Category: Sønnich

Dagen før dagen

Ungerne er umulius. Eller to ud af tre er.
Iben er tålmodig. Ville så gerne ride idag, men Godadis trængte lige til en ekstra dag til at falde til. Der er så mange ting hesten skal forholde sig til. Nye mennesker, nye heste – hvoraf især en vallak er blevet lidt pjattet med hende, nye strigle pladser og gåture og dufte og lyde og at hun ikke længere har sit føl. Men det går fint og imorgen skal hun rides.
Og vores bestikkelses strategi har virket. Vi skal bare gå ned mod folden og hun kommer os i møde. Vi skruer langsomt ned for bestikkelsen, men til en start er det dejligt at hun kommer når vi gerne vil have det.

Og Iben og jeg skal heste imorgen. Og jeg vil også gerne løbe en tur. Og Iben skal synge i koret x 2 og de to andre unger skal underholdes. Vi får nok at se til.

Men juletræet er købt i lørdags og det står højt og rankt og pyntet. Vi er enige om, at i års træ er det smukkeste vi har haft. Og der har sneget sig lidt gaver ind under det, hjemmelavede og festligt indpakkede med små tegninger på. Og næsten alle gaver er pakket ind – jeg er vist den eneste der har et hængeparti.

Og lige om lidt er det juleaften. Og ungerne glæder sig. Liv på den lidt usikre måde – hun har reelt ikke så meget at have forventningens glæde i. Da jeg puttede hende sagde hun med lille stemme, at imorgen får vi én gave. Og det ved jeg med sikkerhed at hun får.
Sønnich glæder sig meget. Han har svært ved at rumme det men vi kan mærke han er blevet større, han er mere realistisk nu. Og han tog det så fint da vi måtte fortælle ham, at en af gaverne fra Canada ikke når at komme.

Og Iben glæder sig modent. Hun er beskeden og havde kun beskedne ønsker, for som hun siger ” synes hun ikke man kan ønske sig for dyre ting”.

Og aftenen før aftenen er der ikke noget mere passende end at læse The Polar Express i sengen.

alleweb

Write a Comment

*

*


− four = 2

Techna a.k.a Liv

Hun har flair for drama! Hun har meget flair for drama!!
Pludseligt imorges, ud af det blå, begyndte Liv at græde. Ikke sådan snøft snøft jeg er ked af det, nej fuld skrue fik den. Det lød som om noget meget slemt var sket, måske en klemt finger. Men vi var der alle sammen i rummet og intet var sket. Ingen klemte fingre, ingen katastofer, ingen drillerier (hvor usandsynligt det nu end lige lyder)v eller andet det kunne fremprovokere et så voldsomt udbrud.
Og jeg kigger på Brendan og han på mig, og vi trække begge på skuldrene. Vi aner ikke hvad der skete.
Liv – under stor drama- går ind i stuen og sætter sig på sofaen og græder hjerteskærende videre, hun hulker og sidder med armene foran ansigtet. Hvad det end er der er galt, er tydeligvis meget alvorligt.
Og jeg spørger hende ” hvad skete der?” og hun siger med prisvindende melodramatik ” jeg holder det ikke ud at I alle kalder mig Liv”
Ok!!!
Liv forsætter, at hun i lang tid nu har villet hedde Techna ( og ja det har vi måtte kalde hende i de sidste 4 ugers tid – ellers hører hun nemlig ikke efter) og at hun er SÅÅÅÅ træt af sit navn. Jeg vil IKKE hedde Liv det er grimt navn jeg ikke kan lide og I skal kalde mig Techna. OG I skal fortælle dem i børnehaven at jeg ikke længere hedder Liv, men jeg hedder Techna.
Selvfølgeligt fik jeg hurtigt undskyldt for den næsten utilgivelig fejl jeg havde begået ved at bruge hendes dåbsnavn og efter noget tid faldt hun lidt til ro.
Og lige som vi skal til at børste tænder vender hun sig rundt og siger “Stella ( og det er så mig) Truntes navn kan jeg heller ikke lide og nu kalder jeg henden noget andet – men hun kommer ikke når jeg kalder”. Og så måtte jeg forklare at Trunte er en endnu ældre dame end hendes mor og at det derfor måske er i overkanten at forlange, at hun nu adlyder et nyt navn. Jeg fik vist også tilføjet at Trunte jo faktisk er så døv, at det kan være at hun bare ikke hører Liv.

