Børnefotografen

Jeg har haft travlt her i november,sådan rigtig travlt og det bliver ikke så meget anderledes i de næste par uger. Min sidste julefotograferings dag er imorgen og jeg glæder mig. Jeg har virkeligt nydt at tage billeder af så mange unger i løbet af relativt kort tid, det giver mig energi og gør mig glad. Ungerne har indtil nu været i verdensklasse. De har været smukke, drillesyge, legesyge, artige, energiske, larmende, grinende, hujende, smilende, grædende og charmerende og absolut helt og aldeles uimodståelige. Der er blevet spist grumme mange Pibernotters, aka pebernødder, men for at ære C’s minde, hedder de herhjemme Pibernotters og det bliver ikke anderledes. Jeg er blevet rigtig glad for at arbejde i studie og jeg er glædes endnu mere over, at det betyder at jeg kan tage langt flere billeder i løbet af vinteren, end det før har været muligt.

I den næste tid har jeg besøg fra Canada. Min svigermor, min svigerinde og min lille nevø kommer og skal være her i 2 uger. Vi har ikke mødt Peyton endnu, så det er vi selvfølgeligt spændte på. Jeg er også spændt på at kunne vise min 18 mdr gamle smukke datter frem til min svigerinde, som aldrig har mødt hende og også at hun igen efter næsten 5 år, skal møde min store dejlige børn. Afstanden imellem os er bare så stor nogen gange og selv om viljen i den grad har været der, så har omstændigheder gjort, at vi ikke har kunnet rejse til Canada. Vi håber på at kunne gøre det snart, men det er ikke billigt at tage afsted 5 mand og Brendan er stadig på SU, så det har lidt lange udsigter endnu. Men jeg formoder at her bliver liv og glade dage og jeg glæder mig til det. Jeg vil suge hvert et øjeblik til mig og bare observere Brendan og hans nevø sammen. Livet har lært mig, at vi aldrig må tage sådanne sammenkomster for givet og at vi virkeligt skal sætte pris på livets øjeblikke.
Apro pos. Ligesom mange andre har jeg tænkt over hvad mit nytårsforsæt skal være i år. Nu ved jeg det! Jeg skal have mere tid til mine børn. Jeg skal sige mere nej til opgaver og jeg skal opstille nogle mentale åbningstider der virker bedre for mig, end dem jeg har nu.
Vi er ved at planlægge ændringer på Slyngebarn, ændringer som jeg håber kan frigive mere tid, ikke bare til mig men til alle de fantastiske frivillige der knokler for siden. Ændringer sker som regel ikke uden en vis del protester, men dem er jeg faktisk klar til at tage. Enhver er sig selv nærmest og jeg SKAL have mere tid til mine børn og ændringer på slyngebarn vil være en del af den proces. Basta.
Idag tog jeg tidligere hjem fra arbejde. Jeg har haft nogle tidlige morgener hvor jeg har siddet på min pind så tidligt som klokken 7.15 og i dag trængte jeg til en tidlig start på weekenden. Jeg ankom hjemme til to børn der havde haft en dejlig dag sammen med bedstemor, de havde juleklippet. Iben valgte at tage med Brendan og nogle af vores venner til Ribe og jeg var så hjemme med Sønnich og Liv. Luksus. Vi hyggede og jeg lavede intet. Jeg kiggede på mine (ret mange) mails og besluttede, at de måtte vente. Så blev der ellers spist æbleskiver ( hvor jeg fandt en 50 øre i) og hygget i sofaen. Jeg lavede intet andet end at hygge og jeg nød det i den grad. Nu er klokken ved at være 22 og jeg mangler stadigt at svare på en del pm’er og mails, men det var det hele værd og mere til. Netop sådanne eftermiddage/dage skal jeg have flere af i de nye år og jeg starter jo ud med at holde lukket i januar, så mon ikke det er en god måde at komme i gang med mit nytårsforsæt på?
En del af processen med mere tid er, at jeg har fået rengøringshjælp. Ja hvor luksus er det når min mand er på SU? Men jeg arbejder to jobs, som næsten tager lige meget tid og som, selvom jeg arbejder på det ene efter ungerne sover, kræver meget af mig. Hvis jeg også skal holde huset pænt, er det tid væk fra mine børn og det er jeg ikke villig til. Så jeg har fået rengøringshjælp og Garfield, en robot støvsuger. Jeg kan næsten ikke få armene ned over, hvor stor en aflastning det har været. Huset ser nu rimeligt ud (hysterisk bliver jeg sgu aldrig) og jeg elsker at komme hjem til et nyvasket gulv og et rent hus og bare sætte mig på gulvet og se mine unger leger.

Og skal jeg så ikke slutte af med at vise dem frem, dem jeg elsker allermest

Det kan godt være at jeg ikke har været super aktiv med bloggen på det sidste, men ved antal billeder, har jeg nu indhentet det forsømte.