Month: December, 2009

Tanker om slynger og flere børn

Hvordan folk klarer sig uden slynger er mig ubegribeligt. I dag har jeg været alene med alle tre unger størstedelen af dagen og uden slynger, var jeg blevet sindssyg. Fra klokken 13 hvor B tog på arbejde, har jeg skullet vaske tøj, putte barn, folde vasketøj og samle bleer, tøj skal lægges på plads, køkkenet skal ryddes op,  aftensmad til både mig og de to store og Liv skal forberedes, bord skal dækkes, mad skal laves, tøj skal ud af en maskine og ind i den næste, mere vasketøj skal findes frem, børn skal bade og sengene skal alle have rent sengetøj på. Og jeg har med sikkerhed glemt halvdelen af hvad jeg har lavet siden klokken 13. I skrivende stund er klokken 22.16 og jeg har lige sat mig ned.

Liv har været med i mange af dagens gøremål idag. De to store unger har været skrækkelige (jep, det sagde jeg) og hver gang jeg fik hende lagt til at sove, kom en af dem skrigende ind igen. Sønnich slår. Iben er DÅM. Jeg må ikke låne, han tog, hun gør, han siger. Døre smækker og hunden gør. GAHHHHHHHHHH. Så Liv fik ikke sovet en dyt bap overhovedet idag, bortset fra en dokumenteret lur hos unavngiven person (jep, der er navneforbud). 7 mdr. baby som ikke sover hele dagen er bare ikke fedt. De bliver kede og sure og klynkende og vil ikke underholde sig selv. Jeg bliver ked, sur og klynkende hvis jeg ikke må lave noget. Hvis huset ligner lort (ok, det er ikke ligefrem Bo Bedre lige nu – men det går) og når vasketøjet hober sig op og jeg orker ikke sidde og forsøge at underholde utilfreds baby og ikke andet. Så om på ryggen med Liv og hun sad der mens bleer blev foldet og lagt væk, mens sengetøj blev vasket og skifte fra først en, så den anden maskine, mens maden blev lavet og bordet dækket og mens vasketøj blev foldet og lagt væk.

Hvordan jeg skulle have nået bare en brøkdel af alt det uden en slynge, det begriber jeg ikke. Og til alle jer tvivlere derude. Ja de to store går ganske fint og ingen af dem er 18 år. Nej, jeg tror ikke jeg det er skadeligt og jeg tror ikke jeg gør dem en bjørnetjenste. Og helt ærligt, alle I andre bærer jo også – I har bare ondt i ryg og skuldre når i er færdige, det har jeg ikke.

Sandt nok, nogen gange bærer jeg bare for at have hende tæt. Nogen gange pakker jeg hende ind under min jakke og vandrer afsted, bare hende og jeg med intet andet formål end at være alene, hende og jeg, uden andet at lave end bare at være sammen. Og nej, barnevognen er bare ikke det samme. Bevares, jeg elsker min barnevogn. Jeg elsker når Liv tager lange lure og jeg både får noget fra hånden men også får tid til kop kaffe og lidt admin arbejde på Slyngebarn eller nørde tid på mit hemmelige tilflugtssted på nettet, men tæthed får jeg ikke ud af barnevognen.

Jeg tror at ikke jeg er alene om fra tid til anden at synes, at det kan være mildest talt stressende at skulle servicere 3 unger på en gang – alene. Jeg fatter dog ikke hvordan alle jer derude der ikke bruger slynger gør det? Altså lever i et parallelt univers hvor ungernes behov på en eller anden måde altid er timet perfekt. Kan I altdi nå at blive færdig med en opgave, før et barn er sultent, har slået sig eller bare har behov for opmærksomhed generelt? Hvor er baby mens I laver mad og folder vasketøj? Og det er sørme ikke ment som provokation, jeg fatter det bare ikke. Jeg ved med sikkerhed at jeg aldrig ville få lavet noget som helst, skulle jeg vente på tidspunktet på dagen hvor ingen skændtes, ingen var sulten, ingen skulle have en ny ble, ingen skulle bruge min hjælp og alle var tilfredse med at underholde sig selv. Og jeg kan ikke bære at en baby skal græde, jeg hverken kan eller vil lade det være en løsning. Og godt det samme, for min løsning er slynger og jeg elsker den frihed de g iver mig. Slynger er og bliver i langt højere grad en praktisk foranstaltning for mig, end en opdragelsesfilosofisk tilgang.

