Month: November, 2010
Så er familien ankommet fra Canada. Selvfølgeligt kunne det ikke være anderledes end at jeg er sådan lidt små syg, måske endda mere end små syg. I går var jeg overvældende træt sidst på dagen, hvor jeg havde besøg af en del af kaffeklubben og vores tilsammen 8 unger. Jeg gik i seng med mavepine men tilskrev det overdosis af brownies, men sidst på natten måtte jeg sande, at der nok var mere i det. Jeg har frosset, svedt, haft ondt i maven og hovedet, ømme muskler og i det hele taget bare været rigtig sølle. Jeg har hele dagen forsøgt at finde ud af, hvorvidt jeg kan tage på arbejde i morgen, men det må natten vise. Lige nu, har jeg det bedst i kort afstand fra mit eget toilet – men det kan vel ikke vare evigt.
Det var dejligt at se familien igen. Min svigerinde har jeg ikke set i alt alt for lang tid og i dag var det første gang jeg mødte Peyton. Han er sød og charmerende og skøn og jeg tror at man kommer til at kunne se en del til ham her om ikke så længe.
Sammen med familien er C flyttet ind igen. Da jeg trissede ud for at hente mig en kop the (jeps, jeg har det virkeligt ikke godt) lå der, midt på bordet. C’s dagbøger og hans kørekort. Jeg stod bare stille og kiggede på det og følte faktisk at jeg gjorde noget forkert. Jeg åbnede dem ikke og alligevel følte jeg, at jeg snagede i en del f C’s liv, som jeg ikke er inviteret til. C’s kone har sendt det til Brendan, jeg synes det er stort af hende. Jeg tror jeg ville klamre mig til alle minder i hendes sted, men disse omhandler nok egenligt slet ikke hende, for det var før hendes tid. Underligt som han altid er til stede ham C, altid dukker op og minder mig om, at selv om jeg har en dårlig dag, selvom jeg har faktura der skal skrives,email der skal besvare, ting der skal sendes, redigering, vasketøj, rengørin – så har jeg et liv der skal nydes og nogle børn som jeg ikke må tage for givet. Jeg bliver bedre og bedre til at sortere skidt fra kanel men jeg værdsætter alligevel et åndeligt prik på skulderen fra tid til anden, for lige at kunne rette ind igen.
Disse to hold unger havde jeg besøg af i lørdags. Dejlige børn, med herlige udtryk og sprudlende personligheder. Jeg har virkelig nydt min julefotografering i år og jeg gentager med sikkerhed næste år, det ville jeg slet ikke undvære.
Nu vil jeg gå i seng og jeg håbe så på, at jeg i morgen har det en hel del bedre end i dag.
Jeg har haft travlt her i november,sådan rigtig travlt og det bliver ikke så meget anderledes i de næste par uger. Min sidste julefotograferings dag er imorgen og jeg glæder mig. Jeg har virkeligt nydt at tage billeder af så mange unger i løbet af relativt kort tid, det giver mig energi og gør mig glad. Ungerne har indtil nu været i verdensklasse. De har været smukke, drillesyge, legesyge, artige, energiske, larmende, grinende, hujende, smilende, grædende og charmerende og absolut helt og aldeles uimodståelige. Der er blevet spist grumme mange Pibernotters, aka pebernødder, men for at ære C’s minde, hedder de herhjemme Pibernotters og det bliver ikke anderledes. Jeg er blevet rigtig glad for at arbejde i studie og jeg er glædes endnu mere over, at det betyder at jeg kan tage langt flere billeder i løbet af vinteren, end det før har været muligt.
I den næste tid har jeg besøg fra Canada. Min svigermor, min svigerinde og min lille nevø kommer og skal være her i 2 uger. Vi har ikke mødt Peyton endnu, så det er vi selvfølgeligt spændte på. Jeg er også spændt på at kunne vise min 18 mdr gamle smukke datter frem til min svigerinde, som aldrig har mødt hende og også at hun igen efter næsten 5 år, skal møde min store dejlige børn. Afstanden imellem os er bare så stor nogen gange og selv om viljen i den grad har været der, så har omstændigheder gjort, at vi ikke har kunnet rejse til Canada. Vi håber på at kunne gøre det snart, men det er ikke billigt at tage afsted 5 mand og Brendan er stadig på SU, så det har lidt lange udsigter endnu. Men jeg formoder at her bliver liv og glade dage og jeg glæder mig til det. Jeg vil suge hvert et øjeblik til mig og bare observere Brendan og hans nevø sammen. Livet har lært mig, at vi aldrig må tage sådanne sammenkomster for givet og at vi virkeligt skal sætte pris på livets øjeblikke.
