Month: October, 2012

De der dage

Hvor man bare næsten ikke har tid til at trække vejret. Hvor man mødes af folk der ikke ligefrem har det store overskud af ehmmm – noget som helst. De dage hvor man farer rundt fra man står op og til man dratter om, hvor man hele tiden er fysik på vej fra a til b og mentalt fra b til c. Arghhhhhhh. Sådan en dag har jeg lige haft.
Op klokken kvart i kvalme. Make up , kaffe, madpakker, børn ud af døren. KYS KYS KYS.
Telefon samtaler med sure folk. En vil klage over mig – jeg gav ham ikke ret. Indkaldt til møde med info om flere omstruktureringer, flere fyringer. Mødet trækker ud. Må køre noget over fart grænsen for at hente barn i børnehaven – de sidste der er tilbage. Løbe over til gymnastik, vi når ikke at klæde om.
Gymnastik var godt, hoppe på air trek, danse på air trek, kravle på air trek. Godt vi nåede det – selv om vi kom 15 minutter for sent.
Hjem igen, vasketøj sættes over, lektier laves, mad spises. KYS KYS KYS – vi ses i morgen.
Zumba.
Klokken lidt over 21 rammer jeg sofaen.
Arbejde.
Billeder der skal være færdige, nogle billeder skal efterlyses.

Og det var den dag.

Hjalte1

De der dage · 22:27 · Personlig

Write a Comment

*

*


three + 2 =

38 år

Så blev jeg 38 år. Sønnich kommenterede det med et stort smil og sagde ” så bliver du jo snart 40 år”. I hans verden er det vist bare ret sejt at tallet bliver større og 40 – det er jo stort. Og Sønnich og jeg er ikke langt fra hinanden i den betragtning. Hvor er det fedt at jeg nu er 38 år! Hvor jeg bare svine heldig at være blevet 38 år, have tre raske børn, en sød og dejlig mand som jeg ikke kan forestille mig at ville udskifte nogensinde, et godt job, et dejligt hus, et godt helbred, en dejlig familie og gode venner. Det er sgu da ret svært at finde noget at klage over, eller hvad?

Det første jeg oplevede i morges var et vådt kys på munden og et” tillykke fødselsdag mor”, ganske kort tid efter havde de to store også fundet vej ind i sengen, hvor vi snakkede og lyttede til regnen på vinduet. Det regner altid på min fødselsdag og det er bare tradition.
Efter morgenmad fik jeg sang og 37 gang kort hurra og 1 langt.
På arbejde blevet jeg mødt med lykønskninger, knus og sang – det er da fantastisk. Selv på så stor en arbejdsplads som Region Syddanmark, er de kommet fra andre afdelinger og har ønsket mig tillykke.

Da jeg kom hjem, i silende regnvejr, havde min store dejlige Iben dekoreret hele huset med hjmmelavede bannere, hjemmelavede balloner ( hun kunne ingen finde så hun brugte fryserposer som hun har pyntet) og snydepakker.
38 år er faktisk ret fedt – kan kun anbefale det.

Liv46

Liv43

38 år · 20:08 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


9 + = fourteen

Søndag uden ord

Liv45

Liv44

Hjaltebrendan3

Hjaltebrendan2

hjaltebrendan1

Haltebrendanson

Write a Comment

*

*


2 + six =

Tanker om katte og tandpasta

Liv og jeg har haft fri i dag. Og vi har nået en masse. Deriblandt at fjerne tandpasta fra hele badeværelset. Der var klumper tandpasta steder, hvor man simpelthen ikke kan forestille sig at tandpasta kan komme hen. Årsagen er, at min søn skulle true sin søster med at ville smide tandpasta efter hende (???) og i den anledning svinger sin tandbørste rundt i store cirkler. Sønnich putter virkeligt meget tandpasta på sin tandbørste. VIRKELIG meget.
Badeværelses spejlet var dækket af store klumper tandpasta, det sad på væggen under spejlet, på badeforhænget bagved, på begge vægge og flere steder på gulvet. Det kom fuldstændigt bag på Sønnich at det er konsekvenser af det stunt han der havde gang i. Så gik der tid med det.

Og Liv. ja hun har jo været Catwoman igennem længere tid. Og det førte til at kun kom i katteslagsmål i børnehaven. Sådan noget er nemlig ikke forbeholdt drenge, nej nej. Ifølge Liv selv legede hende og en af de andre piger katte, men kattene kunne ikke lide hinanden.

Liv42

Tja, af woman’s gotta do what a woman’s gotta do!

Write a Comment

*

*


3 + = ten

Smukt og koldt

Jeg elsker efteråret, når jeg først har accepteret at sommeren endegyldigt er væk. Lige nu er det så smukt som det bliver. Kørte hjem i dag, solbriller på, blå himmel og vejen ud af Vejle er et virvar af smukke farver. Gul. brun, rød, grøn og alle nuancer derimellem.
Men det var koldt. Og jeg skulle have været ud at løbe. Så kom jeg i tanke om, at det kunne jeg slet ikke, for Brendan er jo til gymnastik med Sønnich og så var jeg faktisk lidt lettet. Ingen løbetur, men ikke min skyld. Win-win.
Istedet for tændte jeg op for brændeovnen, smed mig på sofaen under et tppe med Liv. Hun så fjernsyn, jeg lå og kiggede ud på efteråret, regnen  var startet og jeg  tænkte at nu er virkeligt ikke lang tid til, at jeg har fødselsdag. For som vejret var i dag, er det altid på min fødselsdag.
Og jeg har det fint med blive ældre, ingen klynken over det fra mig.

Vekomst til mørket
Så gæster vi igen det mørke halvår.
Vi tar den dybe bue nedenom.
Lyst var det i sommerhvælv hvorfra vi kom.
Nu venter mørkets fred og kuldens alvor.
Ja, mørket efter 6 og inden 18.
som skyller sammen om den korte dag!-
En stor sort slåbrok, svøbt i bløde lag
omkring en ryg – rn flig af julenatten.
Vort livsløb går i bølger som en plantes
Nu stilner vi igen i kuldeår.
Velkommen vinter! Og velkommen , vår!
Var lyset lyst, om mørket ikke fandtes?
(Piet Hein)

Write a Comment

*

*


× two = 12