Month: May, 2010

Sikke da en weekend

Igår var jeg til 20 års jubilæum med min 9 klasse fra Bredebro og det var herligt. Jeg var egenlig ikke vildt tændt da jeg drog afsted, men den her flok mennesker, som man brugte så meget tid sammen med, for så hulens mange år siden, var bare så underholdende og dejlige. Det var fantastisk at se, at faktisk alle har funder deres plads i livet, deres familie konstellation og alle virkede tilfredse – hvad kan man mere ønske? Og vi var jo ikke en dag ældre at se på, det må være den frisk luft vi er vokset op i :)
Jeg kom sent hjem igår, langt senere end godt er men det er så svært at slæbe sig afsted, når man morer sig meget.

Imorges mødtes jeg så med disse to skønheder. To søskende, som ganske bestemt har deres ligheder men sørme også deres forskelle. S er en dejlig 3årig med mørk lød og store brune øjne og lille A er en prototype på en dansk skønhed og med al den charme man har når man er 8 mdr. Desværre var vejret så rædselsfuldt igen at vi var inden for det meste af tiden. Fordi de tilfældigvis bor lige om hjørnet fra mit arbejde, har jeg sat mig for at stoppe igen på vej hjem fra arbejde tirsdag og lige få et par ekstra skud i kassen. Familien har den mest fantastisk idylliske have med det smukkeste træ og jeg kan bare mærke, at jeg må have nogle billeder derfra.

Her kommer et sneak peak til mor og far :)

IMG_8862editweb

sneakpeakweb1

Lige om lidt skal jeg i seng. Jeg fatter ikke hvor den her weekend blev af? Jeg har stort set ikke nået noget som helst tanken om næste uge, gør mig træt. Har jeg ikke snart ferie????

Write a Comment

*

*


5 + = seven

Endelig weekend

Og hold da fast hvor er det tiltrængt. Ugen her har været pakket af alle mulige og umulige indtryk og nu skal jeg have det hele sat i perspektiv.

Ugen har igen været præget af sygdom, heldigvis af den slags som man hurtigt kommer over. Liv blev indlagt tirsdag. Jeg var taget på arbejde og da jeg ringende hjem en time efter, var min mor urolig. Liv var slatten og apatisk og vi var på 5 dagen af rota virus. Jeg fik hurtigt en tid ved lægen, smed mig i bilen og drog fra Vejle tilbage til Lindknud for at hente hende. Hun var helt askegrå i huden og meget fraværende. Hun græd uden tårer og uden meget lyd. Lægen kiggede kort på hende og så blev vi sendt videre til børneafdelingen på Esbjerg sygehus. Her blev vi igen modtaget af det sødeste personale, alle top professionel og hurtigt kunne man slappe lidt af, for de udstråler overskud og fuld kontrol over situationen. Liv ville ikke drikke, man forsøgte med sodavandsis, TUC salt kiks, kakaomælk, saftevand i diverse afskygninger, æblejuice men intet ville de unge dame indtage. Hun ville gerne til brystet, men der var en anelse lavvande, da hun næsten ikke har kunnet sutte de sidste 5 dage – så det var ikke noget til at rehydrere hende. Liv endte med en næsesonde, ikke særligt fedt at se på som mor – men den gjorde tricket. Efter lidt mere end 24 timer kunne vi drage hjem igen. Onsdag nat kaster Iben så op. Torsdag var det så Sønnich der startede igen. I guderne hvor er jeg træt af Rota virus. Vi har nu i små ti dage uafbrudt haft enten opkaste eller racernumse og det er bare ikke til at holde ud. Liv vejer nu det samme som hun gjorde ved 8 mdr. så selv om hun nu er over et år, vejer kun kun 7.2 kg. Lige nu er vi på et all you can eat regime, hun får hvad hun vil og vi stopper i hende i en lind strøm. Hun er vaks igen, fuld af smil og spillopper og vi er alle lettede.

I denne uge fik vi så også vores nye bil. Det er vores første rigtigt nye bil og jeg er lettet. Jeg har i lang tid haft det usandsynlig dårligt med at Brendan kørte til Esbjerg hver dag i vores gamle Golf fra 89. Let’s face it – det ypperste i bil sikkerhed dengang var sikkerhedsselen og skulle uheldet være ude, ville de gamle kasse rasle fra hinanden og ingen sikkerhed yde for den der kørte den. Så selv om vores økonomi mest er præget af ingen penge, så har vi altså bare ikke råd til at en af  os mister livet eller kommer slemt til skade. Så nu har vi en Hyundai I20 som har fået rigtig gode test resultater og nu har vi to biler som vi tør at køre børnene i. Penge er sgu ikke alt og halleluja for en god bank.