Apro pos. Ligesom mange andre har jeg tænkt over hvad mit nytårsforsæt skal være i år. Nu ved jeg det! Jeg skal have mere tid til mine børn. Jeg skal sige mere nej til opgaver og jeg skal opstille nogle mentale åbningstider der virker bedre for mig, end dem jeg har nu.
Vi er ved at planlægge ændringer på Slyngebarn, ændringer som jeg håber kan frigive mere tid, ikke bare til mig men til alle de fantastiske frivillige der knokler for siden. Ændringer sker som regel ikke uden en vis del protester, men dem er jeg faktisk klar til at tage. Enhver er sig selv nærmest og jeg SKAL have mere tid til mine børn og ændringer på slyngebarn vil være en del af den proces. Basta.
Idag tog jeg tidligere hjem fra arbejde. Jeg har haft nogle tidlige morgener hvor jeg har siddet på min pind så tidligt som klokken 7.15 og i dag trængte jeg til en tidlig start på weekenden. Jeg ankom hjemme til to børn der havde haft en dejlig dag sammen med bedstemor, de havde juleklippet. Iben valgte at tage med Brendan og nogle af vores venner til Ribe og jeg var så hjemme med Sønnich og Liv. Luksus. Vi hyggede og jeg lavede intet. Jeg kiggede på mine (ret mange) mails og besluttede, at de måtte vente. Så blev der ellers spist æbleskiver ( hvor jeg fandt en 50 øre i) og hygget i sofaen. Jeg lavede intet andet end at hygge og jeg nød det i den grad. Nu er klokken ved at være 22 og jeg mangler stadigt at svare på en del pm’er og mails, men det var det hele værd og mere til. Netop sådanne eftermiddage/dage skal jeg have flere af i de nye år og jeg starter jo ud med at holde lukket i januar, så mon ikke det er en god måde at komme i gang med mit nytårsforsæt på?
En del af processen med mere tid er, at jeg har fået rengøringshjælp. Ja hvor luksus er det når min mand er på SU? Men jeg arbejder to jobs, som næsten tager lige meget tid og som, selvom jeg arbejder på det ene efter ungerne sover, kræver meget af mig. Hvis jeg også skal holde huset pænt, er det tid væk fra mine børn og det er jeg ikke villig til. Så jeg har fået rengøringshjælp og Garfield, en robot støvsuger. Jeg kan næsten ikke få armene ned over, hvor stor en aflastning det har været. Huset ser nu rimeligt ud (hysterisk bliver jeg sgu aldrig) og jeg elsker at komme hjem til et nyvasket gulv og et rent hus og bare sætte mig på gulvet og se mine unger leger.
Og skal jeg så ikke slutte af med at vise dem frem, dem jeg elsker allermest 🙂
Det kan godt være at jeg ikke har været super aktiv med bloggen på det sidste, men ved antal billeder, har jeg nu indhentet det forsømte.
Jeg elsker at tage billeder af børn. Punktum. Fuldt stop. Nogle børn elsker jeg bare lidt mere at tage billeder af og det er de børn, som man efterhånden kender virkelig godt. Mine store ungers bedste venner var her til fotografering og i den anledning, fik jeg lejlighed til nogle venner billeder.
Iben og Karen, med smil og eftertænksomme blikke og så fantastisk smukke.
Kan man ikke bare fornemme at de løb ud sekundet efter billederne var taget? Sønnich og Thor, bedste venner, energibundte, nørder og ikke til at fastholde lang tid. Jeg synes alligevel billedet giver et godt indtryk af, hvor usikkert et sted Lindknud bliver om 10 år, når disse to begynder at tiltrække sig de unge pigers opmærksomhed.
*SUK* med piger og drenge af den kaliber i begge familier, må vi voksne altså blive hinandens støtte pædagoger, der er ingen anden udvej.
Og så lige lidt tanker omkring digitale negativer.