Her er dagens Liv billede. Synet der mødte mig da jeg kom hjem efter at have været ude og tage billeder i omegnen.

IMG_2523 copybw

Hun er så smuk og fredfyldt at se på og man kan bare se, at hun ved at hun er i trygge hænder.

Det blev ikke til mange billeder idag. Turen var alligevel fantastisk og jeg kørte rundt, rundt på de små veje med Eddie Vedders soundtrack til Into the wild i højtalerne og tænkte på alt mellem himmel og jord – og folk som ikke længere er blandt os.

IMG_2489 copy

IMG_2508 copy

Og et sidste, bare fordi jeg elsker hende så meget

IMG_2418 copy

Mon det bliver muligt at få nogle billeder af de to store hen over julen? Jeg håber det for de vokser for øjnene af os og bliver så frygteligt store med et. Helt ligesom deres lillesøster, er de verdens dejligste unger.

2 Comments

  • kirsten byrialsen · Posted 27. Dec 2009 at 18:26 · Link

    mere lækkert billede af et slyngebarn findes vist ikke …hvor er det et dejligt billede du har af liv der

  • Lisbeth · Posted 04. Feb 2010 at 10:07 · Link

    Hvor er jeg dog bare enig med dig… Ville simpelthen heller ikke kunne klare tre unger alene uden en slynge…! Det gør virkelig livet meget meget nemmere og smukkere;o)
    Sikke vidunderlige billeder og smukke børn.
    Tak for en dejlig oplevelse på din blog.

Write a Comment

*

*


six + 8 =

Sne og sygdom

Gud hvor er jeg træt af at være syg. Jeg er træt af at være træt og træt af, at jeg bare ikke har tiden til bare at slappe den. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind når folk, i den bedste mening siger, du skal bare tage den med ro og blive i sengen. Hvornår og i hvilket univers kan mødre det? Ikke mit, det er sikkert! Brendan har skrevet eksamen og igår sad jeg sammen med ham til klokken 3 om morgenen og rettede opgave, syg og træt . Da jeg så endeligt kravler i seng, beslutter Liv sig for at blive ammemonster uden præference for gevinst. Idag vågner jeg så op og ser ud som om jeg har en blå polkadot undertrøje på, som en eller anden syg designer har synes, kun skal have prikker på brysterne. Jeg har vel ikke mindre end 10 sugemærker. Ok, jeg må have været vild træt eftersom jeg ikke har reageret, men hvad der går galt for Liv, det vides ikke. Mæt er hun da ikke blevet.

Men eftersom det er min blog, må jeg jo heldigvis ynke mig selv i rå mængder – og ingen andre end min mor gør det, så jeg synes det er lige i underkanten. Jeg har vitterligt haft det så *** dårligt her de sidste par dage, at jeg intet har orket. Jeg har ikke redigeret billeder helt tilbage fra begyndelsen af December. Det gør simplethen for ondt i øjnene at sidde og stirre ind i computeren. Idag har det dog været bedring i den retning og jeg tror faktisk, at jeg for første gang siden fredag sidste uge har været feberfri. Desværre har jeg stadigt en ledeste hoste, som jo sammen med Liv gør, at jeg ikke får sovet meget.

Og lidt surmuleri skal vi også have *gg*. Hvorfor er jeg syg præcis nu hvor landskabet er aller smukkest. Hvor begynder jeg først nu, hvor jeg har alle tre unger selv hele weekenden, at have bare lidt energi? Energien skal jeg nok få brug for, med alle tre hjemme og sne og sjap og what not til følge – men jeg ville så frygteligt gerne bruge den på smukke snelandsskabsbilleder. Brendan arbejder og han er ikke hjemme før solen er ved at gå ned, så jeg kan simplethen ikke nå det. Jeg håber at mandag byder på en chance, for jeg vil så virkeligt virkeligt gerne.

Imorgen bliver Liv 7 mdr. Hvor bliver tiden af? Hun er så skæg for tiden og jeg nyder hende og frygter at skulle tilbage på arbejdet. Ja, der er stadigt “lang” tid til, men sådan som tiden flyver afsted for tiden, er det jo næsten imorgen og jeg er bare ikke klar. De store unger nyder hende stadigt og de to kan få hende til at le så meget at tårene triller ned af kinderne på hende. Jeg elsker at se dem sammen og jeg synes det er bemærkelsesværdigt hvor forskellige deres forhold er til hinanden.

