Month: March, 2011

Jeg er begyndt at løbe igen.

Lad mig starte med at fortælle hvad løbe er, i min verden. Det kan vist bedst illustreres ved den dag, jeg tog Iben med på min 2 km lange løbetur. Iben havde dagen forinden været med sin Daddy ude, hvor hun cyklede ved siden af, mens han løb. Da hun spurgte om hun måtte komme med mig, var svaret ja, men du skal også løbe. For det første løber jeg ikke endnu sådan virkeligt offentlige steder, det er det bare ikke yndefuldt nok til endnu. For det andet, så er der ikke veje der hvor jeg løber, som jo har direkte sammenhæng med årsag nummer 1. Ergo ingen cykel men bare løb.
Iben besluttede sig for, at hun gerne ville med ud af løbe alligevel.
Så vi kaster os i tøjet og begynder at løbe af sted. Der går ikke mange minutter før Iben, der springer omkring mig som et forårs kådt kid siger, mor – løber du aldrig hurtigere?
Anstrengt smil og et sagte nej, det gør jeg ikke. Det gælder ikke om at løbe hurtigt (eller langt) men bare om, at man løber.
Få minutter senere, mens vi sammen løber over sportspladsen.
Mor, se – jeg kan gå ved siden af dig når du løber. Er det ikke vildt.

Meget anstrengt smil og et ”hold nu kæft” jeg kan ikke tale når jeg løber.
Iben skal ikke med ud at løbe igen før jeg har tabt mig mindst 10 kg og kan løbe noget hurtigere.

Men løber det gør jeg altså (selv om jeg måske har omdefineret betegnelsen en anelse) og lige nu, er jeg på det stadie hvor jeg næsten kan klare 2 km uden pause. Jeg hader hvert et minut og tænker, mens jeg løber på hvor meget jeg hader det og hvor fedt det er, at jeg kun skal løbe hver anden dag. Hvis det går som sidste år, så kommer jeg (næste) til at holde af det og jeg ved, at jeg allerede nu holder af, hvordan jeg har det når jeg har udstået dagens løbestraf. Derfor løber jeg i morgen igen. Alene.

5 Comments

  • laura · Posted 31. Mar 2011 at 20:01 · Link

    jeg ville ikke engang kunne løbe ud til postkassen!!!!…så du er sgu sej, og så har du endda 3 børn;-)

  • Gitte · Posted 31. Mar 2011 at 20:04 · Link

    *LOL*
    Ingen, jeg siger ingen kommer med mig ud og “løbe”. Kan forresten anbefale app’en til couch to 5k. Temmelig motiverende at kunne mærke forskel fra gang til gang, og ikke bare tage den lidt på gefühl (som jeg gjorde sidste år).
    Synes faktisk det er ret sejt du kan løbe næsten 2 km uden pause :)

  • Rikke · Posted 31. Mar 2011 at 20:49 · Link

    Så sejt Kris, jeg ville ikke kunne holde 100 meter *lol* Jeg læste et eller andet sted at Chris MacDonald hader at løbe, og kun løber fordi det er godt for ham og som du har det rigtig godt bagefter :)

  • mette bork · Posted 31. Mar 2011 at 21:02 · Link

    Du er super sej Kris! – Hep hep hep!!! jeg løb nok i samme tempo sidste år da jeg løb :roll: havde jeg en dag manden med som, med ordre fra mig, holdt sig bag mig, pludselig kommer op på siden af mig – GÅENDE BAGLÆNS!!! med et kæmpe smil:D – Løber du altid så langsom skat?
    Det var så sidste gang han var med ude at løbe!!!:)

  • Julie · Posted 31. Mar 2011 at 22:17 · Link

    ;) LOL, hun er fræk hende Iben!
    Men vildt sejt at du er kommet i gang. Respekt! Så vil jeg også se om ikke mine ankler kan klare det igen!
    knus

Write a Comment

*

*


+ one = 9

Overskudsforældre – ikke her.