Jeg sælger ikke digitale negativer. Jeg gør tydeligt opmærksom på det på min side og alligevel bliver jeg altid spurgt om jeg ikke lige kan gøre en undtagelse. Det kan og vil jeg ikke.
Jeg sælger ikke mine digitale negativer fordi syersken ikke sælger sin symaskine til dig når du køber et par bukser. Du får heller ikke mønsteret med, når du køber en designer kjole og forfatteren ikke sender sit original manuskript med, når du køber bogen.
Jeg vil have fuld kontrol over mine billeder. Jeg bruger virkeligt mange timer på at redigere dem så de tager sig bedst ud og jeg har udviklet en stil der passer mig og som folk genkender. Jeg får mine billeder, forstørrelser, kanvas fremkaldt ved et professionelt laboratorie, hvor de kommer til at tage sig allerbedst ud. Jeg ville hade at se mine billeder fremkaldt et sted hvor kalibreringen ikke er i orden og tro mig – det giver et virkelige dårligt resultat og kan ødelægge et ellers fint og korrekt farveafstemt billede.
Så jeg sælger ikke mine digitale negativer og skulle jeg komme til det, ville der ikke være en besparelse i pris at hente i forhold til, hvis jeg får dem fremkaldt for kunderne for så skulle mine omkostninger, løn, moms og skat bare hentes i det digitale format.
Tænker folk overhovedet på, at en cd/dvd med billeder ikke varer for evigt? Er folk klar over at JPEG filer degenerer og bliver mindre og mindre hver gang de åbnes?
Jeg opbevarer købte billeder i 2 år fra optagelsesdatoen så de kan genbestilles i samme kvalitet som første gang og uden at data er gået tabt i den mellem liggende periode.
Så ingen digitale negativer men jeg sælger weboptimere 600 pix billeder på en cd, som kan brugestil fremvisning på computer, hjemmeside og i digitale billederammer.
Og nok om det nu, jeg havde bare brug for at slå det fast 🙂
Imorgen står den på fotografering igen, men i ligt versionen. Kun to hold og så er der ellers dømt Legoland for resten. Og vejret er jo nok ikke ligefrem med os, men det overlever vi nok – afsted det skal vi.
Der er ingen tider tilbage til fotografering, de er væk. Januar holder jeg fri men så er jeg klar igen til den mere normale rutine. Jeg har dog nogle hængepartier som jeg tænker kan blive indhentet i januar, nemlig fotografering af to konkurrence vindere. Jeg har nemlig en konkurrence ide som føres ud i livet i foråret, en jeg personligt glæder mig meget til. Så der skal være rent bord.
Weekenden har været fantastisk og propfyldt med alt muligt. Torsdag og fredag var jeg et seminar i Silkeborg og det var virkeligt godt. Fagligt var fredagen mest givende, men helt overordnet var det gode dage. Desværre havde jeg det ikke godt allerede torsdag aften og fredag, var det ikke bedre. Endte med at komme en halv time for sent fordi min mave gjorde knuder og jeg måtte stoppe hele tre gange på vejen fra Lindknud til Silkborg :(. Jeg klarede dagen, gik relativt tidligt i seng fredag og lørdag skulle vi så til brunch fordi min dejlige niece er fyldt 1 år. Puha jeg havde det ikke godt, svedte, frøs, kvalme, mavepine, hovedpine og ondt i hovedet. Så snupper man lige fluks to treo og så kører det lidt igen. Jeg kørte direkte fra brunch hjem, i bad og så stod den på surprise party for en veninde. Smed lige igen to treo i halsen før jeg fløj ud af døren og det fik reddet aftenen. Det var så hyggeligt. Lækker mad men langt vigtigere, super selskab og HELT UDEN BØRN. Det var vildt, næsten lidt underligt, at sidder der i 7 timer og tale sammen uden afbrydelser, bleskift, amning, konflikthåndtering og hvad børn nu ellers byder på. Der blev vendt mange tanker og beretninger og jeg fik da også lige vendt mine tanker omkring Slyngebarns fremtid og perspektiv. Mest blev der nu talt om Dingelhopper, arbejde, venner, kæreste og ex kærester, børn og børn og børn, økonomi og mangel på sammen, ferieplaner og hvad ved jeg ikke alt. Det blev en sen aften og jeg havde lidt frygtet dagen i dag – første julefotografering – men det gik fantastisk.
