Month: September, 2010

Indsæt selv billede

af et tomt glas med treo rester, et pamol glas, en nedslidt mor og barn der sover på sofaen.
Jeg er så overnaturligt træt og mit hoved gør så ondt, at det halve kunne være nok men jeg er så glad for at være hjemme.
Morgenen startede næsten normalt. Jeg måtte skrive frem og tilbage med kunde, fordi vejret bare ikke flaskede sig og fotosession måtte aflyses. På det tidspunkt er jeg frygteligt irriteret over situationen, jeg vil gerne yde super service men vejret er jeg bare ikke ikke herre over – endnu.
Set i bakspejlet, var det faktisk heldigt at jeg ender med at være hjemme – sådan kan det jo gå.
Under morgenmaden sidder jeg og observerer min store smukke datter. Hun ser anderledes ud og jeg ved instinktivt, at det ikke er mangel på kaffe der påvirker mit syn. Iben taler til mig og noget er helt galt og det løber mig simpelthen koldt ned af ryggen. Den ene side af hendes smukke ansigt, bevæger sig slet ikke. Hun kæmper for at drikke, hun kæmper for at spise – men det lykkes ikke rigtigt. Brendan har ikke rigtigt opdaget noget.
Jeg forlader spisebordet og stiller mig i stuen og signalerer til Brendan at han skal komme. Jeg tænker hele tiden om det er mig der ser syner, er det mit job der påvirker mig, er hun bare træt, overdriver jeg? Jeg fortæller Brendan om mine observationer og han går ind og får Iben til at tale til ham og jeg kan se på ham, at han nu også ser det jeg ser. Jeg får stille spurgt, om jeg skal ringe til vagtlægen og mens Brendan laver en serie neurologiske test, taler jeg med vagtlægen. Beskeden er, at vi skal komme med det samme.
Brendan og Iben smutter og jeg er tilbage med Liv og Sønnich. Jeg ringer til mor, som (som hun altid gør) smider alt hvad hun har i hænderne og drøner fra Rømø til Lindknud. I den lille time der går panikker jeg vildt, jeg har dårlig mave, hjertebanken og jeg er hele tiden ved at tude. PÅ en eller anden måde får jeg taget mig sammen og jeg så snart min mor ankommer, drøner jeg afsted med Esbjerg sygehus.

Iben er allerede ved at blive set af en sygeplejerske da jeg kommer. Kort efter kommer læge og beskeden lyder på neurologiske test, blod prøve og lumbal punktur. Timerne snegler sig afsted på et sygehus.Forskellige læger kommer og beder hende lave trutmund, åbne munden, smile, kigge op og ned, til siden, tunge ud i siden, gå på hæle, gå på tæer, røre næsen med pegefinger med lukkede øjne. Og hun hun kan alt, bortset fra alt det der har med ansigtet at gøre og det er hjerteskærende at se. Prøverne blev taget, jeg gik da vi kom til lumbal punkturen. Jeg fandt overskud til at indse, at Iben ikke er godt tjent med, at jeg står der og tuder øjnene ud mens de stikker lange nåle ind i rygraden på hende. Mine store pige var så modig, så helt ufattelig modig og tapper. Hun græd en smule men hun sad stille og lod det ske, mens hun tænkte på at vi imorgen skal shoppe i Build a bear.

Klokken 6 kom vi hjem. Ingen test har konkluderet noget med sikkerhed endnu, men de er ret sikre på at der er tale om borrelia. De næste 14 dage skal vi hver dag klokken 17 ind til IV behandling og så er håbet, at hendes lammelse aftager.
De næste to dage skal hun slappe af, lumbalpunkturen skal have ro og noget tyder, at IV behandlingen er hård ved hende. Vi må se, hvornår hun igen kommer i skole.

Jeg er bagud med redigering. Jeg beklager og håber på at folk har lidt forståelse for at det trækker lidt ud. Dagene bliver fyldt mere ud en sædvanligvis, fordi vi nu skal afsætte omkring 2.5 til 3 timer om dagen til IV behandling med tilhørende kørsel. Jeg får det indhentet lige om lidt. Nu vil jeg lige lade min hovedpine foretage sig en anelse, måske æde lidt for meget lakrids is og så starter jeg med redigering af billeder. Sengen kalder tidligt i dag, meget tidligt.

Mor, tusinde tak fordi du bare sådan smed alt du havde i hænderne – igen. Vi ville være på herrens mark uden dig.

Indsæt selv billede · · 26. Sep 2010 · 21:26 · Uncategorized · 7 comments

Smukke smilende Emma {Børnefotograf Billund/Sdr. Omme}

På et hængnede hår når jeg det, her få minutter i imorgen.
I dag mødte jeg Emma. Smukke, smilende, bedårende og sjove Emma. Pigen går lige i hjertet på én og der er ikke noget at sige til, at forældrene er smaskforelskede i hende.
Tak for en fantastisk dag.

IMG_3990editweb

IMG_4152editweb

Kloken er midnat,jeg er lige kommet hjem og nu vil jeg i seng. Imorgen skal jeg tage billeder af Sigrid og jeg glæder mig til det 🙂

4 friske drenge og en vinterbader {Børnefotograf Fredericia}

Søndag formiddag blev brugt i Fredericia med 4 dejlige drenge. Vejret var stort set perfekt, omend lidt koldt for årstiden og omgivelserne kunne man ikke have ønsket sig bedre.
Mindste manden tog sig en rask svømmetur, iført alt tøjet, så far måtte tilbage for at give ham nyt tøj på. Det mest overraskende var, at han faktisk ikke klagede sig meget over det drivvåde og meget kolde tøj. Lille sej gut.