Kender vi ikke alle typen, der bare har tjek på alt? Jo lille Jens går fodbold onsdag fra 16 – 17, gymnastik torsdag fra 17-18 og bioklub hver anden lørdag. Hver sjette lørdag er det lille Jens’s forældre der kører til bioklub og de har også altid lige hul i kalenderen, til at køre til fodbold kamp. Klart.
Lille Jens’s forældre har en opdateret, farveindekseret familie kalender, hvor Jen’s aktiviteter er skrevet ind måneder i forvejen og det inkluderer selvfølgeligt opvisningen, forældrekaffe i SFO’en, evt. andre sociale arrangementer man har været så overskudsagtige at arrangere + de årligt tilvende arrangementer – dem som altid kommer bag på os andre.
Kalenderen har med stor sandsynlighed påført alle mor og fars møder, sportsaktiviteter og mærkedage, også dem som vedkommer mostre og fastre på bedsteforældrenes side. Babysitter er arrangeret måneder i forvejen og små kort lagt klar med telefonnumre der kan ringes til, hvis lille Jens skulle få snue.
Mor og far har helt styr på, hvem der kan arbejde lidt over den ene og den anden dag og sociale venne arrangementer er planlagt og booket allerede 1/1. Jo jo!
Vasketøjet bliver fra start stoppet i forskellige kurve og med stor sandsynlighed, er der en plan udhugget i sten for, hvornår man vasker kogevask og hvornår det kulørte står for tur. Jeg vil godt garantere, at lille Jens modsat i vores hus, ikke bliver væk i store mængder blå Ikea poser, med ufoldet vasketøj. Nej, man lægger det jo på plads når det er vasket og tørt, ikke sandt!

Sådan er vi bare ikke. Jeg har endda opgivet at prøve at være sådan, for det er naturstridigt og forkert og bare meget meget mærkeligt. Vi har aldrig styr på en skid. Så er det sagt. På det personlige plan, kører vi af sted med 120 km i timen, som regel fuldstændig uden nogen form for planlægning. Ok, det er nok mest mig der er sådan. Brendan kan faktisk fra tid til anden, godt planlægge og hvis det så ikke lykkes, så er det fordi jeg har saboteret det hele for ham – igen.

Vi er forældrene der sidste år præsterede at glemme at tilmelde Iben til en pigelejr,som hun meget gerne ville på. Efter adskillige opkald, tiggen på knæ fik vi endeligt dispensation, så Iben kunne komme med. Vi glemte næsten at betale og da dagen for den længe ventede pigelejr tur oprandt – glemte vi at sende pige af sted. Flot!
Og jo, det var os der ikke kom til forældresamtale. Pinligt. Heldigvis havde et andet forældrepar, der også tilhører racen homo sabien uorganiseret dækket over os, og fortalt at vi da havde aftalt at bytte tider. Alt i mens de panisk har forsøgt at kontakte os på diverse, ikke opdaterede telefonnumre.
Hver uge kommer et eller andet fuldstændigt bag på os, det kan sagtens være den samme fast planlagt ting der komme bag på os, flere på hinanden følgende uger. Gud! Er det i dag du skal til musik, var det også om tirsdagen i sidste uge? Legeaftale, hvilken legeaftale?

At mine unger så har arvet mit talent, gør det ikke lettere. Iben glemmer konsekvent at aflevere diverse seddler fra SFO og skole og også diverse børnefødselsdagsinvitationer. Så står man der, med håret i postkassen klokken 7.10 og skal på mirakuløs vis finde en gave til en klassekammerat, man ikke vidst fyldte år.

På en eller anden mystisk måde, overlever vi alligevel. Vores unger er faktisk ret upåvirkede at vores daglige kaos og trives fint i det – men det kender selvfølgeligt heller ikke andet. Jeg sætter en personlig ære i, at jeg får lært dem et varieret bredt spektrum af hvide løgne, som de kan trække frem ved behov, for jeg tror de vokser op og bliver ligesom jeg er.

