Month: November, 2012

Status

Jeg har for lang tid siden gjort det for vane at bruge lidt tid på, at minde mig selv om, noget går godt. Jeg har i nogle år arbejdet bevidst med tankemønstre, forsøgt at tænke positivt på dage og i situationer hvor jeg ellers bare har lyst at kaste eder og forbandelser ud i æteren. Nogen gange lykkes det, oftere og oftere faktisk – andre gange eksploderer jeg bare for fuld udblæsning. Jeg synes det bliver lettere og lettere at stoppe mig selv i at være sur og tvær og negativ, jeg får ret hurtigt rystet det af mig. Og når jeg nogen stamper i jorden og bliver meget vred, så er det faktisk fordi der er en grund, nogen har krydset grænsen og er pløjet ind over mig så eftertrykkeligt, at jeg bliver nød til at sige fra. Tydeligt!

En af de ting der virkeligt har rykket mig er motion. Jeg ved det lyder så kvalmende og spelt-agtig, så politisk korrekt og som om jeg var ansat ved SST for at lave et eller andet helsefremstød. Men sagens kerne er, at det passer. Jeg kan være så sur og tvær og vred og dampende og skummende af raseri men løber jeg en tur eller snupper jeg en times zumba – så er det pist væk. Surheden forsvinder som dug for solen – det er godt nok vildt.

Og motion har været en kæmpe del af mit liv nu siden foråret. Jeg har gerne ville det før, har haft et brændende ønske om mere overskud, mere energi, sundere livsstil og vægttab. Men jeg blev fanget af sofaen, arbejde, børn – af hundrede ting som hele tiden stod i vejen for, at jeg kunne tage tid ud til at gøre noget ved det.
Indtil den 19/4 i år. Kors hvor var jeg råddent sur den dag, rasende på alle over et eller andet, jeg ikke kan huske hvad var.
Jeg benyttede mig af at have en masse ekstra timer og kørte fra arbejdet på en ret smuk dag. Jeg hoppede på cyklen og cyklede 15 km. Og da jeg havde nået de første 3 km var det dårlige humør væk, tankerne var alle og ingen steder og da jeg kom hjem, følte jeg mig som et nyt menneske.
Beslutningen blev taget, at nu skulle der være tid til motion, koste hvad det koste ville.
Siden da har jeg smidt 14 kg.
Jeg har forbrændt 106 burgere eller 57619 kcal og har tilbagelagt små 700 km ved en kombination af gang,løb og ganske lidt cykling.

Pt. går jeg til zumba to gange ugenligt og løber to gange ugenligt og jeg kan ikke vente til foråret, hvor jeg håber på at kunne få tid til endnu mere.
Og vægttabet, kæft det går langsomt. Jamen for filan da osse. 14 kg tabt på 33 uger, det er sgu da ikke særligt imponerende. Det svarer til ca. 2 kg pr måned. Kæft det er dræbende.
Og nej jeg stopper absolut ikke alt muligt og umuligt kæften, jeg passer på hvad jeg spiser, er i det hele taget stinkende fornuftig – men langt fra fanatisk som visse kolleger fra mit arbejde kan bekræfte  Og jo jeg gad godt have et større vægttab, men jeg bliver nødt til at fokusere på andre ting. Og nej jeg gider ikke rende rundt og fortælle mig selv at jeg har fået en meget større muskelmasse. Hvem vil have muskler???? Sig aldrig det til en kvinde der brokker sig over at hun ikke taber sig nok. Vi vil se tal på vægten der går ned af. PUNKTUM. Muskler er for bodybuildere, ikke for små fede mødre der bare gerne vil kunne skrues ned i en str. 38. BASTA.

De ting jeg fokuserer på er, at jeg endeligt (jublen vil ingen ende tage) kan løbe 3 + km. Det har ikke været konditionen der har stoppet mig, men skinnebensbetændelse og diverse andre skavanker som jerndims i fod og senere skade i inderlåret. Men nu kan jeg og det går godt. Jeg nyder det faktisk! Jeg har præsteret at kaste mig ud i storm og regn, snottet og forkølet, fordi det krævede mindre overskud end at undlade at tage løbeturen.
Jeg går nu til zumba to gange ugenligt og jeg elsker det. Det giver mig overskud og jeg bliver i så godt humør af det, at tanken om ikke at komme af sted gør mig helt panisk. Lettelsen ville ingen ende tage, da vores zumba instruktør i går sagde, at hun starter et hold op igen efter jul – så jeg kan forsætte med mine to gange om ugen.

