Month: September, 2012

Torsdagen der forsvandt før den begyndte

Jeg elsker mine børn, det skal der slet ikke være tvivl om. Jeg vil gerne støtte dem i fritidsaktiviteter men indrømmer også gerne, at det er fint at fodboldsæsonen snart er slut og jeg vil selvfølgeligt også gerne tage del i deres skolegang og uddannelse, så vidt det er nødvendigt. Så er det på det rene.
I går kom jeg hjem fra en forrygende arbejdsdag, var inspireret og havde energi. Så jeg fik sat vasketøj over, bagt boller, tømt opvaskemaskine, læst frilæsningsbøger x 2 med Sønnich, badet tre unger og fodret dem af med aftensmad og læst en godnoathistorie også . Ja det kørte forrygende. Så skulle jeg tilbage til arbejdet, besvar mails, de sædvanlige ting på slyngebarn.dk og redigering af billeder, weboptimering af nogle filer til abeunger.dk og det løse. Og da jeg kigger i min inbox ligger der en af de der beskeder, som man altid frygter. Den slags beskeder hvor man lige tager en ekstra indånding og så læser. Og sørme så, bingo! Selvfølgeligt var der indkaldt til et møde i dag. Et møde fra 18 til 20. Et møde som ingen af os har lyst til, ingen af os har tid til og alligevel skal der findes en løsnig.
Så nu kan jeg se, at min torsdag er væk. Arbejde med møde efter møde fra 8-15.30. Skynde mig hjem, for Liv skal til gymnastik og det skal Brendan, Sønnich og Iben også. Klokken 16.30 starter Liv og hun skal hentes igen klokken 17.30 og klokken 18 starter mødet.
Farvel dag, farvel planner, farvel løbetur, farvel vasketøj. Det er godt det snart er weekend,for en hel dag revet ud af kalenderen, betyder et giga efterslæb med alt det, som jeg gerne skulle nå i løbet af en uge.

Write a Comment

*

*


3 + nine =

Genetiske udredning og marmorkage

Jeg elsker de dage, hvor man går fra arbejdet og faktisk føler man er blevet klogere. Jeg er ikke god til møder, de skal guderne vide, men i dag var jeg til et, hvor jeg ikke var bare lidt tæt på at falde i staver – det er stort.
To læger fra Skejby sygehus fortalte om deres arbejde og jeg sad der og tænkte, at i mit næste liv vil jeg være genetiker, for det er eddermukkeme godt nok spændende. Der var to læger der fortalte om genetisk udredning i forbindelse med graviditet og begge sprudlede af entusiasme omkring deres arbejde og de patienter de møder. Det er så inspirerende.
Og så kan man ikke andet end at tage hatten af for mennesker hvis dagligdag består i, at analysere smådele i et menneskes DNA der kommer i 30 milliarder af variationer. Man forstå bedre analogien med at finde en nål i en høstak og hvor jeg før synes at kromsomer var nogle små uhåndterlige størrelser, er jeg blevet overbevist om, at det er langt værre end som så.
Og så er jeg en sucker for et godt billede sprog og genetikeren sammenlignede det at skulle analysere moderkageprøver som at udregne andelen af chokolade i den ene af marmorkagen man ikke kan se, ved at tage et stykke fra ende man kan se. Og hey, det forstår selv jeg, ikke er særligt let.
Det er simpelthen fantastisk at få sådan en dag foræret, hvor man virkeligt går fra arbejdet og synes at dagen har været helt igennem fed.

Alma5

Alma4

Write a Comment

*

*


4 + eight =

Dyre drømme og vinterhi

Jeg får bestemt ikke nogen mest flittige blogger award lige for tiden. Jeg er simpelthen så træt, at man næsten ikke begriber det. Jeg gør alt det rigtige, spiser sundt, motionerer, går tidligt i seng og alligevel kan jeg næsten ikke hænge sammen. Total vinterhi – agtig adfærd.
Og så har jeg den mest overvældende trang til luksusting, ting som jeg ikke har råd til og vel dybest set heller ikke brug for. Tror at fordi jeg sådan generelt ikke har det store overskud, så higer jeg efter ting der ikke ligefrem skriger ”underskud”. Så jeg savler over makeup, neglelak ( som jeg reelt ikke bruger) lækre cardigans og kjoler, kjoler, virkeligt mange kjoler og sko. Og når man så forelsker sig i ting, man ved man ikke har råd til, bliver man depri, træt og ugidelig. Ser man et retarderet mønster her?
Men jeg har fået nye sko til Zumba, nye løbe bukser og bluse. Selv om det nok ikke lige er ting der får en til at føle sig som en million, mener jeg nu at det er givet ganske godt ud.
Og jeg har snart fødselsdag og måske kan jeg der opnå et lille tilskud til nogle af mine dyre drømme?

Write a Comment

*

*


− six = 2

Total glam

Her er familien Perfekt. Tre skønne unger, piger med krudt i, hver deres helt egen personlighed.
Ella som bare er så glad,energisk og tillidsfuld, Ida som er 9 år og ab fab og som udstråler stor pige og hjælpsomhed, og Martha, den lille skønne udbryder konge. Mor og far var skønt selsskab og det varmer en fotografs hjerte, når man kan tale lidt shop, mens man fræser rundt og forsøger at hamle op med ungernes warp speed. Vi fik ikke helt den tid det normalt tager, men heldigvis var ungerne dejligt fotogene. Her er nogle af de billeder de blev til i lørdags.

EA11blog

EA10blog

EA9blog

EA8blog

EA7blog

EA6blog

EA5blog

EA4blog

EA3blog

EA2blog

EA1blog

Mine piger har hårpynt misundelse så det batter og Sønnich synes at Ea’s hår (moderen) er noget at det smukkeste han nogensinde har set. Iøvrigt er det EA selv der har lavet det smukke hårpynt, er det ikke smukt!

One Comment