One Comment

  • laura · Posted 31. Mar 2011 at 09:02 · Link

    lol…………..kender det, jeg er begyndt at tjekke helt panisk når vi går uden for matriklen, om alle børn nu er med…..
    det bliver bedre, det bliver bedre…..tror jeg nok;-)…om 100 år

Write a Comment

*

*


× 2 = two

Søndag uden ord

troldeskoven

:)

Write a Comment

*

*


8 − eight =

Travl men skøn weekend {Børnefotografen}

Der har været fart over feltet og det hele weekenden. Fredag var mine forældre her, da jeg kom hjem. De havde været til bedsteforældredag i skolen i 0.klasse og blev og spiste med. Skønt. Ungerne var selvfølgeligt ellevilde og faktisk startede Sønnich morgenen med at spørge, om ikke vi skulle ned til bedstemor og bedstefar i dag også.
Lørdag var pakket med arbejde og sociale arrangementer. 3 fotosessioner fra 10 til 13 og derefter smide mig i bilen, for at mødes med kaffeklubben. Gud hvor var det skønt. Gitte og Gert forkælede os helt fantastisk og der var lækker mad, kaffe og skønt selskab. Timerne bare flyver afsted, men synes knapt man er ankommet før det er tid til at skulle hjem – elle for mit vedkommende, videre. Fra Kolding til Bramdrupdam hvor jeg tilsluttede mig det selskab Brendan og ungerne havde brugt dagen sammen med. Vi fik lækker mad og fik en dejlig diskussion om, konsekvensen af at være gift med en udlænding. Det lyder så seriøst men det var nu egenligt bare at vende nogle tanker om, at ens ferie på mystisk vis altid kommer til at handle om svigerfamilie. Jeg holder uendeligt meget af min svigerfamilie og har intet imod at bruge meget tid sammen med dem men, jeg er også “tvunget” ind i mange sociale relationer hver dag via både det ene og andet arbejde og så er udsigten til 6 ugers ferie med mere relationer, bare meget drænende. Tankerne blev vendt og det viser sig, at jeg langt fra er ene om at have det sådan.
Vi var meget sent hjemme lørdag, men tre meget meget trætter børn.
I morges stod jeg op, fik morgenmad sammen med familien og kørte så derefter til Horsens. Her fik jeg lov at bruge nogle timer sammen med en meget dejlig familie, som netop har fået et nyt familiemedlem. Super skøn dag og jeg sad igen i bilen hjem og tænkte ved mig selv, at jeg er meget heldig, sådan at få lov at møde alle de dejlige børn og deres forældre. I denne weekend blev det til hele 4 familier. Herligt.

Og før jeg kommer med en revolutionerende nyhed, vil jeg vise nogle af de skønne unger frem.

Mød Jakob. Den lækreste lille fyr, fuld af spilopper og charme og skønne udtryk og masse af smil. Jeg valgte at redigere dette, fordi jeg morede mig over at hans far kærligt kaldte ham Bonderøven pga. hatten og derfor måtte dette billede nødvendigvis være smagsprøven. Ham kan man ikke stå for.

IMG_8415edit

Og så var der Isabella. Den smukke mørke skønhed, med de flotte hår. Den her lille pige, som ligner en lille engel, var så stærk og imponerende, at jeg sjældent har set mage. Isabella er 5 uger. Og ja, jeg mener 5 uger.

IMG_8546edit

På vej hjem fra Horsens i dag, kørte jeg forbi Bredballe og købte en ny mobil. Nu er jeg android ejer og jeg er stolt af at sige, at jeg ikke faldt i æblerne. Jeg har i lang tid været lidt misundelig på, at Brendan har en Samsung, men som jeg skrev for ca. 1 indlæg siden, så er jeg for nærig. Brendan kender mig og havde fundet en brugt telefon til mig, samme model som hans og prisen var faktisk overordentlig rimelig, telefonen som ny og selvfølgeligt med alt papir halløj i orden. Så nu er jeg også med på moden og jeg tror, at jeg kommer til at bruge uendeligt mange timer på at nørde med helt egen android.

Og så lige til en afslutning, nogle ikke så polerede billeder. Nemlig weekendens snapshots, de små uplanlagte perle

Min lille baby, der er ved at være så stor. Hun fik sig placeret i sofaen med Barpapapa film og så hørte vi ikke noget fra hende i lang tid. Hyggeligt ser det ud.

IMG_8374web

Selv samme lille sveske der legede voksen. Billedet er desværre et produkt af Brendans pillen ved mit kamera, så det blev taget i jpeg med de begrænsninger der fører med sig. Men jeg elsker det alligevel, hun er så skæg den lille fugleunge.

