Month: April, 2010

Barn i slikbutik – det er mig

Igår da jeg shoppede efter briller i Ribe, fandt jeg er sted hvor man kan leje objektiver. I Ribe! Jeg har i årevis været så misundelig på amerikanske fotografer fordi de kunne smutte ind og leje et stykke glas, det ville være perfekt til en bestemt opgave. Nu kan jeg også. Hvor fedt er det lige, helt ærligt. I første omgang skal jeg leje en makro til en opgave men jeg skal sørme også prøve et par af de objektiver som jeg drømmer om hver nat (ok næsten hver nat) og  mon ikke jeg så finder ud af, hvad jeg i virkeligheden skal smide mine imaginære penge efter.

Her til aften da jeg skulle forbedrede en fotoopgave imorgen, tog jeg billeder af mine to yngste børn. Jeg elsker bare at sidde med kameraet i hånden og snuppe et billede lige når de har et udtryk, der bare er så velkendt og så DEM. Jeg elsker dem måde de slet ikke ænser mig på, at de slet ikke har deres bevidsthed på mig men bare lever deres eget lille liv – og at jeg så alligevel kan stjæle et lille stykke af det. De her ansigtsudtryk er mine ungers kendetegn og jeg ender altid med at finde billeder som dem her frem og stirre på dem. I al deres uplanlagte uperfekthed er de bare så autentiske og så perfekte. Ja for mig giver det mening.

IMG_7732web

IMG_7729web

IMG_7720web

IMG_7717web

Imorgen bliver fantastisk. Imorgen bliver dejlig. Jeg starter dagen med at tage billeder af bror og søster og jeg elsker søskende par, de er bare så vidunderlige. Når jeg igen er hjemme, kameraet er tømt, så drager vi afsted og køber cykle til vores to store børn. Brendan og jeg har villet det her i lang tid og nu bliver det endeligt en realitet. Iben har ikke talt om andet hele dagen og alligevel tror jeg, at jeg glæder mig mere end hende.

Write a Comment

*

*


five × = 30

Seriøs count down

anden sidste dage før normale weekend før fuldtidsarbejdende mor til 3. Gahhhhhhhhhhhhhhh. Jeg havde godt nok forestillet mig denne sidste uge anderledes, meget anderledes. I mit hoved ville jeg have kørt Liv ind i vuggestuen og senest tirsdag, ville hun være vild med stedet. Jeg skulle have gjort rent i huset for at fjerne stress fra de første par uger, vaskekurvene skulle i bund og strygetøj skulle ordnes. Huset skulle ryddes op, alle have rent sengetøj og gæsteværelset skulle lige shines up og gøres klar til evt. gæster. Vinduer skulle vaskes, jeg skulle have styr på kalender, aftaler, læge, synsprøve, fritidsaktiviteter. Jeg skulle have kaffe med gode veninder og hygge mig og være overskudsmor – lige her på falderebet.

Isetdet for ligner her noget der er løgn. Foran mig på sofabordet ser jeg en ulækker hårbørste, tre styk fjernbetjeninger, kopper fra igår, diverse gormiti, tre styk viskelæder, indholdet af en blyantspidser, et ur der ikke virker, legoklodser, håndjern (ungernes, bare så ingen får ideer), en gameboy fra 1997 og en dåse Sommersby æble cider der er tom. Her ikke rengjort, ikke støvsuget, ikke opryddet, vasketøjskurven har bredt sig ud over gulvarealer både i underetagen og foroven, strygetøj er en saga blot, gæsteværelset er  – ja ikke ryddet op og man er i akut fare for  at falde i en af de mange vikler der ligger i en bunke på gulvet. Vinduerne er beskidte, køkkenet ser ud som efter en vild fest – dog vild fest med indtagelse af appelsinjuice og havregryn, forgangen ligner en sandkasse, jeg ved ikke om jeg har et stuegulv og jeg tør ikke tænke på hvordan der ser ud foroven. Igår glemte vi at få Iben til håndbold og spejderne venter stadig på, at jeg officielt udmelder Iben – hvilket åbenbart er meget meget vigtigt.

