Month: October, 2012

Julefotografering {Børnefotograg Kristina Daley}

Juledeko

Nu er er det ved at være tid til julefotografering og ligesom de andre år, glæder jeg mig helt vildt. Julefotograferingen er nu så fast
en tradition, at det slet ikke bliver jul herhjemme medmindre huset har været fuldt af små dejlige travle mennesker og deres forældre. Hver år møder jeg nye børn og forældre og jeg får mulighed for at møde nogle af de mange børn jeg allerede har fotograferet de foregående år – og det er altid noget ganske særligt.

Detaljerne
Julefotografering foregår i år den 17. og 18 november på min adresse i Lindknud ved Brørup. Modsat de foregående år bliver der kun mulighed for denne weekend, jeg har ingen mulighed for at finde alternative datoer. Så book hurtigt hvis du ønsker fotografering.
Jeg tilbyder tider i tidsrummet 10-15 begge dage.
Fotografering tager ca. 1/2 time og efterfølgende vil I kunne vælge mellem 3-5 redigerede billeder som jeg fremviser til jer i et privatgalleri på min hjemmeside. Galleriet ligget til jer i tre dage og det er vigtigt at bestilling foretages inden for den tidsramme, for at få det hele leveret i god tid i forhold til at sende julekort ud og at have gaverne i hus i god tid 🙂
Betaling for fotografering/pakke sker forud og skal være registeret hos mig senest den 1/11. Er betalingen ikke registeret, tilbydes tiden til anden side og din tidsbestlling slettes uden yderligere varsel.
Bestilling udover de forudbetalte faktureres separat ved afgivelse af ordre. Alle bestillinger tillægges porto.
Hvis du gerne vil have nissehuer på billederne, så medbring den venligst selv. Vi går en træls lusesæson i møde og det er en julegave ingen af os ønsker 😉

I år er der to pakker at vælge imellem

Julepakke 1.


Fotografering + 10 julekort + 1 stk. 18×24 cm print. 400 kr.

Julepakke 2

Fotografering + 10 julekort + 30×40 cm print. 600 kr.

Ønskes kun fotografering koster det 299 kr. og print kan købes til normal listepris.

Julekort koster 120 kr. for 10 stk. For hver efterfølgende 10 stk. 100 kr.

I november og December måned kører jeg tilbud på 40 x 50 cm print til 450 kr. stykket. Normalpris er 550 kr .

Værd at vide
Vi har hund. Hun er den sødeste mest børnevenlige hund man kan forestille sig, men det hjælper desvære ikke meget, hvis man har allergi.
Er dit barn meget nervøs over at skulle have taget billeder, så book venligst den sene tid på dagen, for så har vi nemlig al den tid det tager, for at det bliver til en god oplevelse hvor vi ikke skal skynde os fordi andre venter på at komme til.
Når du via min hjemmeside www.kristinadaley.dk eller via email kristina.daley@gmail.com har tilkendegivet at du ønsker fotografering, sender jeg et link, hvorfra du kan købe den ønskede pakke/fotografering.Skriv gerne hvilket tidspunkt på dagen der passer dig bedst, så vil jeg forsøge at få puslespillet til at gå op på bedste vis.

Jeg har desværre ikke tid til flere fotograferinger i år, jeg er helt booket ud. Jeg tager allerede nu bookinger til januar og febraur måned og booker både on location og studie i i disse måneder, så kontakt mig hvis du allerede nu ved, at det kan blive aktuelt for dig.

Jeg glæder mig til at se jer i år ti julefotografering, som er noget af det hyggeligste ved min jul.

med venlig hilsen

Kristina Daley

Write a Comment

*

*


two × 4 =

Goattee og Ducttape

Kært barn har mange navne og jeg ved ikke hvad der passer til dette indlæg.