Status i Lindknud lige nu er: masser af sne, ingen julebag so far, det blev aflyst pga. sygdom, juleferien lige om hjørnet og vi har intet handlet ind. Samtlige vasketøjskurve er fyldt, blespanden har top på,støvsugning er nu strengt nødvendigt – gulvvask må vente.

Jeg håber at være på benene snart igen og kunne tage nogle flere billeder af både min egen og andres unger, men lige nu skal jeg holde mig på behørig afstand, så andre folk ikke bukker under midt i julen.

En kort gå tur blev det alligevel til idag.

Write a Comment

*

*


2 × = twelve

I dag, for 5 år siden

Åh man bliver så melankolsk og grådlabil på dagen før ens søn bliver 5 år. Hvor er tiden blevet af? Hvornår gik han fra at være min lille skrigende nyfødt til den her store dreng? Gud hvor har jeg mange gange været bekymret over min sære lille dreng, ungen der ikke ville andre end mor og som faktisk levede de første 18 mdr. i en slynge. Hvor er det fantastisk at se hvad han er blevet til, min lille store dreng. Han er følsom og fuld af empati, socialt klog og med den mest vidunderlige og livlige fantasi og skifter ofte superhelt personlighed. Sønnich er kærlig og sjov, han elsker det musik som daddy hader og har stolt annonceret at han skal være far, når han bliver stor. Imorges blev jeg vækket af Sønnich, som smilende smed sig ved siden af mig i sengen og spurgte ” glæder du dig ikke bare helt vildt til min fødselsdag mor!”  Jo, jeg glæder mig faktisk helt vildt.  Jeg har brugt dagen på at forbedrede Death by Chocolate kage, som skal transformeres til Spiderman kage, jeg har lavet bolledej og lavet pizzadej og lige nu, bager jeg frisk rugbrød til børnehaven.  Imorgen skal jeg så lige have lavet en vandbakkelse kagemand og aftensmaden som skal være hjemmelavet burger og hjemmelavet pomfritter.

I dag for 5 år siden anede jeg ikke at jeg skulle have en søn. Faktisk var jeg ret overbevist om at vi fik endnu en pige, men som ved Ibens fødsel, havde vi to navne forberedt. Sønnich kom til verden klokken 08.33 på Hvidovre hospital ved et planlagt ks. Det var trist og gråt udenfor, men jeg var kiste lykkelig og havde egenligt kun øjne for min lille dreng.

I dag 5 år senere, er han faktisk grunden til at slyngebarn opstod. Sønnich var så high need og jeg var så stresset over at være alene med en skrigende baby og en to- årig, samtidigt med at jeg læste til eksamen. En sød bekendt tilbød mig at jeg kunne låne en strækvikle og  jeg havde Sønnich siddende i viklen i 5 minutter og jeg var solgt. Nogle få måneder senere startede jeg slyngebarn fordi vi ikke havde et bæreforum i Dk og idag har forummet over 5000 brugere. Ikke bare er vi over 5000 brugere, men det er uden tvivl de 5000 bedste, mest funky, empatiske, coole, kreative og inspirerende  brugere.

Så for at hylde min dejlige søn, som har beriget os på så uendeligt mange måder, viser jeg en lille video, der handler om slynger. Billeder af min 5 årige superhelt følger imorgen.

Write a Comment

*

*


9 + = fourteen

Mad er spændende

Jeg har ikke de store at fremvise i dag. Dagene er for korte og for mørke og for grimme på en eller anden måde. Jeg har dog lovet besserne at fremvise et lille video klip af Liv, så det vil jeg hermed gøre. Bemærk Sønnichs latter i baggrunden.

Og hun fik selvfølgeligt lov at smage, alt andet ville være ondt.

klokken er 4 og det er ved at være ret mørkt udenfor, øv. I aften skal vi så til julearrangement nummer 2347. Spejderne holder juleafslutning (fatter det ikke lige, det er jo ikke som om spejder slutter nu) og vi skal spise risengrød – min hadespise nummer et. Bare tanken om at skulle spise den varme klæbrige masse giver mig kvalme – men jeg gør det selvfølgeligt, for ungernes skyld. Det ender nu nok med at være hyggeligt nok. Julemanden skulle efter planen dukke op og vi skal spille pakke spil. Jeg kan godt regne ud, at med et arrangement fra 18-20 bliver jeg nødt til at medbringe mindst to slynger, det ligger midt i en lur.