IMG_8361WEB

Write a Comment

*

*


× 8 = sixteen

Tilfældige tanker

Sikke da en smuk dag. Kold, men ufatteligt smuk. Nu må der da snart være forår på vej, altså rigtig forår.
Lige nu glæder jeg mig helt afsindigt til, at det snart bliver påskeferie. Jo der er lidt tid til, men jeg tæller ned og har gjort det længe. 10 dage, 10 dage hvor jeg skal hygge med ungerne og hvis vi er heldige, har B måske også en time eller to, han kan bruge med os.

Jeg skal snart i gang med at dekorere vores hus med kanvas og billeder. Jeg har nogle billeder på nethinden, som jeg snart skal have taget.
Jeg har nogle ideer inden i, til hvad der skal hænge hvor. Jeg ved at det ene skal være gigantisk og jeg ved hvor det skal hænge. Jeg ved også, at jeg endnu ikke har taget det billede der skal hænge der. Jeg glæder mig til at have nogle sammenhængende dage (og måske endda penge) til at kunne sætte mig ned, og købe dekorationer til mit studie, som stadig nærmest er gabende tomt og få dekoreret, i hvert fald dele af mit hus, så jeg endeligt bliver omgivet af ting jeg synes er smukke.

Her i de sidste par uger, hvor solen langsomt er begyndt at titte frem, har jeg fået flere og flere ideer. Jeg ser en bakke, en lysning, en snoet vej, en grøftekant, nogle pløjemarker og med det sammen, har jeg utallige ideer til, hvad kunne tage sig godt ud, netop der. Det har jeg nu t aget konsekvensen af og oprettet et google dokument, så jeg altid lige kan smide ideerne af der og altid have dem med mig.

Jeg har jo skrevet før, at jeg ikke er en telefonnørd. Den mobil jeg har, har jeg arvet efter min far, hvis tekniske formåen er, uhmmm, næste ikke eksisterende. Brendan har en lang mere fancy telefon, en android som kan alt muligt og også umuligt. Han elsker den, ungerne elsker den. Jeg er sådan lidt blahhhhhh omkring den. Alligevel er jeg begyndt at overveje, at anskaffe en.
En af de overvejelser jeg har er, at jeg kan køre mit studiobooking system over en android eller Iphone. Hvor smart er det, at man uanset hvor man modtager et opkald eller mail omkring fotografering, med det samme kan se, om tiden er ledig eller hvornår der er ledige tider. Smart synes jeg. Bedst som jeg overvejer at smide penge efter en sådan nymodens telefon ting, kommer nærig gåsen frem. Faktisk vil jeg meget hellere have et nyt objektiv.

I dag er det kun 1 billede og det har en meget alvorlig årsag. Brendan havde lånt mit kamera til noget skole halløj, hvor de skulle optage video. Jo jo, jeg er så cool og afslappet og har tillid til, at han nok skal behandle det pænt. Kameraet er kommet hjem i god behold. Ikke så underligt, tager jeg det frem i går aftes, hvor Liv var en spasmager der rendte rundt i mine sko, med mine bilnøgler og mine solbriller på og de tog jeg billede af. Jeg tog også et af Liv der siger cheese, for det har hun lige lært. Og hvad sker der så? Da jeg tømmer kameraet for nye billeder, ser Lightroom underlig ud, jeg kan næsten ikke genkende det. Og fandeme sørme så, om ikke Brendan har ændret indstillingerne, så jeg har optaget i JPEG form. Jeg blev helt fysisk dårlig og jeg var en rigtig sur mokke resten af aftenen. Jeg tror nok, jeg på det kraftigste fik understreget, at nok er jeg cool omkring at han låner det, han må endda ændre indstillinger, men for fremtiden skal han dælen dytteme oplyse det. Puha. Jeg var ikke vred, jeg var meget meget skuffet.
Så kun 1 billede, for de andre ved jeg ikke om jeg kan gøre meget ved. De er taget i et mørkt rum, med et lys der var og i den tro, at jeg senere ville kunne ændre på det i Lightroom. Grrrrrrrrr

IMG_8356web

Write a Comment

*

*


8 − six =