På en busstation i Canberra Australien, sad en ung fyr med gedeskæg og sandaler der var tapet sammen med sølvfarvet ducttape. På den samme busstation var der er ung dansk storrygende kvinde, hun var i en nederdel, en orange bluse og hun havde briller. Der var andre mennesker på busstationen, nogle skulle med greyhound busser til fjerne destinationer, andre skulle bare med de lokale bus til et andet sted i omegnen.
Den danske pige er samme morgen tjekket ud af et hostel i byen, hvor hun havde brugt en del dage på at se Canberra og omegn. Hun var ikke særlig imponeret, for meget beton og moderne design, for lidt fornemmelse af landet og kulturen. Måske hun bare var kræsen fordi hun havde set landet fra kyst til kyst, troperne, ørknen, de vilde kysttrækninger på vestkysten? Hun ventede på en bus til Snowy Mountains, hun var blevet anbefalet turen af sin kæreste, som var indfødt australier og tilmed ret berejst . Anbefalingen var kommet fordi hun havde givet udtryk for, snart at have fået nok at hostels, fester, larm og fulde danskere. Tag til Thredbo, havde han sagt, på den her årstid møder du ingen eller ganske få. Da hun havde booket turen dertil, havde hostel medarbejderne i skranken oplyst, at hun muligvis ville ende med at have hele hostelhytten for sig selv.

Bussen ankom og ganske få personer skulle med. Den unge fyr med gedeskægget var en af dem. Han havde nogle søde og smilende øjne, bemærkede hun.
Der var også en ældre fyr med bussen og nogle japanske turister, som dog stod af undervejs.

Pigen sad for sig selv, bagved sad fyren med gedekskægget og de sørgelige sandaler. De faldt i snak. Han var venlig, han virkede mild og han var rar at tale med. Turen tog noget tid, så de informationer der blev udvekslet var mere eller mindre de ting, som alle rygsækrejsende taler om sammen. Hvor har du været, hvor skal du hen og hvor kommer du egentlig fra. Næsten som en bibemærkning nævner den unge fyr, at de da vist har boet på det samme hostel. Pigen må indrømme, at hun ikke har bemærket ham der, men det var et stort hostel og hun havde været til distraheret pga. nogle personlige problemer og en fyr som hun havde hængt lidt ud med.
Da talen falder på hvorfor den unge fyr vil til Snowy Mountains, fortæller han, at han ville cykle i bjergene og at han for nuværende, havde nok at de mange mennesker langs kysten.

Sidste stop for bussen er en by i Snowy Mountains ved navnet Thredbo. Året forinden havde byen oplevet en tragedie, da siderne af bjergene kollapser og falder ned mod byen medbringende tonsvis af mudder. De havde kostet menneskeliv og folk var rejst dertil fra nær og fjerne for at hjælpe byen, som med den beliggenhed og få indbyggere slet ikke kunne håndtere en katastrofe af den karakter. Der var stadig steder i byen som var under opbygning, men ind i de små smalle stræder kunne man ikke fornemme de tragiske hændelse året før, der osede stemningen af ferieresort, skisportssted og hygge.

På en skråning i udkanten af byen er byens hostel. Beliggenhed er fænomenal og udsigten fra terrassen der løber langs hele den ene side at bygningen, er mod bjergene og ned over byen. Luften er klar og der er stille. Der er kun tre mennesker på YHA Thredbo. Tiden står næsten stille deroppe, ingen stress, ingen larm.
Pigen har længe slæbt rundt på en tung bog, en bog som efter at have fundet sin seng, pakker ud og tager med ud i køkken alrummet. Hun finder en behagelig sofa, placerer sig så hun kan se ud over bjergene og tager bogen frem. Wild Swans hedder bogen og den er blevet anbefalet pigen fra mange, så forventningerne til den er høje. Der går ikke lang tid før hun er helt optaget af bogen, der er godt beskrevet og der er noget dragende over måden den er skrevet på, så tiden flyver hurtigt.
Af og til rejser hun sig dog. Hun snupper en kop instant kaffe og en smøg og stiller sig på terassen og kigger ud over bjergene. Den unge fyr dukker op igen, han begynder at koge vand og tilbyder pigen, at hun også kan få en omgang nudler. Hun takker ja og samme sidder de og nyder udsigten, mens de spiser. Hun taler meget, han knapt så meget, men de helt stille minutter virker ikke til at generne dem.
De går hver til sit igen, pigen smider sig igen i sofaen og fordyber sig i bogen, hun bider ikke mærke i, hvor den unge fyr er.