Ugen er gået med sygdom, igen. Liv har været ked og varm og snottet og fyldt med betændelse. Lørdag var hun klatøjet, søndag hed det vagtlægen og mellem søndag og onsdag, blev det bare værre. Igår fik vi så diagnosen lungebetændelse. Nu er hun på penicillin og hun sover stadig, det tager jeg som et godt tegn.

Jeg starter på arbejde på mandag, Brendan er lige startet i praktisk på SVS. Vi har travlt. Vi har stinkende travlt og selvom vi forsøger at planlægge så godt vi kan, er det ungerne der betaler prisen. Øv.

Midt i al elendigheden kan jeg stole på, at min unger får mig til at smile. Her er de så, mine smukke sommerfugl Iben og min lille reklame pige Liv – nu med lidt mindre øjensnask.

IMG_7714web

IMG_7707web

IMG_7706web

One Comment

  • laura · Posted 30. Apr 2010 at 08:45 · Link

    skide spejder nazies…. håber det snart lysner!…..
    kram til jer alle

    Edit: i går blev jeg endelig klippet… og gæt engang hvem jeg lignede til morgen…. michael jackson…. kæft det så vildt ud… bare så du ved du ikke er den eneste af den slags… dog skal det tilføjes at jeg har besluttet mig for jeg vil have det rødt…. think…. det har han vist ikke haft……

Write a Comment

*

*


two × = 4

Ikke alt er glamour

Ikke engang i Lindknud. Huset her ligner en blanding af Kosovo midt under krigen og en stor indisk losseplads. Her roder og ser ud som jeg ved ikke hvad og jeg orker stort set ikke gøre noget ved det. Flere gange idag har jeg flyttet rod fra et sted til et andet og helt ærligt, så er resultatet status quo, bare et andet sted. Natten gav mig 4 timers søvn, men enormt afbrudt søvn og hele dagen idag, har jeg været zombi. De store unger har været højlydte, irriterende og rodende. Faktisk har de jo slet ikke været nogen af delene, men det er svært at se med kun 4 timers søvn. Liv har pjevset og hun har det bare ikke godt, slet slet ikke.  Hun snotter som jeg sjældent har set det før, betændelsen vælter ud af øjnene på hende ( og jeg overdriver desværre ikke engang), hun hoster og hun har haft racer numse hele dagen og så har hun feber. Puha hvor er det synd for hende :(

Jeg endte med at køre til Kolding med hende for at få hende tjekket. Dommen var ekstremt snottet men stadigt intet alvorligt – det er jo dejligt. Desværre er timingen helt af H til. Næste uge bød i forvejen kun på 4 dage til indkøring succes og lige nu skal vi være ekstremt heldige, hvis vi ender med at have to. Så jeg greb knoglen og tiggede min moar om at komme i nogle dage i ugen hvor jeg starter på arbejde, for vi starter jo forfra med indkøringen og jeg kan ikke holde tanken ud om, at hun skal være der hele dagen og være ked af det. Så min mor hjælper og så håber jeg at vi finder en tålelig løsning. Scheiße! Lige nu sover hun sødt, den lille sveske og jeg, jeg forbereder mig på endnu en nat uden søvn.

IMG_7654web

Og der er hun så, I al hendes ophøjede snottethed. Jeg har sådan nogle billeder af alle mine børn og jeg elsker dem, knuse elsker dem. Jeg kan finde et billede frem af Iben 8 mdr. og huske hvordan jeg sad med hendes lille feberplagede krop og ventede på en vagtlæge. Jeg kan se på et af Sønnich og huske hvordan jeg stod med ham i viklen og svajede frem og tilbage hele natten, fordi han var så syg og skidt af skoldkopper. Jeg elsker portrætter der viser børn som de er og hvor de er. Jeg har ikke behov for poleret og korrekt, for de børn findes ikke – og det gør forældre til sådanne børn heller ikke. Jeg synes hun er lækker som står der og jeg elsker lige mine børn en tand mere, når de har det så frygteligt skidt og derfor vil jeg altid kigge tilbage på det her billede og føle stærke følelser. Og ja, man skal ganske bestemt være hendes mor, daddy, søster,bror eller bedsteforælre for at kunne se det smukke i hende idag. Forresten nej. Jeg mødte ved vagtlægen en bruger fra Slyngebarn med hendes astmaplagede lille søn og han synes Liv var sød med grønne klatter i øjnene und alles :)

Nu er alt ikke sygdom og klynk over vuggestue opstart. Jeg har raske børn også (sikkert på lånt tid, for Iben hoster også her til aften) og de er i hopla. Her er to af min store pige, hende jeg altid forundres over for hun bare så fantastisk. Her er hun min lange slanke grinebidder, min altid hjælpende hånd, pigen med de dybe tanker og høje grin,det store hjerte og en overflod af empati.