Jeg er ved at være tilbage på arbejde – sådan rent mentalt. Jeg skal stadigvæk ringe tilbage til patienterne oftere, for jeg skal altså lige dobbelt tjekke om min viden stadig er up to date – men det er den faktisk næsten altid. Selvom ugen har været præget af kaos, så fik jeg qua mit arbejde en dejlig oplevelse med i hatten. Jeg mødte en af de mennesker der har trodset alle odds og har vundet over kræften. En person der var opgivet af flere omgange, men som sad der og var spillevende og meget taknemmelig for livet. Det er så skønt at opleve at ikke alle unge mennesker dør af kræften og at den her person, trods en dødsdom, faktisk stadig er der for sine børn og sin familie,gav mig et tiltrængt mental og åndeligt spark bagi. Man kan overvinde den lorte sygdom – også når det ser allerværst ud.

I aften skal jeg til klassefest. Det er anden gang inden for ikke mange måneder, men jeg er flyttet så mange gange som barn, at det ikke kan være anderledes. Jeg glæder mig til at se alle sammen, men selvfølgeligt mest den ene veninde jeg faktisk stadig har kontakt med. Hende ser jeg alt alt for lidt og jeg håber at den her sommer byder på besøg af hende og hendes dejlige familie. Jeg må nok hellere svinge mig i bad på et tidspunkt og jeg tror jeg skal barbere ben. Jeg ved ikke hvad det er, men de fleste kvinders selvværd og selvtillid falder proportionelt med længden af hårene på ens ben og under armene – og jeg er ingen undtagelse. Den største udfordring bliver, at jeg ikke er hjemme til at lægge Liv i seng. Uh jeg er en frygtelig hønemor, jeg hader at efterlade mine små børn hjemme  – og jeg ved jo godt at de overlever og har det godt. Ja det er ikke logikken der er styrende.

Her er nogle billeder fra før Livs indlæggelse. Iben bærer sin lillesøster som var så ked så ked og bare ville hænge. Livs mor var slidt og træt og Iben, som den søde pige hun er, bad om lov til at hjælpe sin mor og lillesøster.

IMG_8566editweb

IMG_8557editweb

Den her slags portrætter er dem jeg holder mest af. De er ikke blot skønne at se på, men de vækker minder og fortæller en historie.

2 Comments

  • Margit · Posted 29. May 2010 at 10:21 · Link

    Fantastisk billede er dine lækre piger.
    Men sikken en omgang i har haft – godt et lille Liv er ovenpå igen.
    God fest…

  • Sandra · Posted 29. May 2010 at 13:52 · Link

    Hvor er det smukke billeder – en helt naturlig skønhed.
    Og udtrykket i dine to børns øjne er bare priceless – jeg forstår godt du holder mest af den slags fotografier:-)
    God bedring til Jer alle.

Write a Comment

*

*


three − = 1

Toastbrød,sodavandsis og et sjovt møde

Den her Pinse blev ikke lige som jeg havde drømt om. Den indeholder lige præcis 100% mere sygdom og ekstra vasketøj end ønsket. Liv forsatte fredag med at kaste op men det holdt op henad aften. Lørdag var der ingen tegn på sygdom andet end at hun var lidt slatten.Hun virkede ok og derfor besluttede vi, at vi skulle i Legoland. I sidste uge var jeg i Legoland med Brendan og ungerne og på vej ud af parken, suser vi lige forbi et ansigt fra fortiden. Det var Per, min kæreste fra slut 80′erne og begyndelse af 90′erne. Dengang i sidste uge, var tiden ikke til at stoppe op og hilse på. Ungerne var trætter, jeg var irritabel og træt og jeg vidste at det ville blive umuligt at få indført et ord. Så jeg skrev på Facebook til ham at jeg havde set ham, men ikke var stoppet og fik besked på, at han ville være der lørdag. Så da vi drog afsted lørdag var det med Pers telefonnummer i mobilen. Og vi mødtes og det var sgu skægt. Vi har faktisk ikke talt sammen siden vi slog op, dengang for mange mange år siden – en dag i oktober. Alligevel var det helt naturligt at snakke med ham igen og det var fantastisk at se hans søde lille søn og se ham hænge ud med Liv, som sjovt nok ikke var det mindste bange for ham. Sønnich var lidt skuffet over denne Per fyr, tror jeg. Jeg havde fortalt ham at Per har en enægget tvilling, en der ligner ham på en prik og jeg tror Sønnich havde set frem til at se ham den anden *LOL*. Jeg fik hørt om både tvillingbroren, søsteren, fader og moder og stedfar og nogle enkelte venner.