Om eftermiddagen støder de igen sammen. Pigen er på vej ned i byen for at handle, fyren vil gerne følge med, hvis det er ok – han virker næsten undskyldende når han spørger. Selskab er hyggeligt og de går sammen til den lille købmand, der ligger i en smal gade. På vej mod byen er snakken gået, stemningen er mere fri imellem dem, de har haft tid til at se hinanden an og føler sig mere trygge i hinanden selskab. De ender med at beslutte, at de vil dele en flaske vin. Den unge fyr insisterer på at han vil betale og selv om pigen ikke med det samme giver op, ender hun med at give efter. Hun undrer sig i sit stille sind over om han har råd til det, skoene kunne tyde på, at pengene er knappe.

Den aften bliver der drukket vin og røget smøger, ret mange. Faktisk ender aftenen med at der ryges sjov tobak, noget som pigen ikke har gjort i lang tid. Snakken går og efterhånden som promillen stiger, bliver de mere og mere fortrolige med hinanden. Hun fortæller om ham de danske kæreste som hun er gået fra for ikke lang tid siden, om ham den australske kæreste der er noget ældre end hende, hun taler om sit hjemland, venner, fremtids drømme, livet helt overordnet. Han fortæller om sit hjemland, sin bedste ven, et forhold der netop er afsluttet på en grim måde. De ender med at ligge i græsset og kigge på stjerner.

Den efterfølgende morgen er hun oppe tidlig. Det er hun hver dag. Hun sidder på terrassen med sin kop kaffe og sine cigaretter og ser på at solen får brændt den tygge tåger over bjergene væk. Senere hen af formiddagen ser hun ham igen, den unge fyr. Det er lidt akavet nu her, dagen efter, uden alkohol i blodet. Han ender med at komme ud på terrassen, hvor også han nyder sin kaffe og cigaret.
Efter nogen stilhed, mens de sammen har kigget på bjergene, beslutter de sig sammen for at tage en gå tur op i bjergene.
Turen op er hård, begge to er de præget af, at promillen har været høj aftenen før og at de, som det ofte sker når man drikker alkohol, har røget for mange smøger. Heldigvis har de ikke travlt, der er ingen der venter dem, ingen der savner dem. Det er aften før de igen er tilbage. Den unge fyr er blevet opmærksom på at der bliver afholdt et landslide party for alle dem der har lyst, til ære for alle dem, der hjalp under katastrofen året før. Festen afholdes ned i byen og der vil være gratis mad. De er begge enige om at det sikkert er en oplevelse værd og at gratis mad er det bedste mad og derfor drager de af sted sammen. De medbringer selv vin, som den ungen fyr igen har insisteret på at betale. Det var faktisk en ret dyr vin han havde valgt, han virker til at have forstand på det. Den smager godt vinen, og ryger ned hurtigt. På et tidspunkt med en pænt høj promille, kaster de sig ud i at danse. Den unge pige træder fyren over tæerne flere gange end hun kan tælle, han smiler bare og siger at det gør ikke noget.
Den ene fyr som også bor på YHA Thredbo har også indfundet sig til festen. Han er mærklig. Han er gammel. Han vil hele tiden give dem gode råd om at rejse med rygsæk, råd som de ikke føler de vil høre eller har brug for. Til sidste flygter de fra ham, de går en tur og tager tilbage til vandrehjemmet, hvor de forsætter med at drikke vin, tale sammen og grine sammen. Han er anderledes, tænker hun. Han er så rar og har en dejlig selvironi og han er en gentleman. Det er hun ikke vant til. Han holder døren for hende, bærer hendes taske og jakke, trække stolen ud, går foran på trapperne og mange andre ting, som hun da aldrig har oplevet før. Og det virker ikke påtaget, det falder ham helt naturligt. Det er faktisk rigtig rart, hun føler sig meget speciel i hans nærvær.
Ligesom aftenen før, ender de med at blive lidt fulde, måske endda også påvirket af andre ting. De er unge, de har tid, har ingen ansvar at leve op til lige nu. De er på den anden side at jorden og det i sig selv, giver en følelse af frihed der gør, at man let bare lader ting ske. Og hvis ikke nu, så hvornår?