Og jeg har mere overskud, jeg skvatter ikke sammen om aftenen – en kæmpe fordel når man er fuldstidsarbejdende lønslave, mor til tre og selvstændig forretningsindehaver og forumejer. Jeg sover bedre om aftenen og jeg har indtil videre modstået op til flere omgang syge i familien, som ikke har bidt på mig. De sidste kan have været tilfældighed, men jeg tror det ikke.

Så alt i alt, på trods af manglende fantastisk vægttabsresultat, er jeg faktisk ret godt tilfreds med mig selv. Og jeg skal nok nå mine mål, for både det ene og det andet.

Status · 20:07 · Personlig

Write a Comment

*

*


− 4 = five

Gisp!

Hold da op tiden går hurtigt. Dobbelt hold da op hvor jeg glad for, at alt julefotografering er afviklet og at næsten alle bestillinger enten er klar til bestilling hos laboratoriet eller allerede afsendt. Leveringstiden er for opadgående lige nu, men heldigvis er jeg i god tid i år – så ingen panik. Og sådan bliver det også næste år, det har jeg lovet mig selv.

Og det der fik mig til at gispe var, at der kun er 13! arbejdsdage til min vinterferie starter – det er da fuldstændigt vildt. Tænk sig at jeg lige om lidt har 3 ugers ferie! Tre uger til at hygge mig med ungerne, til at gå ture, pynte træer, se venner, sove længe, læse med ungerne til sent ud på aftenen. Brendan og jeg har lovet hinanden at vi tager bare en enkelt aften, hvor det kun er han og jeg på en restaurant et eller andet sted – ingen børn, ingen forstyrrelser.
Og vi trænger til afslapning alle sammen. Selv familiens yngste medlem virker temmelig vinter træt og ugidelig, hun taler hele tiden om mørket og jeg tror faktisk det går hende ret meget på, på trods af meget ung alder.
Jeg glæder mig helt afsindigt meget til vores juleferie og nu er der i den grad nedtælling på.

Gisp! · 20:35 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


− nine = 0

Pengemangel

IbenLiv_1

En Ikea pose kommer man langt med.

Har holdt fødselsdag for Iben idag. Sammeskuds fest sammen med Karen og det har været en succes. Dejligt at se pigerne og kammeraterne hygge sig og det var faktisk relavtivt stressfrit.

Pengemangel · 23:18 · Personlig

Write a Comment

*

*


− two = 5

Hjemmedag

Sønnich var skidt i dag. Ondt i hovedet, ondt i maven og feber. Så selv om jeg stort havde haft måsen i bil sædet, endte jeg med at måtte blive hjemme. Kors hvor er det til tider et puslespil at få det til at gå op. Er det dig eller mig? Hvem har sværest ved ikke at komme på arbejde??

Sønnich har det meste af dagen bare ligget på sofaen, men da jeg skulle lægge tøj på plads ovenpå, endte Sønnich med at gå med. Og typisk for ham, fandt jeg ham siddende midt i en masse lego. Han elsker sit lego den dreng, og han laver de mest fantastiske ting. Jeg smed mig på Sønnichs seng, trak hans dyne over mig og lå bare og kiggede på ham. Og ja så tog jeg billeder, kun for mig. Nogle af den med lang eksponering, nogle med lensbaby og nogle med 35 mm. Og jeg elsker dem, fordi de viser min Sønnich, min eneste søn, drengen med det milde sind, den livlige fantasi og det store hjerte.

Collage

Write a Comment

*

*


× three = 21

En dag i få ord

Op, kaffe, telefontsamtaler x 20. Frokst, Eu domme, telefonsamtaler, gymnastik med Liv, vasketøj, 10 minutter sofatid, spise, 10 minutter softa tid, zumba, Deperate housewifes, arbejde, bad, seng.

RG1

RG6

RG4

De her tre unger gør mig glad. De er søde, livlige og så fotogene og dejlige. Dejligt at se dem år efter år.

Write a Comment

*

*


eight − 7 =