Month: April, 2010

Barn i slikbutik – det er mig

Igår da jeg shoppede efter briller i Ribe, fandt jeg er sted hvor man kan leje objektiver. I Ribe! Jeg har i årevis været så misundelig på amerikanske fotografer fordi de kunne smutte ind og leje et stykke glas, det ville være perfekt til en bestemt opgave. Nu kan jeg også. Hvor fedt er det lige, helt ærligt. I første omgang skal jeg leje en makro til en opgave men jeg skal sørme også prøve et par af de objektiver som jeg drømmer om hver nat (ok næsten hver nat) og  mon ikke jeg så finder ud af, hvad jeg i virkeligheden skal smide mine imaginære penge efter.

Her til aften da jeg skulle forbedrede en fotoopgave imorgen, tog jeg billeder af mine to yngste børn. Jeg elsker bare at sidde med kameraet i hånden og snuppe et billede lige når de har et udtryk, der bare er så velkendt og så DEM. Jeg elsker dem måde de slet ikke ænser mig på, at de slet ikke har deres bevidsthed på mig men bare lever deres eget lille liv – og at jeg så alligevel kan stjæle et lille stykke af det. De her ansigtsudtryk er mine ungers kendetegn og jeg ender altid med at finde billeder som dem her frem og stirre på dem. I al deres uplanlagte uperfekthed er de bare så autentiske og så perfekte. Ja for mig giver det mening.

IMG_7732web

IMG_7729web

IMG_7720web

IMG_7717web

Imorgen bliver fantastisk. Imorgen bliver dejlig. Jeg starter dagen med at tage billeder af bror og søster og jeg elsker søskende par, de er bare så vidunderlige. Når jeg igen er hjemme, kameraet er tømt, så drager vi afsted og køber cykle til vores to store børn. Brendan og jeg har villet det her i lang tid og nu bliver det endeligt en realitet. Iben har ikke talt om andet hele dagen og alligevel tror jeg, at jeg glæder mig mere end hende.

Write a Comment

*

*


9 + nine =

Seriøs count down

anden sidste dage før normale weekend før fuldtidsarbejdende mor til 3. Gahhhhhhhhhhhhhhh. Jeg havde godt nok forestillet mig denne sidste uge anderledes, meget anderledes. I mit hoved ville jeg have kørt Liv ind i vuggestuen og senest tirsdag, ville hun være vild med stedet. Jeg skulle have gjort rent i huset for at fjerne stress fra de første par uger, vaskekurvene skulle i bund og strygetøj skulle ordnes. Huset skulle ryddes op, alle have rent sengetøj og gæsteværelset skulle lige shines up og gøres klar til evt. gæster. Vinduer skulle vaskes, jeg skulle have styr på kalender, aftaler, læge, synsprøve, fritidsaktiviteter. Jeg skulle have kaffe med gode veninder og hygge mig og være overskudsmor – lige her på falderebet.

Isetdet for ligner her noget der er løgn. Foran mig på sofabordet ser jeg en ulækker hårbørste, tre styk fjernbetjeninger, kopper fra igår, diverse gormiti, tre styk viskelæder, indholdet af en blyantspidser, et ur der ikke virker, legoklodser, håndjern (ungernes, bare så ingen får ideer), en gameboy fra 1997 og en dåse Sommersby æble cider der er tom. Her ikke rengjort, ikke støvsuget, ikke opryddet, vasketøjskurven har bredt sig ud over gulvarealer både i underetagen og foroven, strygetøj er en saga blot, gæsteværelset er  – ja ikke ryddet op og man er i akut fare for  at falde i en af de mange vikler der ligger i en bunke på gulvet. Vinduerne er beskidte, køkkenet ser ud som efter en vild fest – dog vild fest med indtagelse af appelsinjuice og havregryn, forgangen ligner en sandkasse, jeg ved ikke om jeg har et stuegulv og jeg tør ikke tænke på hvordan der ser ud foroven. Igår glemte vi at få Iben til håndbold og spejderne venter stadig på, at jeg officielt udmelder Iben – hvilket åbenbart er meget meget vigtigt.

Ugen er gået med sygdom, igen. Liv har været ked og varm og snottet og fyldt med betændelse. Lørdag var hun klatøjet, søndag hed det vagtlægen og mellem søndag og onsdag, blev det bare værre. Igår fik vi så diagnosen lungebetændelse. Nu er hun på penicillin og hun sover stadig, det tager jeg som et godt tegn.

Jeg starter på arbejde på mandag, Brendan er lige startet i praktisk på SVS. Vi har travlt. Vi har stinkende travlt og selvom vi forsøger at planlægge så godt vi kan, er det ungerne der betaler prisen. Øv.

Midt i al elendigheden kan jeg stole på, at min unger får mig til at smile. Her er de så, mine smukke sommerfugl Iben og min lille reklame pige Liv – nu med lidt mindre øjensnask.

IMG_7714web

IMG_7707web

IMG_7706web

One Comment