Month: August, 2010

Livs observationer fra sofaen

Nu har jeg været hjemme i to dage fordi min mave bare har været hårdt ramt af, hvad det nu end er, alle har lige nu. Første dag var den typiske, sove, toilet, sove, toilet, sove toilet dag. Så holdt det lige som op og så brugte jeg ellers natten til i dag på at ligge og skiftevis svede tran og fryse som en nøgen anoreksi ramt på Grønland. Vækkeuret ringede klokken 05.30 som altid, men bare tanken om at skulle ud af sengen, var nok til at jeg kunne tude. Så jeg blev i sengen.
Senere flyttede jeg ned på sofaen, hvor dagen er blevet brugt men dårligt tv, søvn, og en smule vasketøjs arbejde.

Når man nu er tvunget til at leve livet et par dage i Livs højde, så må man nødvendigvis udnytte det. Mit lille 35 mm sad i forvejen på mit kamera og selv om netop det objektiv ikke er mit favorit, så er det favoritten til netop denne situation.
Her er hvad jeg så, stort set i nøjagtige sekvens. Er hun ikke yndig? Jeg var færdig af grin da jeg redigere i dem, den unge får mig altid til at grine.

Livssyn1web

Livssyn2web

Det der rynkede trolde fjæs var Ibens speciale da hun var omkring 15 mdr. Det er åbenbart er specielt talent, der går i arv i vores familie. Talent 2011, I think so!

En anden ting som er ganske underholdende i vores familie i disse dage, er den skriftlige kommunikation. Iben skriver og læser og skriver og læser og skriver. Og derfor finder man små sedler overalt i huset. Her er et lille udklip af hvad man kan se i dag, lige netop nu. De er svære at læse, de er skrevet med utydelig blyant – men underholdende og tankevækkende, det er de bestemt.

signsweb

Den første seddel hænger før de store ungers fælles værelse. Den næste hang ved vores seng. Den står noget i stil med ” til mor og daddy – løft op og tag kuperten og åbn kassen og velj en klistermærken”.
Det 3. fandt jeg efter at Iben og jeg havde skændtes, efterfulgt af hendes demonstrative annoncering af, hvem hun er venner med. Bemærk engelsk ordstilling…. sødt ikke?

Nu kan der ikke gå mange dage, før jeg kan fremvise de lækreste produkter her på bloggen. Jeg har bestilt et Design album,et canvas, et glasmonteret billede, et sort/hvid billeder monteret på skum m. laminering. Sammenholdt med de mange forstørrelser og collager jeg har liggende herhjemme allerede, vil jeg kunne fremvise stort set alt, hvad man kunne ønske sig at se. Jeg skal ved lejlighed have bestilt et kæmpe kanvas til mit studie, men før det er fuldt indrettet, vil jeg ikke bestille et – jeg skal lige kunne visualisere hvor det skal hænge først.

Write a Comment

*

*


1 + three =

Esther og Signe {Børnefotograf}

I dag gik turen til Jelling. Hvor er der smukt! Jeg elsker hele området omkring Vejle Ådal og synes det er lækkert at jeg bliver lokket ud i den fjerneste afkroge så ofte som jeg gør. Jeg har over sommeren været så heldig at tage rigtigt mange on location børne-og søskende portrætter i det område og jeg bliver bare aldrig træt af køreturen op og hjem og naturen i det område. Tænk sig at være heldig at bo tæt på et af Danmarks smukkeste steder.

De to smukke damer som jeg mødte i dag, var jeg lidt forudindtaget overfor – på den meget positive måde. Jeg har hørt meget om dem, for deres mor er en af min tidligere kolleger. Så jeg ankom med nogle mentale billeder af dem og jeg fik dem bekræftet til fulde. To dejlige og livsgalde piger, med hver deres personlighed. Storesøster en mega model in spe og lillesøster, en viljestærk og charmerende tumling med fart over feltet.
Jeg havde godt nok annonceret at jeg ikke fik tid til at redigere nogle sneek peeks, men jeg kunne ikke lade være alligevel.
Så her kommer to billeder af dejlige unger. Jeg siger tak for en fantastisk dag og resten af min, bliver brugt i sofaen. Jeg har arbejde der skal gøres og 6 Ikea poser vasketøj der skal foldes – og sengetøjet er endda lagt på alle 5 senge. Suk. Jeg ville nok være langt lykkeligere med en robotstøvsuger.
Nå ja og så står der Bridget Jones på programmet og vildt fedende is.
Mental note; løb ekstra lang tur i morgen.