Så for lige at præsentere min familie så hedder vi i daglig tale nu.
Flora – forhenværende Iben
Sky – forhenværende daddy
Stella – forhenværende mor
Techna – forhenværende Liv

Truntes navn fik jeg ikke med og Sønnich, han hedder bare Sønnich.

Sonnich

Liv-dec6

Write a Comment

*

*


three − 2 =

Idag var dagen

Hvor min skønne dreng blev ni år.
Min store dreng der sådan havde glædet sig til sin fødselsdag og som var så glad og taknemmelig for sine gaver.
Dagen blev brugt sammen med Liv, og hverken hun eller jeg var på toppen. Jeg har ræsermave og Liv klagede over mavesmerter hele dagen og spiste ingenting. Hun kvitterede senere med opkast og næseblod og ved at tisse på køkkengulvet.
Idag var dagen hvor Sønnich glad spørger “mor hvad er en kvadrat nu lige?”. Jeg svarer på hvad det og og han siger ok, for at forsætte med at spørge om, mor hvordan ser et kondom ud?
Jooooo.

Vi har bagt boller og kagemand og spist pizza, lige som Sønnich gerne ville det. Liv og jeg har været lidt ud at gå og vi fik også tid til et par enkelte skud men lyset var endnu ringere idag, end i går.

Lige om lidt skal jeg i seng. Jeg fryser og er træt og mat, og i min seng ligger min skønne lille datter.

Og pif paf puf så blev jeg med et mor til store børn, nu er Liv den eneste der holder skansen som lille.

sonnichbirthday

Liv-dec4

Write a Comment

*

*


six × = 48

Dybe vejrtrækninger

Det tegner godt. Sidste fotografering år 2013 afsluttet og det var nogle virkeligt dejlige timer, med en skøn familie som gav mig mange grin.
Og nu er der tid.
Vi har allerede i går været på Sønderskov slot og idag gik vi tur ved Trelde Næs. Vi har begge fået en løbetur og vi fik også lavet havregrynskugler OG spist af dem i skæret af stearinlys. Sønnich og jeg har ligget arm i arm på sofaen og set tv og Liv og Brendan og jeg hyggede i sengen før det var puttetid. Jeg er langsomt begyndt at trække vejret helt ned i maven igen, prøver at få ro på.
Og selv om jeg elsker mit andet job, som tager lige så meget tid og energi som det første job, så er det en lettelse at komme her til. Det er en lettelse at have tid, at kunne lave aftaler for Iben og støtte hende i den her tid, som slet ikke er så let. Det er fedt at jeg allerede har været med Sønnich til Taekwondo en gang, bare for at kigge. Fedt at næsten alle billeder er ankommet og klar til afhentning og forsendelse, det er fedt at have tid.
Det er fedt at kigge i min kalender og se at de eneste planer jeg har i de næste mange weekender er private, hele vejen igennem.

Kidsntrunte

Ibentrunte

ibennsonnich

Iben

gras

Family3

Family2

family1

Write a Comment

*

*


9 − = six

Berlin med børn????

Vi har overlevet det og det har været en succes. En virkelig stor og fantastisk succes.
Vi startede udenfor Hamburg i Wittenbrug Alpinecenter hvor vi stod på ski. Ok, jeg gjorde nogle spæde forsøg men det gik faktisk ok. Jeg røg ikke på røven, brækkede ingen ben og synes det var sjovt. Jeg var voksen dronning af børne bakken. Desværre er der ingen lift op til børnebakken og mit knæ protesterede højlydt, så jeg tog det med ro. Tre dages gå tur i Berlin ventede forude.
Ting vi fandt ud af i Wittenburg. All inclusive er ikke alt inkluderet. Man har sjovt nok valgt at varm kakao ikke hører med – gad vide om det er fordi ungerne jo allerehelst vi have netop det, når de voksne luner sig med en kop kaffe. All inklusive udstyr betyder alt bortset fra hjelm. Og da de fleste voksne jo gerne vil have at deres unger ikke får en hjerneskade, så betaler man selvfølgeligt også for det. Maden i tilbuddet var jævnt kedeligt men som en endags løsning var det faktisk ok.