IMG_7664web

IMG_7590web

De sidste billede er taget på Rømø igår. Jeg elske lyset derovre og farverne. Billedet er taget omkring klokken 6 og farverne er bare så varm og lækre og perfekte. Jeg savner Rømø når jeg skal tage billeder. Vandet omkring øen virker som en stor giga reflektor der bare smider lys omkring og farverne og den lidt disede luft gør bare ting ved billeder, som er svære eller umulige at kopiere med alskens teknik.

Nu vil jeg nyde at have nogle minutter for mig selv, måske folde noget vasketøj – måske ikke. Jeg har ingen planer for imorgen, så jeg bliver positivt overrasket hvis jeg når noget.

Write a Comment

*

*


5 × = five

Familie

Igår besøgte jeg min søster og mand og deres dejlige datter Alma. Hvorfor ser vi ikke hinanden oftere? Hvorfor har vi alle bare så travlt med alt muligt, som regel ret ligegyldigt, hele tiden. Brendan og jeg er blevet bedre til at barbere alt muligt uvigtig fra, men det er langt fra bedre til god – og det arbejder vi så stadigt på. Og grunden til at vi konstant arbejder på det er, at vi ofte sidder med en følelse af, at det vi virkeligt holder af at gøre, gør vi alt for lidt. Et super eksempel er et besøg hos min søster.

Hvor var det fedt at se alle tiders 4 dejligste unger sammen. Der var et vivar af legetøj, snotnæser, glade ansigter og grin. Livet er sgu herligt og jeg bliver så glad, når jeg ser dem alle sammen. Det er da vigtigt at vi tager os tid til at være sammen som familie, det er da en grundlæggende og vigtig værdi, som jeg ønsker at videregive til min børn. Når vi engang bliver rige (eller bare har mindre gæld og to indkomster) skal vi også se familien fra Canada mere.

Sædvanen tro, havde jeg Canonella med mig. Jeg forlader stort set aldrig huset uden mit kamera, jeg føler mig nøgen og uforberedt hvis jeg gør. Så her kommer nogle små glimt af de 4 mest fantastiske unger på planeten. Jeg elsker den mere fotojournalistiske tilgang til børnefotografering, det er det mit hjerte i virkeligheden banker for og det er de billeder som jeg er stolte af, og som betyder virkeligt  meget for mig. Her er der små øjeblikke stjålet og frosset til stilstand, som vi kan hive frem i mange år fremover. Disse øjeblikke skete virkeligt, de var ikke iscenesat eller specielt planlagt til anledningen og billederne reflekterer virkelige minder – ikke en drøm om hvordan de kunne have været.

IMG_7575web

IMG_7550web

IMG_7534web

IMG_7547web

IMG_7532web

Jeg var så optaget af at observere vores unger, at jeg glemte min søster og hendes mand. Det er en ommer Moster Kris.

I går havde vi et semi positivt gennembrud på vuggestue fronten. Liv var der en time uden mor. Hun havde været ked af det, men ikke utrøstelig og i det øjeblik jeg trådte ind, var hun ikke fuldstændigt opløst i tårer. Åh jeg håber det rykker i næste uge, for jeg kan slet ikke holde tanken ud om at min lille pige skal være der så mange timer om dagen og være så ked af det. igår da hun var blevet puttet, vågnede hun pludseligt og var helt utrøstelig. Hun klamrede sig til mig som om hun aldrig har tænkt sig at give slip. Jeg er overbevist om, at hun er bange for at jeg forsvinder og disse dage bruges på at forsøge at vise hende, at jeg er her, også når hun ikke kan se mig, Men hold kæft hvor er det hårdt.