IMG_2544edit

IMG_2422edit

Write a Comment

*

*


9 − = zero

Hold på hat og briller

Og det er altså ikke fordi det blæser. Jeg har travlt, sådan helt helt vildt travlt. Jeg synes faktisk selv, at jeg har redefineret begrebet travlt og det er faktisk ikke særligt fedt.
Brendan og jeg kører stadigt goddag og farvel livet og det tærer altså på energien.
Min dag i dag.
Op klokken 5.
Lægge tøj frem til tre børn
sørge for bleer til Liv
Drikke en kop kaffe og få lidt morgenmad
I tøjet og i bilen klokken 6.
6.45 ankommer til arbejdet
laver en kop kaffe mens computer starter
Smider mig over powerpoint præsentation
klokken 9 – afdelingsmøde
klokken 11 tilbage på pinden
12 – frokost
12.30 tilbage på pinden
knokler på powerpoint præsentation
ringer til diverse sygehuse, patienter
14.30 forlader arbejdsplads i bil.
15.15 ankommer ved vuggestue
henter Liv og sætter kurs mod Lindknud.
Ringer til Sfo og beder dem sende Iben og Sønnich hjem
15.35 de store kommer hjem
Ammer Liv
hjælper Iben med lektier mens jeg samler bleer
hjælper Iben med lektier mens jeg lægger vasketøj sammen
Ammer Liv
hjælper Iben med at få håndboldtøj på
Sætter Liv i bilen og kører Iben til håndboldtræning.
tilbage igen, sætter ble vask over
laver snack til Iben og Sønnich
begynder at lave mad
klokken 18, sætter jeg Liv i bilen og henter Iben
klokken 18.15 spiser vi
18.30 hjælper Iben med lektier mens jeg stryger tøj
18.50 lægger vasketøj på plads
Sætter blevask over
19.30 giver Liv nattøj på
børster tænder på Iben og Sønnich
læser historie
siger godnat
ammer Liv
klokken 20.30 redigerer jeg billeder
skriver emails
tjekker konti
klokken 21.15 finder jeg tøj frem til imorgen til alle tre børn
om lidt går jeg i bad
klokken 23 siger jeg hej og godnat til min mand, der sikkert lige er trådt ind af døren
og 6 timer senere, starter jeg forfra.

Den ene dag tager den anden, jeg aner knapt nok om det er mandag eller fredag.
Der er ingen udsigter til, at det bliver bedre inden for de næste par uger.
Jeg trænger til ferie.

cookiemonster

Her er Liv. Dette her er hendes ” jeg sværger det var ikke mig der spiste den sidste Oreo cookie, blik”. Sjovt nok, troede jeg ikke på hende.

One Comment

  • Margit · Posted 26. Aug 2010 at 22:08 · Link

    Lækre Liv med de fedeste udtryk. Mht. til din hverdag så bliver man da næsten stresset bare ved at læse den, godt jeg kun har 15 km på arbejde fra på onsdag.

