Month: February, 2011
Jeg har vasket som en besat i dag, ikke ulig de mange andre søndage, hvor jeg har gjort det samme. Hele weekenden er afsat til at forsøge, at få indhentet de enorme mængder vasketøj der samler sig i en 5 personer familie med et stofblebarn. Søndag, ja det er så sengetøjet. Jeg hader og elsker vaske af sengetøj. Jeg har ikke noget imod at tage det af og vaske det, heller ikke at flytte det over i tørretumbleren. Sagen er helt anderledes når det kommer til at lægge det på igen. Kors i skuret hvor jeg hader det. Kors i skuret hvor jeg elsker, at kravle ned i det rene sengetøj – det er ren luksus.
Brendan og jeg talte lige om, hvor travle vi egenlig er, i løbet af sådan en weekend. Tøj skal vaskes, der skal handles ind til hele ugen, regninger betales, rengøring klares, oprydning af haven (fjernelse af hundelort) badning af ungerne og 100 andre små gøremål. Det sidste jeg lige mangler, før jeg går i seng, er at bage et rugbrød.
Hele weekenden er ikke kun gået op i praktiske gøremål. Vi nåede også at få købt ungernes kostumer til i år. Mød Tinkerbell, Heatblast og Humlebien.
Nogen gange, når jeg sådan sidder og redigerer billeder, så falder jeg over et, som jeg synes er helt specielt. I dag havde jeg et af de øjeblikke, da jeg fandt dette billeder af Victor og hans mor. Ingen øjenkontakt, så ikke det “perfekte” billede – og dog!? Her sidder de to så, i et lille privat øjeblik hvor mor gør det, som vi alle gør så ofte, viser lidt omsorg, ømhed og kærlighed. Det sker hver dag, i mange hjem (heldigvis) og for det meste sker det næsten ubemærket. Hvor heldig er jeg så lige, at jeg får lov at fange og fastholde et sådan øjeblik.
Og så kom jeg i sammen åndedrag i tanke om et lille citat jeg har fundet, skrevet af en ukendt.
When I was 5 years old, my mum always told that happiness was the key to life.
When I went to school, they asked me what I wanted to be when I grew up and I wrote down “happy”.
The told med I didn’t understand the assignment and I told them, they didn’t undestand life.
Har andre mon lagt mærke til hvor lyst det er om morgenen nu? Skønt. Vi mangler bare plus grader og at sneen forsvinder og vintergækker pibler frem. Smut så vinter og kom frit frem forår.
Sikke en dag. Den har været fabeagtig, intet mindre. Først en dejlig rolig opgave, en smuk gravid – som var, ja smuk. Fantastisk at starte dagen stille og roligt, men en voksen der bare hører hvad man siger og rent faktisk også gør det.
Jeg glæder mig til at skulle redigere resten, jeg har ikke engang fået set dem igennem.
Dernæst var det fire drenge. 4 fantastisk søde og frække drenge, præcis som børn skal være. Det var fantastiske foran et kamera, fulde af gode ideer og ja – fik jeg nævnt fantastiske? Forældrende, top søde og et par kolleger fra en fjern fortid. Sjovt nok er tidens tand gået helt forbi os alle sammen, vi ser lige så ungdommelige ud som for 14 år siden – også selvom vi nu tilsammen har 7 børn. Der må været noget i vandet på Rømø 😉
Jeg havde det så skægt i dag, at jeg næsten ikke kan få armene ned. Men det skal jeg, for om lidt skal jeg i seng og jeg er faktisk kommet dertil, hvor mine kontaktlinser sidder fast på indersiden af øjenlåget – og det betyder ikke mere redigering i dag.
Møde de fantastiske 4. Tristan, Marlon, Bastian og Milton. Her er grunden til at få 4 drenge, uden tvivl.
Så lykkedes det hende igen, at slippe afsted med at sidde i mors studie. Det forbudte værelse!
Hun sad helt stille med en dinosaur i hænderne og så eftertænksom og enormt baby zen -agtig ud.
Hvor er ferie fedt. Ingen stress (bortset fra unger der skændes) og ingenting vi skal nå. Eneste mål i dag er, at vi SKAL ud at gå. Frisk luft skal vi have og på et eller andet tidspunkt omkring klokken 15, kommer jeg ud af nattøjet og får gennet ungerne ud. Ellers – ingen planer. Skønt.
Sikke da en lørdag, den bød på børn fra alle verdens hjørner, det er så fantastisk.
Min lille niece Alma ankom sammen med godt selskab i form af min søster og hendes veninde Rikke og smuksakken Milla. Opgaven var at forevige Milla og det har jeg både glædet mig til og frygtet, alt på samme tid. Milla er en lækker sag men har den mest udfordrende alder til portræt fotografering. Hun er for stor til bare at sove sig igennem seancen, som de nyfødte ofte gør. Hun er for lille til at kunne sidde og endda ligge med hoved oppe i meget lang tid og i den alder har de ingen kontrol over lemmerne, som bare basker rundt.
Alle mine bekymringer blev gjort til skamme, for hun var bare en super model. Pigen har de smukkeste øjne og hun flashede dem gerne og slog smut med dem, så man var lige ved at smelte. Jeg håber at far Josh kan nyde lidt billeder hjemme i Australien, så han kan se hvor smuk hans datter bliver i den tid han må undvære hende.
Og min niece, dejlige søde og frække Alma, hun har fået en dirndl og hun e så stolt af den. Min søster mands familie stammer fra Østrig og de holder ofte ferie dernede og derfor skulle Alma have en national kjole fra Østrig. Hun er så stolt af den og hun ser sød ud i den, hende er jeg slemt tilfreds med.
Og det her billeder er bare en klassiker og et af dem,jeg altid falder for. 90 % af de større unger som jeg tager billeder af, har på et eller andet billede en finger i næsen og det er bare så sjovt.
Så det var australien( Milla) og Østrig (Alma). Så snupper vi lige England, når vi nu er i gang. Her er Victor, den sødeste lille dreng. Lidt tilbageholden var han, men sammen med mor i sikker havn. De klæder hinanden så fantastisk de to, at det passede mig fint at han gerne ville have mor med på billederne. Og Victors daddy, fandt hurtigt ud i køkkenet, hvor Brendan og ham fik talt engelsk sammen
og mens alt der her foregik, rendte min canadiske statsborgere rundt udenfor og larmede, som de nu engang gør.
Dagen i dag har været anderledes en planlagt. Eftersom de store unger er hos mine forældre, havde vi planer om enebarns hygge. gåture og andre aktiviteter. Istedet har vi serviceret som Liv som har haft omgangssyge og vi har stort set ikke forladt sofaen. Det er vildt. Var det sådan kun at have et barn? Jeg ved det ikke og selv om det har været sjovt en enkelt dag, så savner jeg de store hvalpe- som med garanti ikke savner mig det mindste.