Category: Heste

Og så blev det 2015

Sikke et år jeg lige har forladt. Et år som jeg ikke tror jeg husker tilbage på med særlig megen glæde,selv om der har været lyspunkter.
2014 var året hvor min far blev syg, hvor sommeren forsvandt bag rattet i min trofaste Skoda, hvor Åbenrå sygehus blev afløst af Sønderborg sygehus, som blev afløst af Odense, som igen blev afløst af Esbjerg.
Det var året hvor jeg var patientvejleder hjemme og på arbejde. Det var året hvor jeg måtte søge plejeorlov og jeg vil hilse at sige, at det har været mit livs hidtil hårdeste job. Jeg er glad for muligheden, ufattelig taknemmelig for, at vi bor i et land, hvor muligheden er der – men det er rocker hårdt.
2014 blev året hvor jeg har lært en masse om sygepleje, stålifter, morfinplastre, kemo tabletter og stråleterapi. Jeg kan tømme et kateter, køre en flad kørestol, klappe en rollator sammen og har fået et bredt kendskab til bækkenstole.
2014 blev også året hvor jeg fandt ud af, hvor meget det betyder at folk omkring en bærer over med en og giver en plads til, at være ked af det, træt, frustreret og nogle gange mere distræt en godt er. Jeg havde aldrig klaret det hvis ikke jeg havde haft støttet fra min helt igennem fantastiske kolleger og venner. Hold nu kæft I er guld værd. Og min mand, jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte. Han er der bare, uanset hvad. Han tager sig af mine unger, giver mig plads til at være lige så frustreret og sur og vred og ked, som jeg i disse tider ofte er. Han lader mig suse ud på en løbetur eller have tid med hesten, ofte på bekostning af hans egen tid. Og jeg hører ikke et ord for det. Aldrig. Jeg har altid knuse elsket den mand, men det er ikke blevet mindre midt i alt det her.

Hver dag lige nu er en udfordring, vi ved aldrig hvad dagen bringer. I dag har bragt fuldstændig afasi, fra den ene dag til den anden. En far der ligger og klynker i sengen og er smerteforpint, på trods af morfinplaster og ekstra morfin. Livet er i sandhed ikke en fest i disse dage.
For at være god ved mig selv, tog jeg ud til hestene idag. Det blæste, det var koldt derude ved havet – men det var skønt og lige hvad jeg havde brug for.

ishestecollage1

ishestecollage2

ishestecollage3

Write a Comment

*

*


8 − six =

Islændere

Jeg har taget billeder af dem fra vejen, men ofte er de for langt væk til, at jeg kan få ordentlige billeder af de smukke heste. Så igår besluttede jeg mig for at spørge ejeren om lov til, at gå ind på marken. Og jeg fik lov. Det er jeg smadder glad for. Hestene tilhører Rømø Islændercenter, som er ejet af Therese Thøgersen og jeg er så glad for, at hun ikke har noget imod, at jeg hænger ud med hendes islandske heste.
De står så smukt og det er en stor flok på ca. 16-18 stykker, og det betyder masse af naturlig adfærd og interaktion, som jeg vil hygge mig med at forevige.
Jeg elsker Rømø, jeg elsker at fotografere og jeg elsker islandske heste. Det er den perfekte kombination, og nu bruger jeg jo en rum tid dernede, så det bliver fantastisk.
Det er et helt personligt projekt, hvis formål alene er, at passe på mig selv, koble fra, hygge mig. Jeg har få steder jeg virkeligt bare er mig, fotografering og ridning er nok de to ting der gør, at jeg tanker op. Nogen gange tænker jeg dybe tanker, andre gange, koncentrerer jeg mig bare om opgaven – det giver ro og overskud.

Icelandhorse13

icelandhorse12

icelandhorse11

Jeg elsker de her små lodne heste som på en gang er så blide og så vilde. Og så har de den store fordel, at de ikke går rundt med tæpper på i vinterhalvåret, men bare bliver endnu mere bamsede og lækre at se på. I virkeligheden kan jeg faktisk bedst lide dem om vinteren, fordi hestene der er mere livlige og mere i sit es. Jeg glæder mig til at komme i gang.