Lige om lidt vil jeg svinge støvsugeren, hope bad og så vil jeg pakke mine børn sammen og drage afsted til Rømø. Solen skinner og jeg har en uges frihed tilbage der skal nydes. Det arbejde jeg har med forretningen og slyngebarn må vente, det snupper jeg i aften.

Write a Comment

*

*


seven + = 12

det går for hurtigt langsomt

Åh jeg synes bare ikke vi kommer nogen vegne. Liv er bare ikke vild med vuggestue konceptet, slet slet ikke. Nu har vi været i gang i 1 1/2 uge og hun græder stadig panisk bare jeg går et par meter fra hende for at hente et stykke papir. Jeg kan slet ikke holde tanken ud om, at hun snart skal være der i vuggestuen med larm og gråd og fremmede voksne og ingen mor. Min lille baby græder så hjerteskærende når jeg så meget som bare vender ryggen til hende og det er jo nu, at hun har brug for, at jeg viser at jeg er der for hende. Vi har nu de sidste to dage forsøgt med  at jeg lægger hende til at sove og så kører hjem og når hun vågner, ringer de efter mig og jeg kommer – med det samme. Idag var der måske en lille bedring at spore. Hun legede en smule på gulvet selv og stod et øjeblik ved vinduet sammen med en af den andre børn. Da hun så på et tidspunkt blev skubbet til af et barn, var det slut med at være modig. Da jeg kom og hentede hende idag blev jeg heldigvis ikke mødt af den vildeste gråd, men i det øjeblik hun så mig, blev hun helt panisk og hun klamrede sig til mig. Her til aften har hun nusset og villet ligge helt oppe i ansigtet på mig, det er ikke normalt hendes stil. Hele natten igennem ligger vi arm i arm – som vi altid har gjort det og jeg forsøger på bedste måde at formidle, at jeg stadig er her og stadig vil hende – men jeg tror ikke hun forstår det. Hvordan hulen forklarer man til så lille en trold, at mor ikke gør det fordi hun vil men fordi hun skal. At hvis jeg havde et valg, så var der no way at jeg ville efterlade hende hos andre endnu og at jeg stadig håber på at vinde en lotto præmie stor nok til, at jeg kan blive hjemme længere. De store unger ser heller ikke frem til at deres mor igen skal arbejde. De nyder de mere rolige morgener og at vi kan være lidt spontane fra tid til anden men nu skal vi igen til at bruge morgen SFO og have lange tvunge dage. Arggggghhh. Jeg bliver depri af det her.

Idag har hun været hjemme, hun var sløj til morgen og Brendan og jeg (og det var faktisk hans forslag) besluttede at hun var bedst tjent med at blive hjemme. Hun har egenligt haft det ok og har været helt anderledes glad og tryg, end de dage hvor hun har været i vuggestuen. Her til aften virkede det som om hun fik feber – det duer ikke, vi har ikke tid til sygdom lige her midt i opstartsfasen, så jeg håber hun har det bedre imorgen.

Idag har jeg taget nogle billeder af Liv der reflekterer både min stil og mit humør. Jeg elsker det lidt dybere udtryk som jeg bruger meget i mine egen personlige billeder. De er bestemt ikke for alle, men her hjemme er vi fan af den stil – min stil ;)

IMG_7517editweb

IMG_7515editweb

IMG_7516editweb

IMG_7518web

På et mere humoristisk plan, så har aftenens putning budt på babygylp blandet med leverpostej i kavalergangen og minutter efter det, sendt min lækre lille baby er giga grøn snotter lige i fjæset på mig. Åh yeah…  og så blev jeg bidt 7 gange. De der tre tænder hun får foroven, skal man åbenbart lige have styr på hvad kan bruges til. De skal ikke bruges på mig.

One Comment

  • Mette Bork · Posted 23. Apr 2010 at 10:05 · Link

    Elsker også den måde du tager billeder på og især disse her af Liv, det er jo lige før man kan mærke hende :-)
    Håber hun hurtigt er rask igen og at en lille pause i indkøringen falder positivt ud!

Write a Comment

*

*


9 × = forty five