Month: July, 2012

Quasi modo strikes again

Brendan vil tilmelde sig løbet her i Lindknud imorgen. Og jeg ville også gerne ud at løbe imorgen. Sådan startede det. Og vi havde da nok fundet et kompromis, vi har trods alt kun ét barn hjemme og jeg kan ikke se det hyggeligt i, at løbe sammen med andre. Synes faktisk det er ret, øhh underligt.

Nå men samtidigt med den her samtale om hvem der skal hvad hvornår, forsøger jeg at tænde op i brændeovnen.
På mystisk vis taber jeg askeskovl ned over tæerne og det gør skide ondt, træder hårdt ned i gulvt med foden og der ligger en metal dims, en skarp og 1 cm høj jern dims.
Det gør nu endnu mere ondt og jeg ser ned og meget tung støbejerns dims sidder fast 0.5 cm inde i min fod. Råber højt FUCK ( og det har Liv nu rendt rundt og sagt hele aftenen) og ryster benet og så begynder det at bløde meget. Og det bliver ved. Det bløder faktisk endnu.
Hurtig spørgsmål til orkalet a.k.a Slyngebarn hvor kloge mennesker anbefaler vagtlæge og nu sidder jeg her i sofaen, men en venstre fod der bløder og dunker og værker og en højre skulder der gør ondt, fordi jeg har fået en stivkrampe.
Og nu ved jeg ikke om jeg kan komme på arbejde imorgen, for det hullet er på koblingsfoden og hver gang jeg bare forsøger at ligge lidt vægt på foden, buster det åben og blodet strømmer.
Det er mig der skal give brød i morgen. De tilgiver mig det aldrig.

Og diskussionen om hvem der skal løbe, den løste jo ligesom sig selv.

Øm fod og skulder, næsten værre en løbetur med for store bukser. Jeg er mega øm at se på.

One Comment

  • hella · Posted 31. Jul 2012 at 20:52 · Link

    du er da bare rigtig heldig sådan noget skal man ikke gøre for at slippe for løbetur . din mor

Write a Comment

*

*


eight − 4 =

Billede af barndom {Konkurrence}

Liv_9

Min ferie er slut nu. Øv øv.
For at forlænge ferie følelsen vil jeg afholde en konkurrence.
For at deltage skal du:
indsætte max. 2 billeder af din fortolkning af barndom på min Facebook side
Billedet skal være taget af dig/ægtefælle i perioden fra 29-07-12 til den 14-08-2012.

En vinder vil blive valgt og annonceret på Facebook siden den 15/8.
Vinderne modtager et gavekort til Kristina Daley Fotografi på 500 kr.
Gavekortet er ikke personligt og kan overdrages til anden person, men kan ikke indløses til kontanter.

I udvælgelsen vil jeg lægge vægt på det mest kreative og/eller stemningsfyldte billde,
vær kreativ, tænk anderledes. Om billedet er taget med kompakt kamera, mobil eller DSLR ikke afgørende, det er motivet jeg kigger på.

Jeg håber mange vil deltage, og glæder mig til at se jeres bidrag. Del gerne Facebook opslaget, så venner og bekendte også kan få chancen for at deltage.
__________________

Write a Comment

*

*


nine − 5 =

Forstørrelse i hus.

billede1

billede2

Så fik vi det op og jeg elsker det. Rammen er fra Ikea til den nette sum af 129 kr. Det er da til at overskue. Jeg valgte passpartout løsningen fordi billedet skulle hænge hvor det gør, og det er jeg enormt glad for – det bliver fremhævet præcist som jeg ønskede det. Nu skal vi bare have fikset det rum, for det trænger meget.

Næste projekt er at finde billeder til tre ramme af samme slags, som den på trappen, bare i str 40×50. Jeg tror jeg har billeder af pigerne, så nu mangler jeg bare en date med Sønnich.

Write a Comment

*

*


− 2 = six

Tag dine egne smukke portrætter – og gør det sjovt.

Jeg lovede at det her blog indlæg ville komme igår, men der kom en fabelagtig cirkus forestilling i vejen – sådan går det når man holder ferie.
Alle de billeder der vises i det her indlæg, er fra samme fotografering, der varede ca. 30 minutter.