Det er sent før de skilles ad, hun skal til pigeafdelingen, han til drengeafdelingen. Før de skilles ad, kysser han hende. Det havde hun ikke lige set komme. Hun går ind på badeværelset, fjerne make-up, børster tænder. Hun synes det er trist at hun allerede skal tilbage til Canberra dagen efter, hun er ligesom ikke klar til det. Af en eller anden grund går det hende lidt på, at hun skal tilbage til Cairns og at den unge fyr drager til Melbourne, for at mødes med nogle venner. Det kunne have været rart om de havde kunnet følges af lidt længere, bare nogle enkelte dage. Han er rar, han er let at være sammen med. Hun vender tilbage til sit værelse. Jo tidligere hun kommer i seng, desto tidligere kan hun komme op og med lidt held, får hun chancen for at tilbringe lidt tid med ham i morgen også. De skal under alle omstændigheder med samme bus.

Hun åbner døren ind til sit værelse og der ligger han så, i hendes seng!

Dagen efter er afrejse dag. Pigen har det underligt. For meget alkohol, for mange cigaretter, nattens begivenheder, udsigten til at skulle tilbage til en kæreste man har dårlig samvittighed overfor – det er alt sammen lidt rigeligt.
Hun pakker sin ting, lægger bogen øverst i tasken. Hun har ikke fået læst meget i den.
Turen ned i bussen går hurtigt, de sidder sammen, holder i hånd. De udveksler adresser og email adresser og da bussen ankommer i Canberra, går de hver til sit. Hun skal overnatte en nat i Canberra, på et andet hostel, han drager direkte videre til Melbourne.
Hun er rastløs resten af aftenen, hun vandrer hvileløst rundt i Canberra. Hun ender på en internet cafe og bliver enig med sig selv om, at hun vil skrive en mail til ham. Det er lidt svært, hvad skal hun skrive? Hun får skrevet en kort besked og indtaster email, trykker send og sekunder efter kommer beskeden tilbage, den kan ikke afsendes adressen er forkert. Pis også. Hun forsøger igen, og igen og igen. Hun laver om på adressen, men efter ca. 50 dollars og meget lang tid, må hun sande, at hun ikke har heldet med sig. Hun roder rundt i de forskellige hotmail funktioner der findes, og til sidste finder hun en funktion, hvor man kan skrive til alle dem der hedder et vist navn. Der er omkring 50 mennesker der hedder Brendan Daley, som har en hotmail konto. Hun ender med at sende en email til alle 50. ” If you are the Brendan I met in Thredbo on xx date, please contact me on (indsæt australsk telefonnummer). Nu er der ikke mere hun kan gore og han har hendes kontakt informationer, resten må skæbnen afgøre.
Næste morgen flyver hun til Cairns, hun modtaget i luftehavnen af kæresten, som har glædet sig til at se hende. Hun er lidt stille. På vej hjem fra lufthaven spørger han indtil turen, hvem hun har mødt og hun har hele tiden følelsen af, at han på en eller anden måde danser om den varme grød. Et eller andet er ikke som det plejer. Måske er det bare fordi hun er træt!