Berlin er fantastisk og det siger ikke så lidt, eftersom mine forventninger var ret høje før vi ankom. Vi havde nedprioriteret hotel udgift ( læs vi er fattigrøve af første format) og taget noget billigt nær Tiergarten. Og det var fint. Morgenmad var inkluderet og den var lige hvad man havde behov for.
Vores unger viste sig at være at sejeste beskaffenhed og tilbagelagde 38,2 km til fods på under 3 dage og ingen peb.

Det viste sig at netop i uge 42 afvikler man lightfestival i Berlin og derfor var jeg så heldig at få nogle billeder af showet.
Mit og alles fokus har været tid til hinanden og jeg har taget forbløffende få billeder og ikke fordi Berlin ikke er interessant. Det er noget nær en drømme by for mig, fordi den er grin og smuk og funky og klassisk og rodet og pæn og oplyst og mørk – alt på en gang. Og jeg har ikke kun taget pæne billeder, for i realiteten er de jo de mest uinteressante. Billederne er min fortolkning af Berlin.
Og vi har har på vores ferie gjort flere gode opdagelser. Vi kan alle godt lide Bretzel, Joyes pizza er bare fint, Starbucks gør voksne glade ( og børn fordi man skal bruger hemmelige koder for at bruge toiletterne) og tysk er sjovt og også lidt svært. Og mind the gap betyder faktisk mind the gap og før man ved af det, er ens unge faldet ned imellem tog og perron. Ingen kom til skade.

berlin collage

Vi besøgte DDR museet og det var en blandet fornøjelse. Fedt med et hands on museum, hvor man røre og gå ind i udstillingerne. Ungerne gloede noget da jeg fortalte dem, at jeg faktisk har set de tv shows som de viste – Derrick og mainzelmännchen. Problemet er stedets popularitet og der var alt alt for mange mennesker. Vi var ved at omkomme af varme, man kunne ikke bevæge sig nogen steder og ungerne ( eller jeg) havde ikke tålmodighed til at vente i minutter af gangen for at få lov at lukke en låge eller et skab op.

Og så drog vi til Museum für Fotografie. På plus siden er børn gratis. Personalet man køber billetter hos var søde og smilende, det samme galt garderobe personalet. Og så gik det jævnt nedad. Helmut Newton udstillingen var fantastisk og inspirerende og havde jeg ikke haft familien med, havde jeg brugt timer i underetagen. Overetagen var så inspirerende og på et helt andet plan end Helmut Newton samlingen, men det blev en træls affære. Custoderne var så børne hadske at det halve havde været frygteligt. Og ungerne opførte sig eksemplarisk og gik stille rundt og kiggede på de forskellige fotografier. Men Iben kom til at sætte en hånd på væggen – ja væggen og med det samme komme den mest sure mand hen og satte hende på plads og så blev det hans mission at følge os rundt overalt. Brendan fik også en røffel fordi han tog Liv på skulderne, i et forsøg på at forhindre at hun blev urolig – men det måtte man ikke for så kunne man komme til at slå barnets hoved mod dørkarmen på vej ud. Dørkarmen var i 3 meters højde og Brendan er, tja ikke i nærheden af at være høj nok til at begå den udåd. Så hvis du elsker fotografi, så tag derhen alene og spar ungerne for en træls oplevelse.

I det hele taget har Berlin bare alt. God mad, god kaffe, smukke bygninger, tusindevis af oplevelser af både gratis og købe karakter. Der er dejlige legepladser over det hele og byen er så smuk og grøn, at man bliver helt glad i låget.

Brendan og jeg ville gerne have shoppet mere og gerne have spist bedre og gået på flere museer, så vi overvejer at tage afsted selv engang. Men jeg vil slet ikke udelukke en anden storbysferie med ungerne igen – men så skal vi have flere dage, for 4 var slet ikke nok.

Og selv om kameraet slet ikke har været indstillet på ” menneske” programmet, så fik jeg et par enkelte alligevel.

Sonnich

Liv1

IMG_2712

ibncollage

One Comment