået i stykker. Og da hun var færdig med alle gaverne, så hun lidt betuttet ud, som hun sad der ved bordet. Og med lille stemme sagde hun, I har ikke sunget for mig. Og vi havde ikke sunget for hende! Så fødselsdags sang på dansk og engelsk blev sunget.
Og så skulle hun have krøller. Hvorfor ved jeg ikke, men når fødselsdagsbarnet vil have krøller, skal man have krøller.
Og der blev lavet chokoladekage og hun bagte selv sine boller og smurte selv glassur på både kage og boller – rød og blå som det længe har været planlagt.
Og hun har leget og været glad og dejlig.
Og nu har jeg netop puttet hende, i den nye store seng, med ny stor dyne og hovedpude og lyserødt insekt net. Og hun ser både stor og lille ud.
Og før jeg gik ned igen sagde hun : Mor ved de da? med det samme efterfulgt af mor, ved du hvad.
Hun er ved at være stor, hende min lille Liv. Hende der kom til for 4 år siden fordi der ligesom manglede en i familien. Og hun har faktisk fuldendt os – familien. Hun er bare en ener, anderledes på sin helt egen måde og hun give bare mening i vores familie. Hun er sød og kærlig og ilter og nysgerrig og sjov og hun er knuse elsket af os alle sammen – og hun knuse elsker os og viser det med glæde og ofte.

Livs4thbirthday

Og jeg har taget billeder og jeg har ikke gidet redigere i dem. Livet er sgu ikke redigeret og blank poleret og de her minder fra idag, er lige som de skal være – de behøver ikke køres igennem photoshop – de kan ikke blive mere perfekte.

Write a Comment

*

*


three × 1 =