Write a Comment

*

*


one × 4 =

Så har man prøvet det med

Medina koncert i regnvejr. Vi blev våde, rigtig våde. Ungerne synes musikken var herlig, selskabet godt og så overlever man nok, at man lignede druknede mus ved ankomsten til Lindknud.
Turen hjemad var – eh anderledes. Turen ud af Legoland havde været kaotisk med virkeligt megen trafik. Folk havde fået nok og man skulle være mere end hardcore Shu-bi-dua fan, for at bliver stående i den silende regn- så alle skulle hjem på samme tid.
Vel ude af Billund, faktisk noget ude af Billund, kommer der pludseligt en bil op på siden af os. En kvinde hænger ud af vinduet på en bil og hun peger og agerer og gør ved. Jeg tænkte at jeg måske havde glemt at deaktivere blinklys, kørte med katastrofe blink eller noget andet ,mere alvorligt. Min mor udbryder, at hun måske har glemt at lukke bagklappen ordentlig, men lysindikatoren viste ikke noget var galt. Kvinden uden for vinduet, som hænger ud, kørende i den forkerte vejbane, er meget insisterende. Så vi holder ind.
En meget vred dame kommer op til døren og starter med at råbe halv højt, at det mindste man kan gøre når man er kørt ind i folk er, at stoppe. Det har hun ret i. Jeg mener nu ikke at være kørt ind i nogen som helst, det ville man for dælen vel da bemærke? Hun taler stadigt meget højt og affekteret og siger, at jeg er bakket ind i dem ved Legoland. Jeg er bakket flere gange omkring Legoland, så helt udelukkes kan det vel ikke. Jeg mener stadig at jeg ville have bemærket det, men man står vel ikke der og beskylder folk for at lyve?! Vel slet ikke når de har kørt som jeg ved ikke hvad, for at få fat i en? Så må der vel være noget om det!.Hun forsætter ret vredt med at sige, at de har dyttet i lang tid for at få min opmærksomhed men at jeg bare kørte derfra. Jeg har ikke hørt noget, Iben har ikke hørt noget, Sønnich har ikke hørt noget og min mor har ikke hørt noget. Liv – tja det er svært at vide!
Til den sure kvindes (lille) forsvar skal siges, at vi hørte høj musik i bilen, havde to unger der snakkes og en baby der var utilfreds og så bare den normale “Berlingo larm”, som mange kender så godt. Jeg kunne godt have overhørt dyt.
Jeg stiger ud af bilen og spørger om der er sket noget? Jeg er meget forvirret, for jeg aner ikke helt hvad manden, som nu har overtaget ” dialogen” taler om. Kvinden peger med bestemt mine på bilen. Den er fin!. Fine fine bil. Jeg ser nok en anelse forvirret ud og hun henledes så min opmærksomhed på højre hjørne af hendes nummerplade. Den er lidt bøjet, sådan i et område på størrelse med en 2 krone.
OK. Nummerpladen må være meget vigtig for denne familie og jeg respekterer da folk forskelligheder, så fred være med det. Jeg stikker dem et visitkort (så teknisk set kan de læse med her nu) og min mor stiger ud af bilen, for også lige at besigtige den voldsomme skade. Også min mor må lige dobbelt tjekke hvad det nu er for en skade, der er blevet kørt ræs om.
Vel hjemme, kommer jeg i tanke om, at det faktisk er underligt at de, på det påståede gerningssted, ikke bare steg ud af bilen og talte med mig der. Jeg sad fast i trafikken i ganske længe, var parkeret næsten på skødet af en politimand – det ville have været oplagt.
Hvorom alting er, så blev dagens hændelse brugt på en konstruktiv måde. Vi fik fortalt de store unger, at det altid er en dårlig ide, at tænke det værste om folk med det samme og at man sjældent efterlader et godt indtryk når man råber af folk ( eller hænger ud af vinduer med vilde fagter for den sags skyld) i stedet for at tale pænt og roligt. Og så har jeg surfter nummerplade priser og i processen fundet ud af, at man kan rette sådan en fætter selv, på bare et minut – ganske enkelt.
Berlingoen har ikke en skramme, ikke bare en lille bitte en. Den lader vi lige stå.

Noget mere tragisk end en måske bøjet nummerplade og landevejs jagt i en stationcar er, at jeg er robotløs nu. Helt robotløs. Åh jeg savner den allerede og tænker med gru på, at jeg imorgen må kaste mig over det blå larmende monster og støvsuge hytte ved egen kraft. Gys. Hvis jeg skal putte de positive briller på, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg må ønske mig penge til en robotstøvsuger til fødselsdag – så ønsker skal jeg ikke ligge vågen over at skulle finde.