De ankommer hjemme og hun går i gang med at tømme tasker, hun har meget vasketøj som trænger til en omgang og hun trænger til et bad. Hun går ud i badeværelset, tænder vandet og hoppe ind. Selvom luftfugtigheden er næste 100% i troperne og hun normalt foretrækker iskolde bade, ender hum med at stå under det varme vand i lang tid. Kæresten pusler rundt i huset og snakker. ” Din far har ringet”, der er kommet post til dig! Der er også en eller anden fyr med canadisk accent der har ringet til dig, hvem er det?? Hun svarer ikke, kan næsten ikke trække vejret, men får til sidst spurgt, i en påtaget let tone, hvad den fyr hedder. Kæresten siger at han vist hedder Brendan eller Brandon, han kan ikke huske det. Han er nysgerrig, hvem er han. Hun affærdiger det med, at det bare en hun har rejst lidt rundt med, forsøger at undgå emnet.
Efter badet går hun ud, hun lytter til beskeder og ca. 12 gange til den fra fyren. Kæresten er kørt!.
Hun ringer til ham og de taler sammen. Hun bliver helt generet og føler sig helt fortumlet. De ender med at love at holde kontakten.

Dagen efter drager hun med kæresten til Port Douglas. Han har nogle forretningsmøder linet op over nogle dage og derfor giver det bedste mening ikke at skulle køre frem og tilbage. Hotellet de bo på ligger med udsigt over bjergene. Hun bruger timevis på at sidde og høre musik og stirre på bjergene, som kontant skifter farve og udseende. Hun er helt besat, kan næsten ikke tænke på andet en ham, tænke på hvad han laver, om hun ser ham igen?
En aften , efter at have indtaget en del vin betror hun sig til en af kærestens veninder. Hun fortæller om fyren, om dagene i Thredbo og at hun er forvirret, hun ved ikke hvad hun skal. Veninden ender med at råde hende til at tage til Melbourne, besøge ham. Hun siger ” hvad nu hvis det er ham, ham det skal være?” Tænk hvis du forpasser den chance og aldrig forsøger. Den unge piger var ikke mere naiv end at hun godt havde gennemskuet, at kærestens veninde gerne vil være mere end bare en veninde til ham, så rådet var måske ikke givet så meget som en hjælp til hende, men mere ud fra et spinkelt håb om chance selv. Hun var ligeglad. Hun havde jo ret.
Pr. mail kontakter hun fyren, hun spørger om han vil have besøg i Melbourne og det vil han gerne. Resten er også historie.
Få dage efter ankommer pigen med de meget lyse hår i Melbourne, hvor hun tilbringer nogle få dage med fyren med gedeskægget. Hun rejser derefter hjem og deres forholde forsætter pr. mail og telefon i de næste 7 mdr.
En klar og kold efterårsdag i 1998, den 7. oktober helt præcist – lander de begge i Pearson international airport. Han kommer med fly fra Sydney, hun med fly fra Danmark.
Efter kun at have ganske få måneder sammen, spredt over mange afbrudte ophold i det ene og det andet landet , bliver de gift en små kold oktoberdag i Windsor Ontario Canada. Dagen var den 23. 10 1999.

og hvorfor så skrive det ned nu ? fordi jeg håber fra tid til anden går tilbage og læser hvad jeg lavede for år tilbage. Selv om det var rent held det førte til at jeg mødte Brendan (som det vel ofte er) så er det at jeg tog til Thredbo i febraur 1998 noget af det bedste jeg nogensinde har gjort. Og hvad er oddsene for at vi to mødes på et bjerg i Australien, bliver gift i Canada og nu bor sammen i Danmark. Vi har været gift i 13 år i dag og jeg synes stadig jeg er den absolut heldigste pige i verden.

p.s Det gik senere op for mig at Brendan havde haft et lille crush på mig allerede på vandrehjemmet i Canberra, så i realiteten er jeg måske gift med stalker. Ahhh who cares,han laver god mad og smukke børn.

198120_5463270796_1974_n

200107_5463240796_9123_n

4 Comments