Month: April, 2013

Spiral

Det der sundhed er noget djævelsk noget. Jeg drikker masser af vand, for det skal man hvis man vil være sund. Men hvis jeg drikker meget vand, så fryser jeg altså og så bliver jeg nødt til at drikke kaffe for at få varmen igen.
Alt efter hvilket blad man lige har læst, så er det ikke godt at drikke for meget kaffe (men lidt er godt for så undgår man en masse grimme sygdomme?) og så drikker jeg lidt mere vand for at ophæve den dårlige effekt at kaffen – og så fryser jeg igen.
Begge dele får mig til at tisse så meget, at jeg overvejer om mit kontor skal være på badeværelset fremover.

Måske i virkeligheden meget kaffe og meget vand kombinationen er den bedste, for så render man frem og tilbage til badeværelset hele tiden og det giver motion. Motion er sundt, det har jeg også læst et sted. Men er der ikke noget med at for meget motion ikke er godt? *SIGH*

Spiral · 19:26 · Personlig

One Comment