Her er nogle af de billeder det blev til i dag.
De her tre herlige unger har jeg før taget billeder af. I dag ankom de, satte sig ned og så lækre ud. De var så lette at få billeder af, at jeg spurgte deres mor hvad hemmeligheden var og blev fortalt at der ingen bestikkelse var anvendt. HMRPF…… hvorfor kan mine unger så ikke?
Denne unge dame, ja hende har jeg også taget billeder af før. Det er næsten et år siden men hun ligner sig selv. Hun er større, en rigtig gavtyv men hendes smukke træk er meget forandrede i forhold til da hun var helt spæd.
Hende her havde jeg endnu ikke mødt før men hun var smækfyldt med charme og havde nogle store vidunderlige øjne.
Da alt var næsten pakket sammen, bestillinger pakket ned, softbox slukket kom denne lille dame. Hun satte sig på baggrunden og stirrede intenst på mig og holdt ikke op. før jeg var luntet hen og havde tændt på softbox igen.
Ugens projekt. Forsøge at få egne tre unger til at sidde stille i ca. 45 sekunder så jeg kan få lavet årets julekort.
Der er stadig nogle enkelte tider til fotografering den 21 og 27 i eftermiddagstimerne. Jeg har flyttet lidt rundt på nogle aftaler og derfor er mulighed for at booke endnu.
Jeg har besluttet at jeg holder fri januar, sådan helt fri. Meningen var at jeg ville holde fri i December, men så dumpede en del lækre opgaver ned i skødet på mig og så flyttede jeg lige min ” fri måned” et hak.
Gud hvor har vi travlt i disse dage, sådan rigtig ufedt travlt. Alligevel har vi på en eller anden formået at få studiet så godt som færdigt. Jo jo, alle finesserne mangler men de kommer og jeg glæder mig til at kunne bruge tid på dem. Brendan gav mit mini studie en ordentlig skalle og fik rummet malet færdig og møblerne fik også en omgang. Jeg har siden vi har besluttet os for at lave rummet om til studie, fået mig en pude psykose og anskaffet mig absurd mange smukke puder som nu pynter så smukt derinde og gør, at rummet bare føles som mit. Puderne og hynde betrækkene er lavet af Sara P og de er fabelagtig smukke. Iben har allerede sagt, at sådan nogle vi hun også gerne have.
En del af udstyret havde jeg jo før men nu er softbox flyttet ind, sammen med nogle andre “behind the scenes” gadgets og jeg elsker at tage billeder derinde.
Sjovt, for bare et år siden ville jeg have forsvoret at jeg ville ende med at bruge kunstigt lys og nu gør det, som det mest naturlige i verden. Den kæmpemæssige fordel for mig er, at jeg nu kan tage langt flere opgaver i vinterperioden – noget jeg virkeligt har savnet. Desuden er der en del der ikke har mod på on location fotografering og her har jeg så nu muligheden for, at invitere dem hertil. Det praktiske for mig er, at jeg nu kan gå et sted hen og lukke døren bag mig når jeg arbejder. At arbejde imellem børn, hund og mand er bare ikke gode forhold, ikke for nogen af os. Nu kan jeg trække mig tilbage når jeg skal redigere, skrive faktura, lave momsregnskab eller pakke varer. Jeg kan lukke døren bag mig og arbejde koncentreret og uden afbrydelser og derved minimere den tid jer sidder med ansigtet bag skærmen. Slyngebarn klarer jeg stadig fra sofaen,men også der skærer jeg kraftigt ned på tidsforbruget for at bruge mere tid sammen med mine tre dejlige unger.
Jeg elsker mit lille studie og det bliver fantastisk når jeg snart får store kanvas hængt op herinde og pyntet med de mange forstørrelser og glasmonterede billeder, som er og bliver bestilt.
Nu vil jeg så have lov at vise det frem. Det er ikke færdigt endnu og jeg mangler blandt andet en funky stol , en dørkarm og andre småting, men jeg er godt nok tæt på.
I de næste par uger for jer god mulighed for at bruge det, jeg er stort set booket ud til julefotografering og jeg glæder mig helt vildt.
Jeg har en enkelt formiddagstid ledig den 20/11 fra 11 til 12 og nogle få enkelte tider på de andre datoer, så hvis du er interesseret, så forhør dig om muligheden.