Da vi havde sagt farvel til Per og Mikkel var vi klar til mere spas, men det var Sønnich ikke. Han ville bare hjem. Både min mor og jeg synes det var sært men eftersom det var pokkers varmt og min mave opførte sig sært, kørte vi bare hjem. Knapt nok inde i indkørslen brækker Sønnich sig. Heldigvis nåede han da ud af bilen. Ungen har bare haft det møgdårligt hele dagen, men uden vi har vidst det. I retrospekt burde vi have vidst bedre, han smed en hel is væk, stort set uden at have smagt på den. Jeg måtte lægge mig da vi kom hjem. Jeg havde ondt i ryggen fordi jeg havde klemt en nerve i ryggen allerede fra morgenstunden, jeg havde/har ondt i en tand og så havde jeg den ledeste kvalme.
Da jeg putter Liv, kvitterer hun med bræk over mit nyvaskede sengetøj og hun forsætter faktisk igennem natten. Brendan tog over fordi min bryster var som et rødt flag i ansigtet på hende og hun ville ikke sove, hvis jeg var der og ikke åbnede baren. Og jeg kunne ærlig talt ikke overskue noget som helst. Skrigende baby, kvalme, opkast, ondt i ryggen og tanden er mere end de fleste kvinder kan klare – og jeg er ikke en undtagelse.
Idag er det kun blevet til en enkelt omgang opkast, til gengæld har hun nu diarre.

Brendan og jeg har taget ture på sofaen med barn på maven og vasketøjet, ja det ligger stadig i store bunker. Alt det skumle vasketøj (læs: det med opkast på) er klaret, så nu er det kun det almindelige der venter forude. Jeg er ikke sikker på at jeg kan nå det hele imorgen.

IMG_8474edit

blogface

IMG_8506web

Nu håber jeg dagen imorgen bliver sygdomsfri. Jeg håber vi kan fodre Liv med andet en sodavandsis og toastbrød og at Iben og jeg får vores “alene tid” som hun efterspurgt hele ugen.

Write a Comment

*

*


9 + = ten

Så blev hun syg igen

Uh hvor er det bare hårdt at starte i vuggestue. Liv er nu syg for 3. gang på 3 uger og jeg hader når mine unger er syge. Igår eftermiddags havde hun kastet op i vuggestuen, men havde virket frejdig nok. Vi slæbte så den lille 1 årige (jeg skal lige vænne mig til det) med til gril fest på skolen, hvor hun var træt med glad nok. Vel hjemme bliver hun puttet og ca. 30 minutter efter det, sidder hun grædende i sengen i en pøl af opkast. Feberen kom senere og hun har nu i et døgn haft ca. 39 grader i temperatur. Jeg ringede barnets første sygedag imorges og det var bare en af de dage, hvor ikke engang bedstemor eller daddy havde været gode nok. Liv og jeg har ligget på sofaen fra vi stod op klokken 06.30 og til Brendan kom hjem omkring klokken 14. Jeg havde ikke fået kaffe, mad eller været på toilet i det tidsrum, for hun blev så ulykkelig bare jeg rørte mig.

Her til aften ligger hun stadig bare og er helt mør. Periodevist er det gået ok med at holde mad indenbords og væske, men så vender det med et og vi starter forfra. De bleer hun har afleveret idag har været monster klamme, så jeg tror virkeligt den lille mave har det enormt skidt.
Lige nu putter hun med Brendan.

IMG_8471editweb

Og så har jeg lavet et første officielt 1 års billede. Jeg overvejer om ikke jeg skal have denne collage trykt som lærred og så muligvis have et enkelt af dem i lærred for sig selv?

collage1aarweb

Vi har købt ny bil (det skal jeg også lige vænne mig til) for første gang. En Hyundai I20 i grå, siger rygtet. Slutsedlen lå på køkkenbordet da jeg kom hjem fra arbejdet igår og vi skulle have denne nye bil på onsdag. Egenlig er jeg fløjtende ligeglad med biler og derfor har jeg heller ikke været med i selv processen. Hvad jeg ikke er ligeglad med, er sikkerheden og den skulle være virkeligt god i denne model. Jeg kørte vores gamle Volkswagen fra 89 til arbejde i forrige uge og jeg var skrækslagen ved tanken om, at vi nogen gange (om end sjældent) sætter vores unger i den også. Så selv om vi er fattige som kirkerotter, har vi besluttet at vores liv er altås er mere værd end et billån og banken var heldigvis enige. Så snart har vi en splinterny og sikker bil og jeg vil have det meget bedre med, at fragte børn rundt i hver vores respektive biler, da de nu begge er i den sikre ende.

