Month: May, 2011

Strudse syndromet

det havde jeg sidste dag. Jeg ville bare være usynlig, uden for rækkevidde og alene. Så jeg fortalte ungerne at jeg ville ønske jeg var en struds. Gæt hvad Brendan lige har fundet til mig?

Trasportabel strudseudstyr
Billedet fundet her

men hvordan trækker man vejret i den?????

3 Comments

  • Gitte · Posted 31. May 2011 at 07:09 · Link

    LOL
    Tror du skal være glad for det er fars dag d.5/6 og ikke mors dag ;)

  • Pernille Hvass · Posted 31. May 2011 at 07:44 · Link

    LOL. Mon ikke man kan lave åndehuller i den.

  • henriette · Posted 31. May 2011 at 08:21 · Link

    Hvor er han da hjælpsom;-)

Write a Comment

*

*


9 − six =

Mad der ikke feder # 22

I søndags fik jeg slik. Jeg fik slik, jeg købte det ikke,jeg havde ikke tigget mig til det og jeg havde ikke skænket slik en tanke. Når slik sådan lander i ens skød, kan man spise det helt uden at tænke på overflødige kalorier. Slik man ikke selv køber, feder nemlig ikke.
Vidste du ikke det?
Ved du så heller ikke, at det mad du spiser for dit barn heller ikke feder?
Har man ikke selv hældt det op, ligger det ikke på ens tallerken og var kalorierne ikke tiltænkt dig selv i første omgang, ryger kalorierne over i barnets kalorieregnskab, selv om det rent faktisk er dig der indtager dem. Smart ikke.

Livportræt14

Livportræt13

Livportræt12

Livportræt11

Af en eller anden grund er farverne på det sidste lidt wonky, men det må fikses i morgen, for nu er det sengetid.

P.s mor, jeg lave skriften om til det gamle, du må bare få nye briller.

Write a Comment

*

*


× 8 = forty eight

Storm {Portræt af nyfødt ©Børnefotograf Kristina Daley}

Er han ikke bare lækker og smuk? Det var lige ved at jeg ikke havde haft fornøjelsen af, at møde denne lille gut og jeg er bare så glad for, at det alligevel lykkes.
Det har været en sand fornøjelse at bruge dagen samme med Storms familie i dag, som på trods af forestående fødselsdaginvasion alligevel havde overskud til et besøg af en fotograf. Respekt.

babystorm2

babystorm1

Resten af dagen er gået lidt op i hat og briller. Havde lige forestillet mig hyggelig dag med ungerne men det havde de så ikke!
Sønnich skred før jeg kunne tælle til tre over til Olivia for at lege og Iben strøg ud af døren, for at lege med Senia.
Liv var i hopla og holdt mig på stikkerne det mest af eftermiddagen. Hun har opfundet en ” sang” som hun synger, næsten sådan lidt autist agtig på uendeligt repeat. Jeg synes hun var smadder nuttet og Brendan var ved at gå op i limningen over det. Det viser sig at hun har “sunget” den non stop i en times tid i dag *LOL*. Den består så vidt vides af tre ord, hvor af ordet Nej med sikkerhed kan verificeres. Hvad siger det om os????
Sønnich har fundet sit gulv igen, det har været væk i flere uger. Så vores robot blev sluppet ud derinde i dag. Jeg bliver sgu nærmest lykkelig af, at jeg ikke selv skal suse rundt med støvsugeren og bare kan flade lidt ud på sofaen med Liv, mens skidtet fjerner sig selv. Nice.
Nu er jeg næsten klar til næste uge, som hvis man spørger mig, har den helt rigtige fordeling af arbejde og fritid. Sådan en 3/4 løsning skal vi snarest have indført og det parti der får det på partiprogrammet får min stemme – medmindre det er DF.

Write a Comment

*

*


× seven = 56

Så blev weekenden lige forlænget

Skulle have været på arbejde i morgen og det ender jeg så alligevel ikke med, at skulle.