Egentlig var det meningen, at jeg skulle have billeder af alle tre unger. Sønnich endte med hellere at ville lege med en kammerat og overnatte der, og så blev det kun til 2 børn.
Iben og Liv og jeg brugte dagen på stranden, hvor vi hyggede med sandslotte og badeture. Bagefter tog vi hjem til bedstemor og bedstefar og spiste aftensmad. Da klokken var hen af lidt i ni, kørte pigerne og jeg mod Lakolk. Jeg havde lovet dem en is. Jeg prøver altid at gøre vores planlagte fotograferinger til en god oplevelse, nogen gange kræver det en is, andre gange lidt frugt, et tæppe og en flaske saftevand, som vi hygger os med. Sjovt og dejligt skal det være.
Efter at isene var spist, kørte vi ned på stranden. Jeg havde tjekket at solen gik ned 21.45 ca. så vi ankom en smule før.
Jeg mener at påklædning er mindst lige så vigtig som location, så jeg havde hjemmefra fundet tøj frem, som var pakket ned til lejligheden.
Ungerne fik tøjet på og fik besked på at pile af for at lege.
90% af de billeder jeg tog var ikke poserede. Størstedelene af mine billeder er efter unposing metoden, som i sin enkelthed går ud på, ikke at forcere ret meget i billederne. Jeg kan ikke påstå at jeg aldrig instruerer mine børn eller kunder, men jeg gør det meget meget lidt og kun for at få det billede, jeg ved at kunderne ønsker. Unposing betyder IKKE at man bare render hovedløst efter ungerne for at forsøge at få et billede, der skal stadig lidt system i fotograferingen, så man er sikker på at få det rigtige lys og den rigtige baggrund.
Når ungerne drøner rundt, prøver jeg at styre hvor de drøner rundt. Så løber de ind i en skygge der er uhensigtsmæssig, eller ind foran nogle parkerede biler, foreslår jeg dem at løbe op i den klit eller løbe hen imod f.eks havet. Ungerne opfatter det bare som gode forslag, ikke egentlige instruktioner. Hvis ikke lige de synes min ide om en bestemt klit er god, lader jeg dem løbe op i den De vil og forslår at de bagefter tjekker den anden, for at se hvilken en er højest, bedst, flottest etc.
Jeg tager relativt mange billeder når jeg tager billeder på den her måde. Jeg bekymrer mig ikke om antallet men sørger for at jeg har et fuldt opladet batteri og et tomt hukommelseskort.

Hvis man er rigtig erfaren, tager man billederne på manuelt program – men det kræver i sådanne situationer, at man er helt fortrolig med sit udstyr. Pigerne styrtede ud og ind af belyste, skarpt belyste og helt mørke skyggefulde steder, og det ville for mange have givet et ikke så godt resultat, fordi det kræver at man hele tiden sørger for korrekt eksponering.
Jeg forslår at man bruge AV, eller A (som det vist hedder på Nikon) og indstiller sit kamera til den største blænde (det mindste tal man kan) og på det fleste standard zoom objektiver vil de være f/3.5. kameraet sørger så for korrekt belysning. Vær hele tiden opmærksom på lukke hastigheden. Sørg for at den e på omkring 1/500 sek. for børnene farer omkring, og det er ærgerligt hvis nogle af de bedste billeder, ender med at være så slørede at de ikke rigtigt kan bruges. Ryger lukketiden ned under 1/500, så juster på ISO værdien og kompenser på den måde. Jo højere end ISO værdi, desto højere lysfølsomhed = hurtigere lukketid.

Liv_8

LIv_7

Liv_6

Liv_5

Prøv at få lidt variation, kig på lyset især på ansigterne. Det fantastiske ved klitterne er, at sandet virker som en slags reflektor, så lyset kastes op i ansigtet nedefra, det gør det relativt let at få nogle gode og korrekt eksponerede billeder. Jeg forsøgte da jeg tog disse billeder, at få nogle fra forskellige vinkler, med klitter som baggrund, med havet som baggrund og nogle billeder taget tæt på.
De billeder hvor Iben kigger direkte i kameraet, er nogle hvor jeg specifikt bad hende om det. Billedet af Iben der ligger på stranden (Sort/hvid) er det samme. Liv fulgte bare efter og kommanderede mig til også at tage et af hende, når hun lå i sandet.

Eksperimenter lidt, prøv at tilte kameraet lidt, gå helt tæt på, langt væk, tage billeder af tæerne, håret, munden, fregner, et barn der løber ud af fotografiet. Digitale kameraer tillader den luksus, at man bare skyder løs og ofte får man noget virkeligt godt ud af det. Giv slip på forestillingerne om det korrekte portræt. Gå i børnehøjde, børnebilleder taget fra voksen perspektiv, er ikke særligt spændende.

Liv_4

LIv_3

Liv_2

Liv_1

Iben-og-Liv2

Iben5

Iben4

Efterfølgende, få billederne af kortet hurtigt. Sorter i dem groft, alt det der er sløret, med lukkede øjne etc. kasseres. Så starter du forfra, kigger på dem alle gang til og smider dem væk, som du ikke ville bruge penge på at fremkalde (min egen målstok, din kan være anderledes) og så sorterer du igen. Til sidst har du en bunke tilbage, som du kan fremkalde eller billede behandle, alt efter hvad du er til. Og få dem nu fremkaldt et ordenligt sted, ikke i Coop butikker eller i Føtex. Giv en smule mere for det og find et sted, hvor de ikke fremkalder sort/hvid og farve på samme papir med samme farver – billederne skal tage sig ordentligt ud. Og få så lavet nogle af dem i str. 30×40 eller større. Det koster stort set ingenting og næste år kan du lave nogle nye, hvis ikke du gider de gamle mere. Find nogle lækre rammer, Ikea er mit foretrukne steder at købe dem, og få så ungerne op på væggen.