Selvfølgeligt går jeg pinsen i møde med den ledeste tandpine. Jeg har en visdomstand som har besluttet sig til at campere i mit kæbeben. Jep det er præcist så smertefuldt som det lyder. Når det er allerværst, er jeg seriøst ved at tude af smerte. Smerterne virker at være neurogene for de er ikke konstante og de kan faktisk forsvinde helt i perioder, men kors hvor gør det ondt. Det kommer pludseligt og starter ved tanden og stråler sig op i tindingen, ud i kinden, ned langs halsen og bag om i nakken.
Jeg må nok bide i de sure æble og få bestilt den tid ved kæbekirurgen så de kan få den s**de tand ud – men jeg har faktisk hverken lyst eller råd til det :( Helt ærligt hvor sygt er det lige at skulle bruge tusinder af surt tjente kroner på at få en tand hevet ud af skroget???

One Comment

  • Henriette · Posted 21. May 2010 at 21:54 · Link

    Åh det billede med B og Liv er da sååå sødt!
    Håber hun snart har været alle baktusser igennem!

Write a Comment

*

*


seven − = 5

Liv 1 år

Idag er min baby blevet 1 år. Hvor er tiden blevet af? Igår aftes lå jeg og kiggede på hende i sengen og tænkte på, at for et år siden var hun stadigt i min mave og jeg vidste, at dagen efter ville jeg bliver mor for 3.gang. Jeg var lige så spændt og forventningsfuld som jeg var med Iben og Sønnich – men bedre rustet rent mentalt. Jeg vidste at ligegyldigt hvad der tittede ud fra maveskindet, ville jeg elske det betingelsesløst fra første sekund. Og det gjorde jeg. Modsat ved de to andres fødsler blev jeg fuldstændigt overmandet af kærlige følelser for Liv i det sekund jeg så hende, jeg kunne slet ikke holde tårene tilbage og jeg syntes dengang som nu, at hun var så ufatteligt smuk og perfekt og så lille bitte.Det skal ikke forstås sådan at jeg ikke havde samme følelser for de store, jeg er bare af natur temmelig behersket og meget privat. Denne gang var jeg bare ligeglad og måske mere parat til bare at acceptere at det er ok at give slip engang imellem. At Liv så blev født midt i en følelsesmæssig meget turbulent tid, har helt klart også sat sit præg. Vi vidste ikke vi fik en pige, Vi er så frygteligt gammeldags i min familie, at sådan noget ønsker vi ikke at vide – og det er jo også så inderligt ligegyldigt. Vi vidste dog at blev det en pige, skulle hun hedder Liv – der var ingen slinger i valsen der. Navnet er en hyldest til livet, en påmindelse om at livet skal gå videre også når det er så skide svært og ufatteligt uretfærdigt og at denne lille nye verdensborger kom til verden på et tidspunkt, hvor en anden snart måtte sige farvel til sit liv.

Liv er født den 19 maj. C havde fødselsdag den 13. maj – hans sidste. Livs ankomst ind i familien vil altid være linket til, at vi ikke lang tid derefter mistede et andet meget fint menneske og det er en symbolik som jeg er kommet til at holde af. Liv er symbol på livet og Liv er blevet hele min lille families omdrejningspunkt. Liv er elsket og forgudet af hendes søskende og kommer dagligt ud for >”kærlighedsulykker” fordi de finder hende så uimodståelig. Heldigvis er hun hårdfør hende Liv, hun rejser sig hurtigt igen og forsætter med at udforske verden og næsten altid med et eftertænksomt udtryk. Liv er en glad pige, men man skal arbejde for at få et smil fra hende og når man så får det, smelter man fuldstændigt.

Dagen har været dejlig. Vejrguderne gav sig endeligt og på denne min datter fødselsdag, fik vi endeligt sol og varme. Jeg brugte derfor 15 minutter på hurtigt at få nogle billeder af den smukke lille pige, min mor assisterede til UG og krølle. Desværre er det nu sent og jeg har allerede siddet op halvanden time efter normal sengetid, men jeg måtte lige redigere et par stykker. Så her kommer ganske få fra dagen, som har været fantastisk. Kors hvor er jeg heldig.

IMG_8454editbwweb

IMG_8428editweb

IMG_8400web

One Comment

  • Margit · Posted 20. May 2010 at 18:59 · Link

    Tillykke med hende – hun er lækker som altid.

Write a Comment

*

*


4 − three =