Nu kan jeg så se frem til at sove ” længe” imorgen – yeah right og hygge mig med mit søde afkom.
Apro po sødt afkom, så flegnede Sønnich lige helt skråt her til morgen mens min mor og jeg så måbende til. Han var så gal at han kylede samtlige Pokemoner igennem stuen, mens han løb stor skrigende ud af stuen.
Ok så.
Den skyldige var Frk. Trutmund, der var så fræk at insistere på, at lege med de Pokemoner, som hun havde fundet hen gemt i et hjørne af studiet. Sønnich har med garanti ikke leget med dem i flere uger. Til sidst brød min store dreng hulkende sammen mens han græd, at han ikke kan lade være med, at være ond over for Liv. Uhhhhhh den er svær.
Jeg er en af de underlige voksne, der kan huske alle de underlige følelser jeg havde, da jeg var barn. En af de følelser var, at jeg kunne synes babyer var så søde, at jeg fik lyst til at nappe dem. Underligt! Senere har jeg så erfaret, at sådan var der mange der havde det, eller også har de bare sagt det,for at jeg ikke følte mig alt for underlig!?
Bare rolige, jeg har ikke den lyst mere, men jeg ved af erfaring, at nogen aldrig vokser fra det. Min kære Oma havde den uvane, at hun altid nappede os i kinderne når vi kom og besøgte hende. Jamen hvad filan går det lige ud på ????? Nej hvor er jeg glad for at se dig, lad mig lige nappe dig i kinderne. Jamen det giver sgu da ingen mening.

For lige helt at skifte emne, så har jeg igen fået en robot støvsuger. Jeg er tæt på ekstatisk faktisk. Ungerne har døbt den Goofy, så det er så det officielle navn. Jeg har kigget hengivent på den mens den støvsugede mit køkken, som var rent (ok støvsuget) da jeg tog på arbejde. Min mor havde troligt flyttet den op på Ibens værelse mens jeg var på arbejdet og her til aften er min gang og badeværelse for oven, blevet støvsuget til UG med krølle. Jeg elsker den lille ting, jeg er helt pjattet med den. Der er noget næste dekadent syndigt over bare at smide benene op på sofa bordet, hæld et glas vin kaffe op og bare glo på, at noget andet gør rent for en. Man skal ikke forholde sig til en dyt og der er noget næsten terapeutisk over at glo på den og spekulere på, hvordan den vil forcere dette og hint.  At man så bagefter kan gå rundt i huset uden at føle med vader i en langhåret sandkasse, gør bare oplevelsen endnu bedre. Prøv det prøv det.

Nu vil jeg så nyde min aften, slappe af og imorgen vil jeg finde ud af, hvad min ekstra fridag skal bruges på.

Og så må jeg være blevet ældre, for jeg har brug for større font på siden, så nu har jeg trukket jeg alle med ind i alderdommen :)

Write a Comment

*

*


eight + = 10

Ironi er godt, selvironi er dobbelt så godt

Og det har jeg brug for i rå mængder i disse dage. Kors i skuret hvor ser jeg slidt og træt ud. Jeg får minus motion, min krop føles 90 år gammel og jeg orker ikke at gøre noget ved det.

I dag da jeg kom ind i køkkenet , stod Brendan og så katatonisk ud. Han kører i den grad på pumperne med tre krudtugler, fuldtidsjob og fuldtidsstudie. Og hvad er så min undskyldning for at være næsten lige så træt. Vasketøj, vasketøj og så lige vasketøj eller noget.

I morges da jeg kiggede mig selv i spejlet tænkte jeg, at de de rander omkring øjnene, matcher jeg faktisk de vilde vaskebjørne herude, der hærger og dræber uskyldige kaniner. Ekostisk look er det, men fandeme ikke særligt klædeligt. Man kommer langt med god makeup og det er præcist hvad jeg sætter min lid til imorgen tidligt igen, hvor vaskebjørnen igen stirrer på mig fra spejlet.

Hvor deprimerende er det lige, når man efter et besøg hos nybagt tvillinge mor til 2 x 4 mdr gamle babery og en datter på under 2, ser betydeligt mere hærget ud end hende??? Ikke fair.

Livportræt8

Jeg kunne bare ikke stå for det her billede, hun er sgu bedårende og så gør det ikke så meget, at hun får mig til at ligne en lille bjørn.

Write a Comment

*

*


5 − = three