Write a Comment

*

*


9 − = one

Øvelse gør mester

Jeg øver mig for tiden. Øver mig i ikke at arbejde hele tiden. Øver mig I bare at sidde og glo ud i luften af og til. Øver mig i at gøre en ting af gangen. Det er faktisk ret svært.
Det sjove er, at engang var jeg skide god til det. Pre børn kunne jeg bruge dage på INTET, nul og niks. Nu kan jeg næsten ikke holde et minuts ledighed ud.
Så her til aften efter billeder var redigeret, mails besvaret, tøj lagt sammen, unger lagt i seng, fandt jeg dette billede.
Hvorfor har jeg ikke redigeret det før? Jeg elsker det.
Iben og Godadis i fuld firspring, begge med store flagrende maner og begge med det samme ben løftet.
Og det er nok det der sker når jeg har for tralvt, jeg overser og glemmer ting, som ikke skal overses og glemmes.
Så derfor fortsætter jeg med at øve mig, for jeg vil absolut ikke overse eller glemme noget af det, som jeg finder vigtigt.

Iben_godadis19

Write a Comment

*

*


5 − = four

Iben & Godadis {børnefotograf Kristina Daley}

Jeg så den her mark for en uges tid siden og jeg måtte bare spørge om lov til at låne den. Og jeg sendte en mail til Debelgaard og fik svar inden for timer. Ja, vi måtte gerne bruge marken, hvis det kunne gøres skånsomt.
Så Iben og jeg drog afsted igår aftes omkring klokken 20. Og jeg havde lidt forregnet mig, mælkebøtterne lukkede sig i lidt tidligere end jeg havde beregnet.
Alligevel er jeg ganske tilfreds. Vi hyggede os, tog den med ro.

Og når jeg skal fotografere heste, så nytter ikke noget at jappe afsted. Det at lave hest og rytter portrætter kræver tid, for hestene gør præcist som de vil og sådan er det bare. Og jeg kan rigtigt godt lide de her portrætter der viser et forhold, ikke bare ride billeder. Billeder af rytter på sin hest har helt sikkert sin berigtigelse og ser smukt ud, men forholdet fanges bedst, når rytter er på jorden.

Iben_Godadis18

Iben_Godadis17

Iben_Godadis16

Iben_Godadis15

Iben_Godadis14

Iben_Godadis13

Iben_Godadis12

Iben_Godadis9

Iben_Godadis11

Iben_godadis10

Iben_Godadis8

Og så lige to fra sidste weekends kompostion/børnefotograferings kursus. Jeg har lige et hængeparti omkring at få sendt noget materiale ud og invitereret til en Facebook gruppe – som er oprettet. Lige om lidt, så kommer der mails, det lover jeg.

Iben7

Iben3

Write a Comment

*

*


three − 2 =

Påskeferie

Jeg tror jeg har nået alt det der er vigtigt i dag.
Der var selvfølgeligt alle de praktisk ting, men de var egentlig ikke særligt vigtige.
Det der var vigtigt var isen jeg spiste sammen med ungerne i solen.
De to timer hvor jeg så Sønnich bygge Lego og Liv danse og synge for os. Timer hvor jeg ikke en eneste gang tjekkede en telefon, smug kiggede på computeren eller på nogen anden måde, lod mig distrahere. Og der var så sjovt. Både Liv og Sønnich gav dem max. gas med dans og stunts. Det var faktisk rendyrket lykke, den slags man helst ville kunne fylde på flasker.

Og endomondo fortalte mig at jeg skulle løbe i dag. Og jeg glædede mig helt vild for solen skinnede og i teorien var alt perfekt. Men Liv blev ulykkelig da jeg skulle afsted. Jeg måtte bestikke hende med chokolade, bare for at komme ud af døren. Og jeg nåede ikke mange KM fra huset før min mavefornemmelse sagde, at det her var helt forkert. Løbetur må vente, Liv er vigtigere – og jeg vendte om.
Og en lille pige blev meget glad for at se sin mor, som kun havde været væk ganske kort tid.

Og aftensmaden lavede Sønnich og Brendan. Tacos. De smagte fantastisk.
Og solnedgangen nød jeg sammen med Iben og Godadis. Iben skinnede om kap med solen og hun så så lykkelig ud, som hun red hjem på Godadis i de sidste minutter før solen helt forsvandt.

Jeg elsker ferie og jeg får aldrig nok eller for meget, hverken af ferie eller tid sammen med ungerne.

Iben_Godadis7

Iben_Godadis5

Iben_Godadis4

Iben_Godadis3

Iben_Godadis2

Iben_Godadis1

Påskeferie · 22:19 · Heste, Iben

Write a Comment

*

*


5 × three =