Mental note: Køb lækkert chokolade til Rune og Laura som tak for lån af Robert og som tak for, at jeg igen må låne Runes 50 mm objektiv. Nu må canon godt snart vende tilbage med, hvad de har tænkt sig at gøre ved mit.

One Comment

  • laura · Posted 22. Aug 2010 at 19:01 · Link

    hov det fik jeg slet ikke fat i går aftes , men det var vist også et total lyn visit du var på…..jef nåede jo slet ikke at sige hej, før du var væk igen…
    HUsk mig på du skal have nogel legolandpenge til noget tempel halløj, vi får det jo ikke brugt , hva det så end er.
    Vi havde også en god dag, trods lidt regn, med godt selskab er lidt regn jo ingenting:-)

Write a Comment

*

*


9 − three =

Julefotografering {snart tilbud på børnefotografering}

Selv om vi kun skriver august måned, så er det faktisk (desværre) allerede tid til, at tænke på julen.
Arbejdet med mit studie går fremad, så klar det bliver jeg.
Brendan har givet det en ordentlig skalle de sidste to dage, så nu er næsten al tapetet taget ned. Panelerne har vi besluttet for lov at blive, de var ikke så slemt medtaget som først antaget og derved får de lov at blive.
Huset her er jo en gammel missionsskole og et eller andet sted, er det næsten synd at fjerne lidt af husets historie, når det ikke er strengt nødvendigt. Så om en vægs tid, er vi klar til at begynde at pudse væggene og sætte glasvæv op.
Så lige nu går jeg op tænker på, hvilke gode tilbud jeg skal komme med – og kommer, det gør de. Selvfølgeligt skal mit studie fejres med et tilbud om baby og børnefotografering i studie, men jeg føler mig fristet til også at tilbyde graviditets fotografering til en tilbudspris. Jeg vil annoncere studie opstarts fotografering her og på Facebook når jeg har fået strikket tilbuddet sammen, så hvis du mangler portrætter af ungerne til julegaver eller bare fordi de er dejlige at se på, så holde øje med bloggen.

Jeg er blevet forelsket, sådan rigtig rigtig forelsket. I en robot. Den larmer, den er grim og Liv er bange for den og alligevel er jeg vild med den, sådan helt ind i sindet agtig. Jeg har låne støvsugerrobot ( bare rolig Laura og Rune, den kommer hjem igen imorgen) og jeg er solgt. Kan jeg gøre det bedre og hurtigere selv. Ja. Er den sindssyg dyr. Ja. Er det bare luksus. NEJ. Jeg må bare have en, for hele overetagen er ren og jeg har mens støvsugningen har foregået, vasket tøj, lagt det på plads, ryddet op, hængt vasketøj op og mange mange andre ting. Ville jeg alligevel have gjort det, sikkert – men gulvet var ikke også blevet støvsuget. Eneste problem – jeg har ikke råd til den. Jeg skal snart til tandlæge og det ved jeg bliver dyrt, efteråret står for døren og ungerne skal have nyt tøj og der er tusinde andre praktisk og fornuftige ting, der står i vejen for, at jeg kan få denne her lille lækre sag. Suk!
Ville den ikke bare se godt ud her på matriklen. Ville matriklen ikke bare se godt ud uden hundehår og støv? Åh jeg er så træt af, altid at skulle spare, altid at være fornuftig og at vi altid er på SU. Vi har nu vært gift i 11 år og i de 10 af dem, har vi kun haft 1 indtægt og i takt med det, har vi fået flere børn. Og det er helt og aldeles selvvalgt og jeg ville ikke nogensinde påstå at jeg ville være mine unger foruden, ikke engang min uddannelse – men den rådne økonomi er jeg stinkende træt af. Jeg vil også have råd til sommerferie, lækkert tøj til mig og Brendan, nye ting til huset og en robotstøvsuger *LOL*.

Write a Comment

*

*


− 6 = one