Vel hjemme skulle Brendan på arbejde, vanen tro. Ungerne og jeg slæbte teltet ned i stuen, hvor vi smed dyner og puder ind og Iben læste så historie for os alle. Egenligt havde jeg lovet Sønnich at vi skulle lege med Flexitracks – men det nåede vi ikke og det må vi så gøre imorgen. Vasketøj i massevis blev det til og ungerne og jeg fik også en kort gå tur, så lidt nåede vi da. Jeg har stadig ikke fået ryddet af efter aftensmaden og lige om lidt skal jeg i seng. Hvor blev weekenden af?

IMG_3891edit

IMG_3803edit

IMG_3750editweb

IMG_3927edit

Og Liv den lille prut har holdt mig ved ilden i dag – igen. Først kommer jeg ind hvor hun står i sofaen og danser. Ikke 30 minutter senere kalder Sønnich på mig fra første salen, hvor han skriger ” er det ok at Liv selv er kravlet op til mig og Iben”. Jøsses hvor kom jeg op af trappen hurtigt og lige tids nok, til at gribe hende da hun vælter bagover.

Nu kalder køkkenet og jeg skal vist også have givet vores senge frisk sengetøj på og så skal jeg vel på arbejde igen, lige om lidt.

Omsorgsdag – lidt mere zen

Jeg har taget en omsorgsdag  med Liv i dag. Liv er lille og vejer næsten ingenting og derfor, går vi til kontrolvejninger med hende. I sidste måned vejede hun 8,3 kilo og i dag, havde hun sørme taget 400 gram på. Så det går den rigtige vej. Den søde og rare læge sagde, at han så en pige der lå over gennemsnittet på motorisk og psykisk og så er man jo som mor ved at smelte. Den motoriske del, tja, den er vi ligesom ikke i tvivl om mere. Hun er konstant oppe i sofaerne og stå og i dag, rejste hun sig i højstolen. GYS…. Mens jeg skriver her,står hun og hopper i sin æseldyr stol. Vi skal kontrolvejes igen i næste måned og sikkert nogle måneder fremover, men det er nu faktisk rart nok, at man bliver holdt øje med.

Hele familien sov til  klokken 7 i morges. Det var vildt, at kunne ligge halvanden time ekstra og boble og selv om jeg var vågen langt tidligere, så nød jeg hvert sekund.  Dagen er så blevet brugt på at være sammen med Liv og få løse ender til at mødes. Det vildeste zenagtige øjeblik var, da jeg sendte endnu et kundegalleri afsted og hentede billeder af eget afkom ned til redigering. Uh hvor jeg elske det, jeg slapper af og nyder hvert et sekund og billederne, de er faktisk også blevet gode 😉

IMG_2783editweb

IMG_2779editweb

IMG_2773editweb

IMG_2729editweb

Noget af dagen blev brugt på, at få taget billeder af de fremvisningsprodukter jeg har fået hjem. Jeg har udvalgt præcist de ting, som jeg selv vil have hængende, ting som jeg står 100 procent inde for og som har en høj kvalitet. Jeg glæder mig til studiet står klart, så jeg kan bestille store eksemplarer som skal hænge både i studiet, men sørme også mange andre steder.
Her er de billeder jeg endte med i dag. Lyset var dårligt og regnen stod ned i lårfede stråler, så ikke optimale forhold. Meget bedre billeder kommer, når jeg har store billeder der hænger på væggene.

Albumcollage

kanvascollage

glasmonteretcollage

Skumonteretcollage

small collection

Her til aften har jeg lige nogle småting der skal ordnes, bleer der skal foldes, vasketøj og hvad man nu ellers har. Ud over det, skal jeg flyde på sofaen og se en film sammen med Brendan. Imorgen står den på Åh abe koncert.

Asger og Hjalmar {børnefotograf}

Dagen i dag stod på en tur til Odense. Vejret var mildest talt træls men heldigvis, endte vi alligevel med at kunne komme lidt udenfor. Det blev en helt fantastisk oplevelse, for den store dygtige 4årige, besluttede sig for, at cykle uden støtte hjul og hjælp, for første gang. Hvor cool er det lige, at jeg sådan får lov at opleve det! Jeg forsøgte at imponere Sønnich med beretningen om Hjalmar, men han bed ikke helt på. Den unge er så stædig, jeg fatter ikke hvor han har det fra.
Begge ungerne i dag var fantastiske, søde og frække og underholdende – præcist som unger skal være. Perfekt.
Familien får kun et redigeret billede fra mig i dag, tilgengæld er der noget mere og noget andet. Det er ikke perfekt, for udstyret var ikke til det, men det er da en dokumentation af en milepæl i en ung mands liv. Så mor og far til dygtige Hjalmar, pip op hvis I vil have klippet, så skal jeg maile det til jer.

Hjalmar1web

Og så blev der også tid til at besøge en veninde. Fantastisk. Uh jeg ville sådan ønske vi alle havde mere tid, for der går for lang tid imellem, at vi ses.

Nu må jeg videre med dagens andre gøremål, der er noget tid før jeg kan hoppe i den seng, som jeg har sukket efter siden -tja, det kan jeg faktisk ikke huske mere.