Month: January, 2013

De der dage

At være syg og skidt og hjemme med syge børn, er bare rocker hårdt. PUNKTUM.

Write a Comment

*

*


1 × eight =

Sendt til tælling

Hold da op vi er underdrejede her i hytten. Ugen har været uendelig at komme igennem og prognosen for næste uge, ser ikke meget lysere ud.
Mandag kastede Iben op havde feber og var skidt. Jeg blev hjemme med hende og fik det bedre. Onsdag blev hun sendt i skole og ligeså Sønnich, som godt nok havde en smule feber (skodforældre.dk) men han har pga. skoletræthed været lidt tilbøjelig til at råbe ulv og derved fået nogle hjemmedage, som ikke var helt berettiget. Han kom hjem og var skidt onsdag og torsdag aften gik han ned med høj feber. Min mor blev tilkaldt på en ” vi ringer hvis ikke vi får brug for dig basis” klokken 23 sendte jeg besked om, at nu havde Iben 40 i febeer og at Sønnich også var rigtig skidt. Jeg havde det ikke særligt godt selv, men som forældre ved man aldrig helt om det er manglende søvn eller sygdom – eller en kombi. Ungerne var så dårlige fredag. Iben lå konstant på den forkerte side at 40 grader og var bare så ked. Spise eller drikke kunne man slet ikke få dem til – det var den rene elendighed. Lørdag havde vi planlagt at mor og far skulle komme og spise og se MGP sammen med os og ungerne og det fastholdt vi, nu med 3 syge børn. Liv er bare blevet dårligere og dårligere, høj feber og opkast – det er virkeligt ikke rart. Jeg har ondt i halsen, min stemmen er næsten væk og nu til morgen står Brendan op med onst i halsen. De to store er langt fra friske, men det går trods alt i den rigtige retning.
Så hvor mange der kommer afsted i morgen, det tør jeg slet ikke tænke på. Held i uheld er, at jeg skulle have arbejdet i dag, men det blev aflyst pga, sygdom hos kunden – og det var faktisk en lettelse.

Liv før hun blev hårdt ramt.

Liv13

Liv14

Liv efter hun blev hårdt ramt

Liv15

Og blandet sygdom i forskellig sværhedsgrader.

Liv_bedstefar

Iben3

son_bren

Iben_bestefar

brendan_Liv2

Og jeg synes det er vigtigt at have billeder også når børnene ikke er i hopla. Selv om sygdom er noget hø, så får man alligevel noget ganske særligt ud af de stunder også. Hele nætter hvor jeg holder Liv i hånden, hvor de to store ligger på gulvet i soveværelset så jeg kan lytte til dem og holde øje med deres åndedrag og derved også deres temperatur. Vi bliver ligesom tvunget ned i gear, nødt til at glemme divers praktiske gøremål og bare være her for ungerne. Nødt til at håndtere feber rystelser, gråd, snotnæser, opkast og bare trøst, hold om og hold af og rumme dem.

Write a Comment

*

*


nine − 7 =

Brendan

Så blev han 37 år. Officielt nu kun 1 år yngre end mig, tror det er det værste for ham. Han ELSKER at kunne kalde mig gammel og hele to år ældre end ham – selv om det kun er 4 måneder han har den luksus. Idag har han fødselsdag – ham jeg fandt på et bjerg i Australien, ham jeg har delt mit liv med siden 1998.
Han kan drive mig sindssyg, han gøre mig edderspændt rasende og irritere mig helt ud til vanviddets rand. Men for fanden hvor jeg elsker den mand. Han er en god far, en god mand, en god ven og han kan holde mig ud. Det siger ikke så lidt!
Der er ingen der kan få mig til at grine som den mand og ingen der kender mig så godt som den mand og på trods af det, så er han her stadig.

Brendan_Liv

Brendan

Livdaddy

Haltebrendanson

Bino

Sonnich&daddy_marts2012

Liv&daddy_marts2012

Hjalte17

Brendan_februar2012

Iben_saxofon_oktober2011

Brendan_liv_Juli2011

fardatterportræt2011.2

Familieportræt1

IMG_7317editbwweb

tabeltalk

IMG_7175

IMG_1276editweb

Dagen idag fejrer vi med hjemmelavet pizza, chokolade is og chokolade kage – tror ikke det kan bliver meget bedre.

Brendan · 17:23 · Personlig

Write a Comment

*

*


× seven = 49

Min hemmelige fetich

Sønnich kiggede her til morgen på mig med vantro. Hvad sker der lige for dig mor? Og hvad er det for noget underligt musik???
Underligt musik? Det er sgu da Nena.
Af og til, med lange mellemrum får jeg den vildeste trang til tysk musik. Nu har jeg Yousee play og derfor har, selvfølgeligt, en playliste med Herbert Grünemeyer, Julia Neigel, Münchner Freiheit og Die Prinzen,Nena m.fl. Og jeg skråler med, højt og gerne. Og selv om mit tysk efterhånden er urimeligt rustent, så fejler det ikke noget når jeg skråler med til de tyske sange – man skulle tro jeg var en vaskeægte tysker og ikke kun en delvis hjemmetysker.
Blikket jeg får af Brendan er faktisk det hele værd, altså den efterfølgende brok over min frygtelige musik smag.
Og jeg er noget af et mysterie hvad musik angår, det indrømmer jeg blankt. Er jeg alene i bilen hører jeg The cure, Pearl Jam, Stone temple pilots, The National, Tori amos og en masse andet i samme kategori – helst fra dengang jeg var ung, slank og lækker. Er jeg ude at løbe hører jeg alt det moderne pjat, som jeg i bund og grund synes er affaldsmusik – men til formålet er det simpelthen suverænt.

Og jeg kan leve med at mine unger synes jeg er en dinosaur når det kommer til musik, Iben er sågar hoppet med på bølgen og lytter og synger med på nogle sange, der blev spillet i et helt andet årtusinde end hun er født – det er sundt, ikke? Kultur ufiltreret.

Apro pos kultur, så tjek lige hvad der sker når vi besøger bedstemor og bedstefar. Alle bortset fra Liv er optaget af los mobilos eller tv. Vi behøver slet ikke mødes mere, vi kan bare sende sms’er til hinanden.

sonnich2

Liv11

Liv10

bedstemor

Iben-bedstefar

Iben1

Iben2

Write a Comment

*

*


× two = 4

Så lær dog at holde kæft

Grrr Nemesis og min bare. Idag da jeg hentede Sønnich som har været til fødselsdag hos nogle kammerater, spørger jeg lige ind til den ene mors ungers helbred. Jeg havde igennem hendes mor hørt, at de havde været mega hårdt ramt og ville bare høre om de snart var oven på. Og så siger jeg de ord, som jeg jo godt ved man ikke skal sige medmindre man har salt man kan kaste over skulderen, en stige man kan vælte og en sort kat man kan sparke – eller noget i den dur. Jeg siger med lettelse at vi har været forskånet her i vinter perioden.
Vel hjemme igen og jeg hører før jeg åbner fordøren at Brendan er ved at nyse hjernen ud, Iben er hæs og jeg fryser nu mere end da jeg var på arbejde idag – og det siger ikke så lidt.

Hvorfor bliver jeg aldrig klogere, er sikker på jeg lige har fået jinxet os der.

Write a Comment

*

*


8 − six =