Month: June, 2012

Kan du lide pinterest, at grine og læse blogs?

Så må du læse med på denne blog. Kors hvor har jeg grinet af den.
den kan spare dig for mange håbløse forsøg.

Write a Comment

*

*


9 − = three

Så er vi ankommet til Færøerne

Og hold da op, sikke en tur. Turen fra Lindknud til København var stille. Hold op hvor kan man blive hurtigt færdig, når man ikke også lige har tre unger som skal holdes i gang, hjælpes, skiftes og fodres. Vi var i exceptionel god tid, noget som ikke lige er vi gør meget i, i familien Daley.
Jeg fik shoppet parfume (yeahh) og så var vi ellers klar til at flyve til Færøerne.
Og flyveturen, ja den var anderledes. Faktisk ikke så meget anderledes end jeg havde forestillet mig, man har jo hørt et eller andet – og det passer. Nej det der virkeligt krydrede oplevelsen var, at vi havde en medpassager i samme række, som var så hundeangst for turen, at han svedte i litervis. Jamen jeg overdriver ikke, det stod ud, det drev selv ned af hans arme. Det var ret fascinerende. Det meste af tiden forsøgte han bare at sove men da vi kom ind over øerne og den berømte og ventede turbulens startede, vågnede han op. I den grad! Brendan og jeg sad med næsen klemt mod ruden for at se indflyvningen og øerne og bølgerne der slår ind mod klipperne. Naboen sad med hovedet i en pose. Og han fyldte den, og den næste og den næste og så måtte vi gå over til indkøbsposer. Har jeg nogensinde fortalt at årsagen til at jeg IKKE håndterer ungerne når de kaster op er, at lugt og lyd får mig til at kaste op??? Jeg kastede ikke op, men kun fordi jeg var så dybt koncentreret og virkeligt ville nyde synet af Færøerne når vi fløj ind over. Hvad der var endnu værre end hans opkast,var de lyde der fulgte med. Det var ikke de ordinære bræklyde, dem så uundgåeligt følger med når maven vender på vragen og indholdet bliver katapult skudt ud. Nej han stønnede virkeligt højt, i varierende intensiteter og med forskellig lyd, alt efter om der var tale om normal ryste turbulens, vi er i frit fald mod klipperne turbulens eller hov, den landingsbane nåede vi altså ikke lige, vi forsøger igen.
3 forsøg tog det, hvoraf et egentlig bare var at flyve forbi den 1600 meter korte landingsbane, i erkendelse af, at der kom vi sgu ikke ned.
Mega nederen at sidde ved en, som før mislykkede forsøg var skide bange og dårlig og stangbrækkede sig, vi troede faktisk han ville falde om med et eller andet anfald.
Og helt ærligt ikke, hvis man ikke kan lide turbulens, eller ultra korte landingsbaner der slutter brat ved enden af klippen, med brusende hav lige nedenfor – så anbefaler jeg at man sejler op.
Fik jeg fortalt at da vi sejlede herop, havde vi 8 meter høje bølger?????

Bliv hjemme Færøerne er med garanti ikke noget for dig – og så har vi andre det for os selv.

view

IMG_6054

Bino

2 Comments