Iben_og_Liv5

Iben_Og_Liv4
(billedet her er for at vise, at ungerne få lov til at lege som de vil, og at det faktisk også kan blive til et helt sjovt billede)

Iben_og_Liv3

Iben3

Iben1

Iben_og_Liv1

Hvis ikke du selv har mod på at få taget billederne af ungerne der hvor lyset er bedst, så kan jeg bookes til det. Dog er mine tider i august og september ved at være begrænsede – men der er muligheder. Fordelen med august september er, at solen går ned før og det virker langt bedre med små børn, som ikke er så friske længere meget sent på aftenen. Jeg booker kun til disse fotograferinger fredag og lørdag aften. Prisen er den samme som til fotografering i dagstimerne.

Og for lige at få en krølle på det hele, så spurgte jeg Liv om hun havde haft det sjovt og det bekræftede hun og sagde, at hun gerne ville afsted igen snart. Iben fortalte mig, at hun havde glædet sig til det hele dagen og at hun elsker at være med til at tage billeder, det er altid noget særligt. Så faktisk havde vi alle tre en dejlig aften og vi glæder os allerede til, at vi skal afsted igen.

4 Comments

  • Pernille Nørgaard · Posted 27. Jul 2012 at 15:21 · Link

    Mange tak for de gode tips. Det skal helt sikkert afprøves i de næste uger.

    Hvor er det nogle fantastiske billeder og skønne unger. Du er en skøn inspiration.

  • Tina · Posted 28. Jul 2012 at 05:49 · Link

    Hvor vælger du at få fremkaldt dine billeder?

  • admin · Posted 28. Jul 2012 at 10:42 · Link

    Jeg har flere leveandører, alt efter om jeg bestiller det ene elle det andet. Hvem de er , siger jeg ikke ;)

  • Mette Laurent · Posted 28. Jul 2012 at 20:03 · Link

    Super dejlige billeder af smukke piger på den smukke strand!

Write a Comment

*

*


+ one = 9

Nu spiser hunden også vores tøj

Jo jo, på listen over de mange ting vi nu skal huske er også, ikke at lægge tøj med mad på, på gulvet.
Hørte lidt tidligere på aftenen et meget vredt brøl fra Brendan, som jeg med det samme kunne se var rettet mod Trunte, da hun strøg forbi med sænket hoved og halen imellem benene. Trunte var gået i gang med at gnave på en af Ibens bluser,fordi der var sovs på ærmet.
I de sidste par måneder er det tyndet meget ud i viskestykker og karklude, for dem æder hun også hvis de er madrester på. Livs hagesmækker er nok favoritten. Kors, det er ikke let at mere, for min normale rutine er, at sortere vasketøjet på gulvet og så smide dem i efterhånden som der er plads i maskinen – det må nu også ændres. Som jeg sidder her og skriver, har jeg hørt Trunte truttet rundt med næsen i gulvet uafbrudt nu i 10 minutter. Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg tro at vi havde dyrebare trøfler under gulvet for hun har ikke løftet næsen fra brædderne endnu.

Men ud over underlig adfærd fra hunden, har jeg haft den bedste dag sammen med ungerne. Kan ikke mindes hvornår vi sidst har hygget os sådan.
Vi startede ud med en tur på naturlegeplads og ungerne og jeg hyggede os for vildt. Hen ad eftermiddagen blev vi enige om, at is var vejen frem. Vi endte på Randbøldal campingplads, som hittede noget så vildt med ungerne, at jeg har lovet at vi skal tilbage dertil. Ungerne plaskede i vand, legede på legepladsen og ingen skændtes, ikke bare lidt. Jeg kan næsten ikke få armene ned over dagens succes. Det er så dejligt med en hel dag sammen med dem, hvor man skiftevis taler med den og den anden, griner over de samme ting og bare har muligheden for at sidde og betragte dem. Jeg er så ufattelig heldig at have fået, verdens sødeste unger – i al beskedenhed.

Ingen billeder idag, for jeg har lige være ude at løbe og kan nu næsten ikke gå- kameraet er uden for arms rækkevidde.. Hvornår bliver jeg klogere?? Jeg ved så sikkert som amen i kirken, at jeg ikke kan løbe to dage i træk, alligevel forsøger jeg og om lidt går jeg i seng på panodiler. Men hey, jeg havde bukser på jeg kunne passe, så lidt har jeg da lært!

Write a Comment

*

*


5 + = nine