Imorgen starter jeg så på de store fødselsdag forberedelser. Bolledejen skal laves, pizza dejen skal laves, chokoladekage bages og jeg skal have fundet en god opskrift til vandbakkelse kagemand. Aftensmaden har Sønnich bestemt skal være hjemmelavede burgere og hjemmelavede pomfritter. Tror nok menuen hitter hele vejen omkring bordet. Børnehaven har Sønnich bestemt skal have rugbrødsmadder og hjemmelavede pizzaboller og spiderman chokoladekage.
Tænk, min lille baby dreng bliver 5 år, jeg fatter det ikke.
I aften skal jeg redigere billeder fra sidste uge – og gud nåde den der forstyrrer mig.

Write a Comment

*

*


+ five = 11

Føler mig en anelse underdrejet

Gud hvor vi hygger os her i Lindknud. Jeg havde besøg af sød og meget fin lille baby pige tirsdag og skulle have haft endnu en lækker lille ny onsdag, men så blev vi syge. Bemærk at jeg skriver vi. Jeg begyndte at få enormt ondt i maven og endte med at bruge alt for langt tid på toilettet hele dagen, natten med og efterfølgende dag også. Liv blev så simultan syg, hun var så bare ultra snottet og havde høj feber. Yeah. Begge dele kom ud af den blå luft, så nu krydser jeg sørme fingre for, at vi ikke har smittet nogen. Jeg tror iøvrigt slet ikke jeg kunne smitte, tror faktisk det var en slags madforgiftning. Godt man er sådan en anelse OCD omkring håndhygiejne. Heldigvis virker det som om lille pigen har det bedre her til aften, for jeg er ved at være mør. Jeg synes syge børn, især helt små børn, er så trættende. Man er 100 % bekymret for dem nat og dag, hvilket bevirker at man/jeg slet ikke får sovet, jeg døser allerhøjest hen, for at vågne med et sæt og stirre på ungen igen. Dagene giver som regel ingen anledning til at slappe af og så ender man rimeligt zoombie like efter et par dage. At jeg fik dagens første hele kop kaffe klokken 20, har bestemt ikke virket befordrende for mit befindende igennem hele dagen.
Imorgen byder børnehaven så på kaffe/the julehygge og det bliver så et nøje udregnet strategisk projekt. Først går jeg hen og spiser småkager og julehygger og så bytter vi en voksen og Brendan går. På den måde kan vi holde Liv hjemme og væk fra flere smittekilder.
Mandag skal vi julehygge med spejderne. Det må så bliver årets 6 børnerelaterede julehygge arrangement. Sikke en masse småkager man får ædt i den her måned. Godt at småkager man spiser i en god sags tjeneste ikke feder, for ellers så det skidt ud!

Jeg forsøgte her til aften at få redigeret lidt flere billeder fra tirsdag, men jeg må sande at jeg er for træt – mine øjne er under alle omstændigheder og så kræver det faktisk dagslys. Imorgen håber jeg på at kunne færdiggøre størstedelen af dem og under alle omstændigheder skal jeg have rent på mandag, for jeg regner med flere nyfødte i næste uge. Jeg får aldrig nok af dem, altså de nyfødte. De er så fantastiske og fulde af personlighed allerede få uger gammel og man kan aldrig planlægge, hvad man ønsker ud af dem. Nogen af dem er vågne og vil selv bestemme, andre er bare søvnige og medgørlige og som smør at flytte rundt på. Dejlige, det er de allesammen og jeg elske den udfordring det er, at have en chef på kun 2 uger :)

Noget andet spændende er, at jeg endeligt tror jeg har fundet leverandøren af de billeder jeg gerne skulle starte med at sælge fra maj måned af. Jeg har ledt længe og har ikke været helt tilfreds med kvaliteten, men nu tror jeg den er i vinkel. Jeg satser på at bestille nogle testprints om ikke længe og jeg håber de lever op til mine forventninger.

To billeder er det blevet til so far, det er en begyndelse, ikke sandt? Hun var vaks og vågen til gengæld fik jeg et smil – og dem fanger man ikke altid.
Og hvad sker der så forresten lige for December? Startede voldsomt fint ud og nu – silende regn igen igen. Jeg er vel ikke den eneste der synes at Danmark er et lorte land rent vejrmæssigt i disse dage, vel?

edit 2298 final web

edit 2273bwweb

Write a Comment

*

*


7 × two =