Month: July, 2012

Quasi modo strikes again

Brendan vil tilmelde sig løbet her i Lindknud imorgen. Og jeg ville også gerne ud at løbe imorgen. Sådan startede det. Og vi havde da nok fundet et kompromis, vi har trods alt kun ét barn hjemme og jeg kan ikke se det hyggeligt i, at løbe sammen med andre. Synes faktisk det er ret, øhh underligt.

Nå men samtidigt med den her samtale om hvem der skal hvad hvornår, forsøger jeg at tænde op i brændeovnen.
På mystisk vis taber jeg askeskovl ned over tæerne og det gør skide ondt, træder hårdt ned i gulvt med foden og der ligger en metal dims, en skarp og 1 cm høj jern dims.
Det gør nu endnu mere ondt og jeg ser ned og meget tung støbejerns dims sidder fast 0.5 cm inde i min fod. Råber højt FUCK ( og det har Liv nu rendt rundt og sagt hele aftenen) og ryster benet og så begynder det at bløde meget. Og det bliver ved. Det bløder faktisk endnu.
Hurtig spørgsmål til orkalet a.k.a Slyngebarn hvor kloge mennesker anbefaler vagtlæge og nu sidder jeg her i sofaen, men en venstre fod der bløder og dunker og værker og en højre skulder der gør ondt, fordi jeg har fået en stivkrampe.
Og nu ved jeg ikke om jeg kan komme på arbejde imorgen, for det hullet er på koblingsfoden og hver gang jeg bare forsøger at ligge lidt vægt på foden, buster det åben og blodet strømmer.
Det er mig der skal give brød i morgen. De tilgiver mig det aldrig.

Og diskussionen om hvem der skal løbe, den løste jo ligesom sig selv.

Øm fod og skulder, næsten værre en løbetur med for store bukser. Jeg er mega øm at se på.

One Comment